Lad det være sagt med det samme: dette er en hyldestartikel. En hyldest til en tegneseriefigur, som er en større drukkenbolt end Kaptajn Haddock og mere doven end Garfield.
Mere end nogen anden tegneseriefigur har Kasket Karl så mange menneskelige træk af tvivlsom karakter, at man kun kan holde af ham. Nok kan vi ikke finde mange lighedspunkter mellem ham og lige netop os, men vi kender i hvert fald en hel del i vores omgangskreds, som minder i betænkelig grad om ham…
Sidste år udsendte Rasmus Navers Forlag den 36. samling af Kasket Karl, og kunne dermed fejre, at det er 35 år siden det hele startede herhjemme. Dette jubilæum – i ægteskabelig terminologi kaldet koralbryllup – vidner om, at Kasket Karl er en særdeles sejlivet tegneserie. At Karl og hans i alle årene trofaste og tålmodige kone Flora ikke forlængst er skredet fra hinanden kan man godt undre sig over. Menneskelig logik har det dog ofte temmelig svært, ikke kun i tegneserier, men også i ægteskaber. Kasket Karl er et substrakt af det som mænd alle er en smule en gang imellem. Han foretrækker at ligge på sofaen, er arbejdssky, bruger Floras surttjente ufaglærte løn på at spille på duer og fodbold eller slet og ret at drikke dem op. Skal Karl foretage sig noget aktivt ud over at gå ned på den lokale bodega, spiller han fodbold med drengene eller er på flugt fra sine regninger. Kasket Karls med- og modspillere i fodbold ved dog godt, at han er en notorisk dårlig taber, og hans kreditorer ved også godt, at han konsekvent aldrig betaler lån eller anden gæld tilbage. Karl er til gengæld også kendt for at være den uhelbredelige charmetrold, ikke mindst når den lokale beværtning har fået en ny, ung servitrice. Som regel ender det hele dog med, at han i sin brandert går hjem og giver Flora et vådt godnatkys. For Karl sætter stor pris på Flora, ikke mindst ved lønningsdag og spisetid.
Forældrene var forbilledet
Kasket Karl er en af de få verdenskendte tegneserier af britisk oprindelse.
Og selv om humoren er meget engelsk, har serien vist sig at være gangbar over det meste af verden. I det tidligere Sovjetunionen gik serien en overgang i regeringsavisen Izvestia, og er i tidens løb oversat til 13 sprog i 34 lande.
Kasket Karls skaber hedder Reginal Smythe og blev født 1917 i den nordengelske by Hartlepool. Det eneste man rigtig kender til den by var, da byens lokale fodboldhold, som ligger i bunden af den fjerdebedste engelske fodboldivison, for et par år siden slog Crystal Palace fra den øverste række 1-0 i en pokalkamp.
Smythes forældre var forbillede for Karl og Flora. Faderen var skibsbygger og tilbragte det meste af sin fritid på den lokale pub. Moderen forsøgte at holde sammen på den lille familie, akkurat lige som Flora. Smythe kom i lære som slagter, og under anden verdenskrig var han soldat i felten. Under efterkrigstidens genopbygning begyndte Smythe at sælge vittighedstegninger til britiske dagblade, og først som 40-årig kom hans gennembrud, da dagbladet Daily Mirror den 5. august 1957 startede Kasket Karl, som på originalsproget fik navnet Andy Capp. Serien slog an med det samme og har gået lige siden i Daily Mirror. Idag, 37 år efter, er Kasket Karl stadig umådelig populær og hører til blandt de 10 mest syndikerede avisserier i verden. Det skønnes, at Kasket Karl kan læses i mere end 1000 dagblade verden over, og har dermed gjort Smythe til Englands rigeste serietegner.
Herhjemme er det Bulls Pressetjeneste, som distribuerer Kasket Karl til 10 dagblade samt ugebladet Billed Bladet. BT var det første dagblad der lancerede serien i 1961, men allerede to år før startede serien som mandelgavebog, udgivet af Rasmus Navers Forlag. Og i de 35 år det siden har stået på, skønner forlaget at have solgt over en halv million eksemplarer.
Britisk humor
I starten var både Karl og Flora lidt slankere end de er idag. Med årene har Karl naturligvis lagt sig lidt ud, men ellers holder han sig rigtig godt.
Smythe holder fortsat også niveauet højt, og det er det bemærkelsesværdige ved serien, at underholdningsniveauet altid har ligget højt. Årsagen til det er vel, at der konstant er situationer fra hverdagen at tage af. Danskerne er også stadig trofaste læsere af Kasket Karl, hvilket kan skyldes den specielle britiske humor som serien indeholder, som vi altid har været tiltrukket af.
Kasket Karl er ikke bare en mandschauvinistisk serie som man griner af på beværtningerne. Kasket Karl er også en satire over kønsrollerne generelt og mandsrollerne i særdeleshed. Adskillige rundspørger blandt Kasket Karls læsere viser, at Karl har mange kvindelige læsere. I min egen familie er traditionen den, at min far altid får Kasket Karl i julegave. Og det er altid min mor som læser samlingen først.
Michael Haase fra P. Haase & Søns Forlag, som via Rasmus Navers Forlag udgiver Kasket Karl-samlingerne, siger:
– Enten har Kasket Karl ingen kvindelige læsere eller også tager de ham ikke særlig alvorligt. Når alt kommer til alt udgør han vel heller ikke nogen trussel. Kasket Karl er nok en sofakaptajn, men magt i hjemmet kan man ikke påstå han har.
Selv i halvfjerdsernes kvindebevidste tider red Kasket Karl stormen af.
Ifølge Kjartan Olafsson fra Bulls Pressetjeneste går der en historie om, at grunden til at dagbladet BT opsagde serien i halvfjerdserne netop var fordi den var for kontroversiel/mandschauvinistisk. Den gang var rødstrømperne jo meget aktive og de havde vist en finger med i spillet. Det var til gengæld lige noget for Ekstra Bladet, som stod på spring og købte den samme dag BT sagde den op. De har publiceret den dagligt lige siden.
Og når alt kommer til alt, så kan Kasket Karl og Flora jo ikke undvære hinanden. Kasket Karl ville savne Floras mad og penge, og Flora vil savne det lille trygge hjem. Så lad os da passende slutte med et par ord fra revyforfatteren og den mangeårige oversætter af Kasket Karl, Arne Myggen, der i anledningen af Kasket Karls jubilæum skrev: “Vi kan ønske hinanden til lykke med, at han er en tegneseriefigur og ikke en nabo!”.