Home / Blogs / En tegneserie bliver til / Kijara – Flugten fra Klanen

Kijara – Flugten fra Klanen

Som lovet i det sidste indlæg vil jeg denne gang skrive lidt om, hvad der sker på det (meget) store Kijara projekt.  Jeg regner med at få tegnet en masse på Kijara i 2012, da jeg skal være på barsel resten af året – det er noget, der tidligere har sat rigtig meget skub i mine tegneserieprojekter. Skriveriet i dette indlæg kommer mere end nogensinde til at bevæge sig indenfor den målsætning, jeg oprindeligt havde med min blog: at dele ud af de erfaringer, jeg gør mig med tegneseriearbejde, og give et indblik i en af de måder, hvorpå en tegneserie kan blive til.

På Kijara-fronten er der først og fremmest sket det, at jeg har omredigeret hele storyboardet til det første album i Kijara-serien. Det har arbejdstitlen ”Kijara – Flugten fra Klanen”, og det handler om, hvordan Kijara slipper væk fra den kriminelle organisation Klanen og sine tre brødre, og om hvordan hun i stedet bliver en del af en specialafdeling af det europæiske politi, som tager sig af sager, der involverer genetisk modificerede individer.

De største ændringer i tegneserien er:

Færre frames pr side:  som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg i mit arbejde med Kijara korthistorierne og andre tegneserieprojekter gjort mig den erfaring,  at der ofte foregår alt for meget på mine sider, hvilket gør dem uoverskuelige. Det er både handlingsmæssigt og visuelt, der sker for meget. Der skal være mere luft på siderne, plads til at lege med det visuelle og bedre plads til tekstning.

Flere sider: når antallet af frames pr side går ned, så går antallet af sider naturligvis op. Flugten fra Klanen har nu et storyboard på 77 tegnede sider frem for de oprindelige 46. Det er selvfølgelig mange ekstra sider, men der er faktisk ikke tilføjet ret mange nye tegninger, så det burde ikke være sværere at komme igennem rent arbejdsmæssigt. Tværtimod. Ligesom at det for læseren er lettere at overskue lidt mindre handling og visuelt input ad gangen, så er det også lettere for mig som tegner at overskue produktionen af en side.

Ændret format: opbygningen med færre frames pr side og i stedet flere sider har givet mig muligheden for at arbejde i et nyt format. I stedet for at arbejde mere i et traditionelt europæisk albumformat, arbejder jeg nu i et format, der ligger tættere på amerikanske trade paperbacks. Der er to store fordele ved dette: for det første kan jeg tydeligt mærke, at det klæder mine fortællinger og tegninger bedre at arbejde i trade-format – de noget større albumsider med mange frames pr side gør som sagt det hele uoverskueligt og krammet sammen. For det andet gør det det lettere at målrette tegneserien mod udgivelse i udlandet. Danmark ER et meget lille tegneseriemarked, og jeg må nok indse, at det er klogest også at kigge udover landets grænser – det er et råd, jeg møder igen og igen, når jeg taler med mere erfarne tegneserietegnere.

Indarbejdelse af splashpages og andre visuelle godter: jeg har i mit tegneseriearbejde erfaret, at jeg har det godt med at lave splashpages, og at jeg kan få dem til at se rigtig godt ud, især når jeg arbejder i farver, samtidig med at de også klæder en fortælling med actionscener og drama godt. Der er næsten ingen splashpages eller andre visuelle udfordringer i det oprindelige storyboard. Ikke fordi jeg ikke kunne finde på dem – der var simpelthen bare ikke plads til at lege med det visuelle, da der i forvejen skete alt for meget på hver side. Nu er pladsen der, og tegneserien bliver rent visuelt meget mere lækker.

Omskrivning af dialog: jeg har fået fuldt færdigudviklet mine figurer over de sidste par år ved at arbejde med dem i tegninger, korthistorier, løse skitser, noter og manuskripter. Det betyder, at jeg også har fået individualiseret deres mimik, kropssprog og talesprog mere end det var oprindeligt. Meget af dialogen er derfor blevet omformuleret, så de enkelte personer har deres egen individuelle sprogbrug med særlige karakteristika. Eksempelvis bander Kijara nærmest i hver anden sætning, mens Naid aldrig bander og taler som en akademisk afhandling, lige meget om han bare kommenterer aftensmaden.

Omskrivning af historiens klimaks: jeg kører en fortælling med en ret klassisk spændingskurve, så hen mod slutningen når vi selvfølgelig historiens klimaks. Det er jo en drama- og actionfortælling, så der skal selvfølgelig både være overraskelser, kampe og følelser involveret. I det oprindelige storyboard kommer klimakset ikke til sin ret. Der er alt, alt for mange små frames krammet sammen på hver side, fordi jeg var for optaget af at overholde et lavt sideantal. Det gør det svært for læseren at engagere sig og ”føle dramaet”, eller hvad man skal sige, da det hele nærmest bare bliver jappet af og krammet sammen. Nu er der både grafisk og fortællemæssigt plads til, at læseren kan relatere til historien og blive følelsesmæssigt involveret. Og det er vigtigt, for klimakset er afgørende, ikke kun for det første album i Kijara serien, men også for de efterfølgende album.

Omtegning af figurer og hele sider: i de allerførste indlæg i den her blog tilbage i 2009, skriver jeg, at jeg har valgt at kaste mig ud i projektet velvidende, at jeg kommer til at være nødt til at tegne en masse ting om senere. Det er så det, jeg er i gang med nu. Som jeg regnede med i 2009, fortryder jeg ikke overhovedet, at jeg kastede mig ud i det her uden at have styr på alting, for som jeg skrev dengang: hvis jeg i stedet havde sat mig ned og ventet på, at jeg skulle blive god nok til at tegne en tegneserie som Kijara, så kunne jeg blive ved med at sidde på mine hænder og vente for evigt. Og jeg må erklære mig enig med mit 3 år yngre jeg: Hvis jeg ikke havde kastet mig ud i det dengang, så havde jeg ikke lært alt det, som jeg har lært om at tegne tegneserier de sidste 3 år, og ja, så havde jeg stadig siddet der og ventet på at det skulle blive godt nok, frem for rent faktisk at nå derhen. So no regrets.

Omtegningerne gælder især figurerne. Jeg har nu fuldt styr på mine figurers look – de ligner sig selv frame for frame, men det gjorde de ikke, da jeg startede. Samtidig er jeg også blevet langt bedre til figurtegning og anatomi. Det betyder omtegning af rigtig mange frames, men som sagt, det vidste jeg jo godt, dengang jeg kastede mig ud i det her. Til gengæld går det langt, langt hurtigere med at tegne siderne op. Tilbage i 2009 og 2010 kunne jeg kæmpe med den samme tegning i mange timer, fordi det bare ikke ville blive sådan, som jeg forestillede mig, at den skulle være. Det føles helt anderledes nu.

Der er en illustration af det i galleriet i dette indlæg – der er en serie frames, hvor Darwin skal sætte gang i ballade i en af Klanens stripklubber for at skabe afledning for en anden politiagent. Her har det hele tiden været meningen, at man skulle se Darwin rejse sig fra stolen, før han hælder øl ud over et bredskuldret bandemedlem. Det lykkedes bare aldrig i første omgang. Jeg var til sidst nødt til bare at tegne Darwin stående ved siden af stolen efter 117 mislykkede forsøg på at tegne en person, der rejser sig fra en stol, og jeg var virkelig utilfreds med sekvensen (ligesom jeg var med mange andre af sekvenserne på det tidspunkt). Den lille sekvens brugte jeg en hel dag på at skitse op i 2009. Jeg har omtegnet siden her i 2012, og denne gang brugte jeg ikke mere end 2-3 timer på at skitse sekvensen op og finpudse den. Og det hele blev, som jeg ville have det.

Det samme gælder det uploadede eksempel med Darwin og Naids ansigter. Versionen fra 2009 brugte jeg timer på at tegne om og om til papiret var totalt tyndslidt, og det ville bare ikke blive, som jeg ville have det! Jeg kunne simpelthen ikke tegne personerne, så jeg kunne “genkende dem”. Versionen fra 2012 brugte jeg sådan ca. et kvarters tid på at tegne, og jeg kunne straks “genkende” personerne – de så ud, lige som de skulle fra første streg.

Det siger noget om, hvorfor man selv hos eliten af internationale tegneserietegnere i længere serier kan se, hvordan figurerne ændrer udseende fra album til album. Det har simpelthen taget mig 3 års arbejde med figurerne at få dem til at ligne sig selv ordentligt… Og jeg har godt nok tegnet mine figurer meget. Det er jo også et klassisk råd i tegneserietegning, at man skal tegne sine figurer om og om og om igen – og så 100 gange mere, før man begynder at tegne serier med dem. Vi kan vist godt konkludere, at det er værd at lytte til 😉

 

Så hvad er status nu? Det nye storyboard er færdigt. Jeg er i fuld gang med at tegne hele tegneserien op i blyantsskitser (igen). Jeg har fra første omgang tegning i 2009-2010 23 helsider, men intet af det bliver brugt, som det var i første skitserunde. De frames, der stadig fungerer, bliver rettet til og rykket rundt, men langt, langt det meste bliver tegnet helt om. P.t. har jeg 5 sider færdige efter det nye storyboard. 72 more to go.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *