Denne gang forsøger jeg mig så med den engelske titel og ikke som for et par gange siden en slatten dansk oversættelse. Og hvorfor så det, vil den opvakte læser måske tænke. Og det er der en ganske enkel grund til. Nu har jeg nemlig set 8 afsnit af denne nye computeranimerede version af den kappeklædte ridder. Og det er med sjældent blandede følelse, jeg sætter mig til tasterne, nemlig med en underlig fornemmelse af at den 11 -13 årige dreng/(pige), som formodentlig er målgruppen, og som der er én af inde i mig, nu også er blevet for gammel, suk!
Dette er så ikke en anmeldelse, snarere en omtale med en smule mening i eller mangel på samme, som vi jo har for vane her på Robins Blog/Sidekick Views. Der vil således også forekomme “afsløringer” eller spoilers, så nu er man adviseret.
Det er en flot computeranimeret serie, hvor der er taget udagngspunkt i den seneste Batman Eath One hc fra DC. Her er Alfred en pensioneret tidligere CIA agent, skaldet, endnu mere pluskæbet end selv Bruce Wayne/Batman, men han er jo også yngre, altså Bruce/Batman. Robin er ikke med, sic, men Alfred mener, at Batman skal have en, der passer på ham. Det bliver så et tidligere bekendtskab af Alfreds, Tatsu Yamashiro, Alfreds gudbarn og måske kendt af DC læsere som Katana, med “the soultakersword”, som også er med her.
Skurkene er nogle af de mere bizarre, hvem er ikke det, egentlig? Indtil videre har jeg mødt Professor Pyg og hans sidekick Mr. Toad, Magpie, Anarky, Tobias Whale, Silver Monkey og Humpty Dumpty. Der er en del ninja hoppen rundt, og disse ninjaer (The League of Assassins) og deres leder eller over-ninja, om man vil, Silver Monkey modtager ordrer af en endnu i 6. episode skjult skurkinde, men som i slutningen af 4. episode bliver tituleret Lady Shiva, og som vi møder i 8. episode, så er vi jo alle med.
Det er en mørk serie og animatorerne har fuld knald på latexpaletten, mht. kostumer. Der er meget blankt, stramt og sort, og Batmans dragt, især kappen, selvfølgelig, fungerer fint, ingen gul cirkel omkring Batlogoet hér. Det kan jeg ellers også godt lide, men det fungerer bedre i “Batman: The Brave and the Bold”. Skurkene er blevet stylet, som det ofte er tilfældet i nye sammenhænge, så Anarky har fået en grå/hvid dragt, en slags hvid Batman eller rip-off fra Marvels Moon Knight, og Magpie (Skaden), som blev skabt af John Byrne i 80’erne i Man of Steel serien, og præsenteret i Batman # 401 af Trevor von Eeden med et Byrne omslag, med en syret skadelignende frisuer, har fået en ordentlig overhaling à la lak og læder. Det er for så vidt i orden, der er frit valg på alle hylder, når man er kreatør. Det undrer mig blot virkelig meget, at den meget mørke, ind i mellem uhyggelige stemning med nogle groteske figurer, og de helt op i masken overtoner af seksuel karakter kan gå over Cartoon Networks skærm som underholdning til 9 – 13 årige eller yngre. I et af de mest bornerte lande. Jeg forstår det ikke. Simon Stagg dukker også op og dermed også Rex Mason/ Metamorpho med samt Staggs datter, Rex’s kæreste. Der er sej kendingsmelodi med Boom Boom Girls, mener jeg, jeg har læst et sted, rytmisk tung med en så’n lidt 60’er feeling. Og det er underholdende og der er knald på, som sagt i mere end en forstand.
Jeg har det jo såd’n, at alt Batman bliver imødeset med spænding, og jeg må da bryde sammen og tilstå, at jeg BLIVER skuffet ind i mellem, men generelt ikke og ikke meget, når det en sjælden gang sker. Grundlæggende er Batman en figur, som, hvis man er “på”, det næsten ikke kan lade sig gøre at gå helt galt i byen med. Der vil næsten altid være noget godt tilbage. Eller også er det bare mig, der er for fan?!
mvh.