Home / Artikler / Nyt fra Fahrenheit

Nyt fra Fahrenheit

Her i starten af 2012 spiller Forlaget Fahrenheit ud med at løfte lidt af sløret for, hvad man bl. a. arbejder på at få udgivet i løbet af året. Det er ifølge forlaget kun en lille del af de kommende udgivelser, der er mere i støbeskeen.
I år har man valgt at være lidt mere fokuseret og satser derfor på udgivelser fra Danmark, Norden, Europa, Japan og USA. ”Vi skal jo begrænse os … ” som Fahrenheitfolkene siger.
Titlerne er i en “slags” alfabetisk rækkefølge, udgivelsestidspunkter følger senere fra forlaget eller her på Seriejournalen. Jeg citerer fra nyhedsmailen:

Paolo Parisi: Coltrane
John Coltrane-biografi skabt af den italienske tegner og jazzmusiker Paolo Parisi.

Chester Brown: Et liv med prostituerede (dansk titel endnu ikke fastlagt)
Canadieren Chester Brown beretter om sit liv uden fast partner, men med masser af sex.

Ray Bradbury og Tim Hamilton: Fahrenheit 451
Tegneserieudgave af Ray Bradburys berømte fremtidsfabel, hvor romaner er forbudt.

Joe Sacco: Fodnoter i Gaza
Tegneseriejournalisten Joe Sacco eftersøger gamle blodige hændelser fra 50’ernes Suez-krig.

Nicolas de Crézy: Den himmelske bibendum
Surrealistisk hovedværk fra de Crézy, der af et bredere publikum kendes som chefanimator på tegnefilmen Trillingerne fra Belleville.

Malin Biller: I skovens dybe stille ro
Der er mørkt derude i de svenske skove. Bare læs om Malin Biller opvækst.

Jijé: Jerry Spring komplet 1
Westernklassikeren der bl.a. inspirerede Giraud i dennes arbejde med Blueberry.

Mark Millar og John Romita Jr.: Kick-Ass
Se filmen, læs tegneserien! Superhelte uden superkræfter = superunderholdning!

Catel og Bocquet: Kiki fra Montparnasse
Tag med musen Kiki til kunstnernes Paris i 1920’erne.

Charles Burns: Kuben
Fortsættelsen til X’et ud. Burns holder formen fra bind 1.

Alan Moore og Melinda Gebbie: Lost Girls
Hvad er der blevet af porno i tegneserier? Vi råder bod på synden.

Jiro Taniguchi: Min fars dagbog
Nyt mesterværk fra sensei Taniguchi.

Maximilien le Roy: ”Over muren”
Mahmoud fortæller om livet i murens skygge på Vestbredden.

Ralf König: Prototype
Guds skaberværk møder Ralf König. Det kan kun gå godt. Adam og Eva, ja-ja, men hvem har hørt om Adam og giraffen?

Robert Kirkman og Charlie Adlard: Walking Dead 2
Mon problemerne løser sig for Rick & Co.? Ikke ligefrem … Flere bind følger i løbet af året.