Home / Artikler / "Tegneserieskolen i Viborg"?!?

"Tegneserieskolen i Viborg"?!?

Animationsskolen i Viborg er kendt i ind- og udland som et topprofessionelt uddannelsessted for unge spirende animatorer – og nu vil skolen også til at uddanne tegneserieskabere. Serieland har taget en snak med rektor Morten Thorning om fremtidsplanerne.

Serieland: Helt konkret – har Danmark brug for en tegneserieuddannelse?

Morten Thorning: Ja – fordi vi bør vi give de unge danske talenter, der har energien til og ambitionen om at påtage sig og udleve identiteten som tegneseriekunstnere, muligheden for at gøre det på et professionelt niveau. De skal op på det niveau for at have mulighed for at deltage i et kulturelt og oplevelsesøkonomisk marked der er internationalt.

Hvis Danmark skal have en mere synlig identitet i det internationale kulturbillede, så bør tegneserien afgjort betragtes som et støtteværdigt kulturelt medie på linje med eksempelvis skønlitteraturen og maleriet. Danmarks kulturelle identitet skabes og markedsføres af de kunstnere, der skaber danske værker og fortællinger. Den danske identitet bliver stærkere jo flere medier vi udtrykker os igennem. Tegneserien har i dag nået en veludviklet udtryksform, der kan være lige så litterær som bogen, lige så fængslende som filmen og lige så kunstnerisk som maleriet og så taler tegneserien til et enormt internationalt publikum i alle aldre.

De skal også bemærkes at tegneserien som kunstform er meget billigere at producere end eksempelvis film, ballet og opera. Og at der er et internationalt kulturmarked hvor vi ikke får del i omsætningen.. Så der er mange grunde til at Danmark kulturpolitisk bør tage tegneseriemediet alvorligt og gøre det til et kulturpolitisk fokusområde.

Heraf følger, at hvis Danmark skal tage sin tegneseriekulturpolitik alvorligt, så bør der etableres en egentlig kulturbaseret tegneserieuddannelse. I dag tegnes (J) den danske tegneserie af enkelte – dygtige og originale kunstnere som Peter Madsen, Rune T. Kidde, Wulff/Morgenthaler og andre, men man kan ikke sige at Danmark har en klar profil som en tegneserieproducerende kulturnation. Der er så at sige et sort hul i den del af Danmarks kulturelle identitet.

Det er vores håb at Kulturministeriet vil gå med i en dialog om at lave en dansk tegneserieuddannelse på The Animation Workshop.

I har i et stykke tid overvejet at starte en sådan uddannelse. Hvori ligger jeres overvejelser? Hvorfor er det ikke blevet til noget for længe siden?

Vores overvejelser om at starte en tegneserieuddannelse udspringer af flere forskellige ting.

For det første fordi vi, jvf. besvarelsen af spørgsmål 1, mener at Danmark fortjener en internationalt orienteret tegneserieuddannelse. Dernæst er en væsentlig grund for Animationsværkstedet at tegneseriekunstnen ligger meget tæt opad animationskunsten. Mange animatorer arbejder også med tegneserieproduktion, om end ”på sidelinjen”. Læg mærke til at en af de nyere franske graphic novel forfattere Guy Delisle startede sin tegneseriekarriere med at lave sin rejsebeskrivelse ”Pyonyang”, imens han arbejdede som animationsupervisor på et nordkoreansk studie. Og at hans specielle stil netop tager afsæt i animatorens arbejde med at betragte, bevidne og fortolke det autentiske menneskeliv i verden.

En øget dansk tegneserieproduktion vil endvidere skabe et bedre grundlag for den danske animationsbranche. Vi har et stærkt animationsmiljø i Danmark, men vi mangler en tegneserieproduktion, hvorfra animerede fortællinger, koncepter, universer kan adapteres. Hvorfra karakterer kan tage springet fra tegneserie til animeret film. Det er et problem Animationsværkstedet gerne vil løse ved at skabe en god tegneserieuddannelse.

En tegneserieuddannelse vil være et stærkt dynamisk element i miljøet omkring Animationsværkstedet. En symbiose imellem en tegneserieuddannelse og Karakteranimatoruddannelsen vil sikre at ideer, teknikker og tanker omkring design, billedkomposition og fortælling vil krydse over imellem de to medier. Men Tegneserieuddannelsen skal have sin egen tydelige faglige identitet.

Uddannelsen er ikke blevet realiseret for længe siden af to årsager.

For det første har Animationsværkstedet indtil nu været travlt beskæftiget med at skabe det faglige grundlag og de strukturelle rammer for den bedst tænkelige animationsuddannelse. Det har været et omfattende arbejde, men nu kører det på skinner i sammenhæng med de øvrige 6 afdelinger.

For det andet har det ikke været muligt at identificere en klar dansk interessegruppe, endsige en klar aftagergruppe, der kunne fungere som branchemæssig profil i arbejdet med at få en uddannelse godkendt. Det har vi fået nu med Dansk Tegneserieråd.

I er verdenskendte for kvaliteten på jeres animationsuddannelse … har I samme ambitioner for tegneserien?

Ja, naturligvis. En tegneserieuddannelse skal som animatoruddannelsen gøre de studerende til professionelle kunstneriske specialister på deres felt. Af en høj kvalitet, så de kan imponere med deres talenter på et internationalt marked. Men på Tegneserieuddannelsen skal der endvidere arbejdes på at udvikle de studerende til fortællere, forfattere – altså, det er en kunstnerisk uddannelse. Og det skal også være af en høj kvalitet.

Uddannelsen skal skabes på fagets egne præmisser af dedikerede fagfolk. Den skal fra udgangspunktet ikke konstrueres ud fra uddannelsesstrukturelle principper af institutionelle undervisningsfolk, men naturligvis møde Bolognakonventionens krav om at indgå i internationalt anerkendt uddannelsesakredittering på samme vis som Karakteranimatoruddannelsen.

Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave en beskrivelse, der kan danne grundlag for diskussionen om det videre arbejde med at realisere en dansk tegneserieuddannelse. Vi vil gøre brug af en række danske og udenlandske konsulenter i arbejdet med at udvikle uddannelsen. En af konsulenterne på arbejdet med at beskrive uddannelsen vil være Scott McCloud.

Ved en lille afstemning på Serieland sidste år, spurgte vi brugerne, om “Har Danmark behov for en skole, hvor der bliver uddannet tegneserieskabere?”  54% svarede ja, 31% svarede nej, og 15% svarede at det vidste de ikke. -Siger det jer noget?

Jamen, det beviser jo klart, efter min mening, at der er absolut god grund til at etablere en dansk tegneserieuddannelse. Selv om afstemningen nok ikke kan siges at afspejle den danske befolknings samlede indstilling til spørgsmålet.

Hvor længe skal uddannelsen vare, og hvad kunne I forestille jer der skulle undervises i?

Uddannelsen skal struktureres som en bacheloruddannelse og vare 4 år. Dette giver tid for de studerende til at nå det nødvendige faglige niveau, til at specialisere sig og leve sig ind i identiteten som tegneserietegner, til at få forståelsen for at udføre håndværket på markedets præmisser og igennem en lang række udfordringer at udvikle et personligt og originalt kunstnerisk talent. Der skal på uddannelsen undervises i de elementer og begreber, der kan danne grundlaget for talenternes udvikling til professionelle, originale grafiske storytellere, der har forudsætningen til at fungere på det danske og det internationale tegneseriemarkeds betingelser.

Så er der da bare at sige at Animationsværkstedet ville tage meget seriøst og ærefuldt på et opdrag med at lave og drive en dansk tegneserieuddannelse. Og samtidigt er det et projekt hvor vi føler at vi er på hjemmebane og kan føre projektet igennem med et godt resultat. En tegneserieuddannelse vil være det bedst tænkelige element at tilføje til de andre aktiviteter indenfor animation der netop nu foregår på TAW i dag. Den vil internt være til stor kreativ fordel. Netværkene der vil udvikle sig de to uddannelser imellem vil komplettere og forstærke de kreative og professionelle resultater i miljøet og skabe en sammenhæng imellem udviklingen af universer, designs og fortællinger, der senere hen, i det professionelle erhvervsliv, vil betyde en rigdom af kvalitative ideer indenfor både dansk tegneserie, illustration og animation.

Vi er alle sammen tegneserienørder på TAW. Og til alle genrer. Kontorerne her er fulde af danske, japanske, belgiske, amerikanske og franske tegneserier. I virkeligheden drømmer de fleste der laver animation at kunne komme til at lave tegneserier. Så vi kigger på feltet med en vis kreativ misundelse – og det kan jo være en god drivkraft. Min egen favorit tegneserieskaber er Osamu Tezuka. Mine øjne blev åbnet for hans betydning for hele den japanske Anime og manga kultur på en tur til Tokyo i 2000. Da den japanske producer Iwase på Madhouse studiet fandt ud af hvor lidt jeg vidste om Tezuka, arrangerede han i vrede et personligt foredrag til mig på Tezuka Productions. Det gjorde de godt – i dag er jeg Tezuka-dicipel. Tezuka skabte med sine serier en hjørnested i moderne japansk kultur. Han tegnede fra begyndelsen af halvtredserne og til hans død i 89 over 150.000 sider. Og stort set alt af meget høj fortællemæssig kvalitet. Næsten alle japanske anime og mangategnere anfører Tezuka som deres største inspiration.

Jeg opfordrer hermed eventuelt interesserede forlæggere til at kigge på muligheden af at udgive hans graphic novels på dansk. ”ADOLF” Hans fantastiske 5-binds fortælling om 2. Verdenskrig ville være et godt sted at starte.

LINK: Animationsværkstedet/The Animation Workshop

6 comments

  • Fint nok med en tegnerskole, men hvem skal skrive det som de skal tegne? Hvorfor udelades forfatteren altid, når der tales om tegneserieproduktion? I det store hele er det trods alt sjældent at tegneren ordner alting selv.

  • Carsten Søndergaard

    Sig mig, HC, har du overhovedet læst interviewet?

    Uddannelsen omtales ikke som en tegnerskole, men en tegneserieuddannelse.

    Og som Morten Thorning tydeligt understreger: “På Tegneserieuddannelsen skal der endvidere arbejdes på at udvikle de studerende til fortællere, forfattere – altså, det er en kunstnerisk uddannelse. Og det skal også være af en høj kvalitet.”

    Naturligvis.

    I det hele taget meget velovervejede og velkomne tanker, må man sige.

  • Simon: Nok snarere 99,5% – jeg vil hellere læse en fed roman end en dårlig tegneserie der er flot tegnet.

    Carsten:
    På Tegneserieuddannelsen skal der endvidere arbejdes på at udvikle de studerende til fortællere, forfattere – altså, det er en kunstnerisk uddannelse. Og det skal også være af en høj kvalitet.”

    Ja, tegnerne skal lære fortælleteknik og gives værktøjer… Ser det ikke just som en tegneserieforfatteruddannelse af den grund. Men de uddanner jo heller ikke forfattere på animationsskolen, så det er vel nok bare derfor de ikke tænker på det. Det gør det gennemsnitslige publikum jo heller ikke – tegneserier er jo bare noget tegneren sidder og laver for sig selv eller sammen med sin computer (trykker på et par knapper og presto! ud af printeren kommer en færdig tegneserie), etc …

    Anyway …

    Før publikum ændrer deres holdning til mediet kan det være ligegyldigt om der er lidt eller meget på hylderne. Jeg tvivler af en eller anden grund på at det vil resultere i at forlagene kommer til at udgive mere nyt dansk materiale.

  • Carsten Søndergaard

    I hvert fald er vi vel enige om, at forfatterdelen er med i Morten Thornings visioner for uddannelden. Det væsentlige er, at både tegner- og forfatterdelen kommer i fokus. For nogle kan de samles i en og samme person, for andre ikke. Men derfor kan man sagtens tænke sig, at både tegnere og egentlige manuskriptforfattere uddannes i at skrive manuskripter til tegneserier. Der kan være tale om en specialisering eller blot om at følge en manuskriptlinje.

    “Publikum” ændrer næppe sin “holdning” til tegneserier bare sådan helt af sig selv. Der skal brydes cirkler og løftes på mange niveauer. Det er Morten Thornings udspil afgjort med til at understøtte.

  • Som elev fra TAW kan jeg kun sige at jeg er helt sikker på at de har i tankerne at optage meget forskellige mennesker på en sådan uddannelse.
    Nogle for deres faglige tegner evner, nogle for deres specielle stil og nogle for deres fortælle gaver.
    Danmark har en forfatter uddannelse så det er jo ikke det vi har brug for, vi har brug for tegneserie skabere der forstår at bruge deres medie, hvad end de vil fortælle en fed historie eller lave et mere kunstnerisk visuelt værk.
    Er helt enig i at alt for mange dygtige tegnere har kastet sig ud i fortælle kunst uden større held og dermed skabt nogle flotte men ret ligegyldige tegneserier.
    Og netop derfor skal man have en skole, så dem der er interreseret og har talentet kan få åbnet øjnene for mulighederne og få et netværk af mennesker med forskellige kreative kvaliterter der evt. vil være spændende fremtidige samarbejds partnere!
    Og Morten siger jo netop at denne uddalnelse er vigtig for at bringe flere historie fortællere ind i det danske animations, film, tegneserie og illustrations miljø ,så forstår ikke helt din pessimisme H.C.V. 🙂
    Jeg håber det blir til noget, krydser fingre tær og ben for det!!!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *