Home / Artikler / Tegneserie- konkurrence fra Forlaget ÆTER

Tegneserie- konkurrence fra Forlaget ÆTER

Spids blyanten og fyld blæk i pennen!

Forlaget ÆTER udskriver hermed en tegneseriekonkurrence. De fem bedste tegneserier bliver udgivet i en tegneserieantologi!

I anledning af det herrens år 2012, er temaet for konkurrencen UNDERGANG!

Sådan gør du for at deltage i tegneseriekonkurrencen:
Skriv et manuskript og tegn et storyboard i skitseform, samt to koncepttegninger. Temaet, Undergang, skal på en eller anden måde komme til udtryk i historien. Tegneserien skal være i sort/hvid og fylde 10 sider. Det endelige format bliver A4.

Vi skal have modtaget manuskript, storyboard og tegninger senest mandag d. 4 Juni 2012. Derefter udvælger vi de fem bedste ideer. Vinderne får direkte besked og offentliggøres her på hjemmesiden.

Efterfølgende har de udvalgte vindere to måneder til en deadline, hvor tegneserien skal være tegnet færdig.

Manuskript, storyboard og tegninger sendes til:

kontakt@forlagetaeter.dk

eller

Forlaget ÆTER
Moltkesvej 10, 2. TH
8260 Viby J.

Husk at vedlægge navn, adresse, email og telefonnummer.

 

Vi har ikke mulighed for at udbetale honorar for tegneserien; tegneren/forfatteren beholder ophavsretten til tegneserien.

Tegneserien må ikke tidligere være udgivet eller offentliggjort.

Forlaget forebeholder sig retten til ikke at udgive antologien, såfremt vi ikke modtager kvalificerede tegneserier.

2 comments

  • Så grundlæggende har man mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor præmien er at blive trykt i en antologi, der kun måske udkommer – tilmed på et forlag, der ikke synes at have nogen erfaring indenfor tegneserier eller redaktion af samme. Og med udsigt til, hvis antologien rent faktisk går over break even, at se et overskud forsvinde ind i forlaget.
    Er der et eller andet jeg har overset her, eller er den konkurrence bare en fis i en tom tuschflaske.

    • Hej Thomas.
      Konkurrencen er et forsøg på at lokke nye tegnere/forfattere ud af busken og give dem en chance for at blive trykt. Forlaget er lille og nyt, og har desværre ikke mulighed for at tilbyde en stor fantastisk præmie i denne omgang. Konkurrencen er et forsøg, og går det godt, bliver det et årligt tiltag. Altså: hvis tegneserien går over break-even, er der mulighed for at udvikle konkurrencen og dermed tilbyde en mere attraktiv præmie næste år. Den grundlæggende idé er, at puste mere liv i det danske tegneseriemiljø.
      Ang. erfaring med redaktion af tegneserier … Have faith 😉

Leave a Reply to Thomas Berger - Cancel Reply