Digitale tegneserier har længe været en realitet, ikke bare som gag – striber men også længere værker. Disse kan læses ved hjælp af gratisprogrammer som CDisplay hvor man kan læse siderne ved at scrolle ned af dem med den midterste museknap. Det fungerer glimrende. Det er bare lidt bøvlet at tage sin bærbare under armen for at læse en tegneserie under togturen, og tegneserier til mobiltelefoner er hæmmet af den lille skærm. Det forestiller jeg mig i hvert fald … jeg har selv en oldgammel håndværkermobil. Den kan næsten ingenting, men til gengæld går den ikke i stykker fordi det regner på den.
Lige nu er nettet fyldt med debat om Apples nye Ipad, og firmaets aftale med Marvel Comics om at sælge tegneserier til at læse på den nye maskine.
IPad’en har muligvis potentiale som et medie til at læse tegneserier på. Skærmstørrelsen er passende stor, og den ser ud til at være bekvem at tage med på togrejsen eller lignende. Der er selvfølgelig demonstrationer af den på Youtube. Brugerfladen er voldsomt lækker, idet man bruger en finger til at bladre, to fingre til at zoome ind, og kan ændre formatet ved at vende selve maskinen på hovedet – så følger tegneseriesiden med.
Problemet er…
Et problem kan være at den dyreste version har 64 gb harddisk plads. Tegneserielæsere har tendens til at opbygge en stor samling, og hvis der også skal være plads til film, musik m.m. så begynder det at knibe med pladsen.
Et andet argument imod Ipad’en er, at en almindelig lille bærbar kan prale med en del mere plads, til en foreløbigt lavere pris. Priserne er stadigvæk lidt gætværk p.t., men så vidt jeg kan se kommer en Ipad med 64 gigabyte harddisk til at løbe op i ca. 5000 kr. Man kan få væsentligt mere pc – kraft til den pris.
Det påstås også at den ikke kan multitaske eller køre Flash, men det må kunne løses rent teknisk.
Det mest fornuftige at gøre, hvis man overvejer at købe vidunderet, er at vente et lille års tid. De kommende modeller af maskinen vil efter al sandsynlighed være billigere og med udbedring af de forskellige ’børnesygdomme’, som fx den begrænsede plads og det manglende USB- stik. (Hvordan kan man lave sådan en dims uden et USB- stik?)
Fremtiden?
Men Ipad’ ens succes på længere sigt er ikke garanteret. Digitale vidundere kan hurtigt blive til en dims der samler støv i en skuffe, som Nokias N- gage. Argumenterne imod Ipad’ en, udover de tekniske begrænsninger, er blandt andet at den ikke rammer sin tilsigtede målgruppe. Den er ment som et produkt til folk, der normalt ikke går meget op i computere med stor ydeevne. Folk som vil læse lidt, tjekke mail eller se en film imens de laver noget andet. Måske som ens mor. Men denne målgruppe vælger tit med pengepungen, idet de ikke lader sig besnære af, eller interesserer sig for, tekniske detaljer. Foreløbig er det ikke den lave pris som trækker. Den danske moms kommer også oveni. Man ser allerede annoncer på nettet fra Apple – nørder, som spørger om der er nogen som skal en tur til USA og kan tage en ’pad’ med hjem til dem, udenom momsen. Målgruppen skal endvidere overbevises om, at en Ipad er bedre end en billigere bærbar og frem for alt – at den er nødvendig at eje selvom man allerede har en Iphone eller lignende.
Ipad’en og tegneserier
Jeg tror at udbuddet af tegneserier kommer til at spille en stor rolle. Hvis man skal oprette sig som bruger på mange forskellige sider for at få tegneserier af forskellige forlag/ genrer, så tror jeg ikke at det vil være noget der rykker. Men hvis det lykkedes at skabe en tegneserierelateret version af Itunes- siden, hvor man på en enkelt hovedside kan gå ind og vælge imellem et bredt udvalg af genrer, så tror jeg at der kan ligge en stor fremtid i Ipad’ en som tegneseriemedie. Her kunne Dansk Tegneserieråd måske være på forkant med udviklingen, og arbejde for at samle de danske tegneres værker på en enkelt hjemmeside. Salg af merchandise og lign. kunne så også foregå igennem denne side.
Danmark specifikt
Om ikke andet ligger der en spændende fremtid i digitaliseringen af tegneserier, specielt for et lille marked som Danmark. På grund af det lille publikum for tegneserier, og de høje omkostninger forbundet med produktion og distribution, er det meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at få sin kunst ud til et bredt publikum. Udgivelser som ”Dylan Dog” og ”Kurt Dunder og Kompagni” har knækket nakken på de høje omkostninger ved at få produktet distribueret. Hvis mediet udnytter den nye teknologi som fx Ipad’ en kan kunstneren springe trykkeriet og distributionen over. Annonceringen kan foregå næsten gratis igennem sociale netværks- sider som Facebook. Formen kan selvfølgelig være alt lige fra daglige skitser, over gag – striber til længere værker. Hvad man foretrækker, må komme an på den enkelte forbruger. Men den hurtige adgang til læserne kan i hvert fald være et incitament til danske tegnere om at få produceret noget mere.
Personligt tror jeg ikke at der er nogen penge at tjene på digitale tegneserier. Piratkopieringen har for længst spredt sig til dette område, så man fx kan downloade Allan Moores samlede værker som en enkelt ’torrent’ eller samling af filer(Ikke at jeg giver mig af med sligt). Amerikanere som har lavet webcomics i mange år hutler sig stadig igennem ved salg af merchandise og ved at sælge trykte albums på konventioner. Men måske kan brugen af de nye medier åbne op for et større publikum og derved lette på den deprimerende tåge af håbløshed og nedtrykthed, som hænger over det lillebitte danske tegneseriemarked – og det ville da være noget. Jeg forestiller mig dog ikke at den trykte version forsvinder. Det vil altid være lækkert at sidde med den i hånden.
Danskere på forkant
Tegner og forfatter Frank Madsen er for længst gået i gang med en ambitiøs udbredelse af den digitale tegneserie. I samarbejde med firmaet catooz tilbyder han sin egen tegneserie, Kurt Dunder, samt heltene i lange underhylere fra Marvel på Catooz.com. Mediet som de vises på er mobiltelefonen, og hjemmesiden fungerer som en portal til dem.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Madsen eller fra Glenn Lau Rentius fra firmaet Campfire som står bag Catooz.