Vi oplevede for nylig hvordan en enkelt tegning havde magt nok til at sætte verdenssamfundet i brand. En enkelt tegning skabte splittelse, vold, had og international uro. En enkelt tegning som satte lighedstegn mellem islam og terrorisme affødte uoverskuelige konsekvenser og satte gang i diskussioner om racisme og ytringsfrihed. Hvis tegningen har en sådan magt er det relevant at spørge om den også kan bruges med modsat fortegn og afføde social innovation. Kan sammensætningen af ord, billede og potent indhold skabe bæredygtig udvikling? Innovation indenfor tegneseriegenren tyder på at det kan den og at tegneserien som medie oven i købet er særdeles god til det.
SUPERHELTE TIL KAMP FOR UNIVERSELLE VÆRDIER
Alt imens Muhammed krisen var på sit højeste var den kliniske psykolog Naif Al-Mutawa i gang med et prisværdigt projekt, nemlig at skabe en tegneserie, der skulle ændre på netop de muslimske stereotyper, som Muhammed tegningen repræsenterer. Han har i en TedTalk (TedTalks er gratis online forelæsninger) udtalt, at han i sit liv og virke alt for ofte oplever hvordan religion bliver manipuleret i magtens øjemed, hvordan dette skaber fiktive og destruktive skel mellem kulturer og generelt er ekstremt ødelæggende for unge muslimers identitetsfølelse. Mutawa besluttede sig på denne baggrund for at skabe nye rollemodeller og give verden 99 nye superhelte, fra hver deres land, som hver repræsenterer en af de 99 universelle værdier i Islam; værdier som gavmildhed og barmhjertighed, der går igen på tværs af etablerede religioner. 
Heltene skabte han i samarbejde med veteraner inden for tegneserieindustrien, for at de kunne være på nivau med og interagere med den superheltegenre, der viste sit værd i kampen mod fascismen i Europa og er en stor del af både den amerikanske og europæiske kulturarv. De 99 nye superhelte kæmper hæfte efter hæfte for universelle værdier som inkluderer frem for at ekskludere og er en bragende succes. Tegneserien bruges som undervisningsmateriale i skoler og på universiteter verden over, alt imens en TV serie og en forlystelsespark er på tegnebrættet. Serien kan downloades på engelsk og arabisk på www.the99.org og bruger dermed distribution på internettet til at skabe et globalt læserfællesskab, der har mulighed for at vokse sig større end vi hidtil har set og kan innovere hvordan individer interagerer og forstår hinanden på tværs af kulturer og dermed gøre det nemmere for fremtidige generationer at sameksistere.
TEGNESERIEHELTE STOPPER SULT
Et mere håndgribeligt eksempel på hvordan en tegneserie kan skabe social innovation er ShujaazzFM, en tegneserie fra Kenya som betyder ’helte´på Sheng – en hybrid af Swahili og Engelsk. Tegneserien udkommer en gang om måneden som gratis indlæg i en national avis, med en læserskare på ca. 12 millioner, og har følgeskab af et dagligt radio- og TV show. Hver udgave af tegneserien indeholder en innovativ og bæredygtig landbrugsteknik med en illustrativ step-by-step guide for alle aldre og guiden har haft effekt. Tilbagemeldinger fra begejstrede brugere lyder at metoderne har brødfødt dem i ellers ufrugtbare perioder og dermed har haft for evne at komme store problemer med sult til livs. ShujazzFM Youth Communications Initiative er igangsat af projektet ’Research Into Use’, betalt af ’United Kingdom’s Department for International Development’ og er et produkt af samarbejdet mellem et lokalt kommunikationsbureau og ’Farm Input Promotions Africa Lmtd’. Tegneserien kan læses gratis på ISSUU.
GRAFISK JOURNALISTIK BLANDER SIG I POLITISK DISKURS
Til de mere voksne læsere findes den grafiske roman, som de seneste år er blevet taget i brug til grafisk journalistik af Joe Sacco, der rapporterer fra krigshærgede områder om konfliktfyldte situationer som Palestina og Sarajevo. Sacco forstår med både ord og billede i sin magt, at belyse situationernes grusomme kompleksitet fra sider som ikke altid når ud i det transnationale mediekredsløb og har dermed mulighed for at innovere den politiske diskurs og generelle forståelse af politisk sprængfarlige konflikter.
BAG SLØRET
Den grafiske romans form kan ligeledes benyttes selvbiografisk, som Marjane Satrapi har valgt hvor hun med sit værk Persepolis sætter sin opvækst i Iran på dagsordenen. Læseren får her begreber som krig, tortur og kulturrevolution helt ind under huden. Satrapi formår med tegneseriens tradition for parallelle universer at vise forskellen på den offentlige og private sfære i en nation præget af politisk utryghed og går rent bogstaveligt bag om sløret og viser en alsidighed og diversitet, som stereotyper og fordomme gør blind for.
TEGNESERIENS SÆRLIGE EVNER
I vores tiltagende symbolorienterede verden har tegneseriens form, struktur og sammensætning af ord og billede, en unik evne til at skabe læseridentifikation og sprede komplekse budskaber hurtigt og effektivt. Mediet benytter sig af en nærmest universel ikonografi, der har mulighed for at kommunikere ideer på tværs af sprogbarrierer, med et minimum af oversættelse krævet. Tegneseriefiguren fordrer identifikation og formen kræver indlevelse for at fungere, hvorfor den har så stor en effekt på sit publikum. Derfor kan man argumentere for at tegneserien er ekstremt velegnet som medie for social innovation, der skal kunne gøre en varig forskel. Pennen er mægtigere end sværdet hvilket meget kunne tyde på især gør sig gældende når man bruger den til at tegne med.
– Dorthe Bahne