Home / Blogs / Endnu en lørdag!

Endnu en lørdag!

imageOverskriften ku’ lyde lidt som en titel på en C.V. Jørgensen sang, men det er blot et forsøg på at fange stemningen fra den forgangne lørdag, hvor jeg slet ikke skulle til byen, men pludselig dukkede et ærinde op, uopsætteligt, og så ku’ det jo være, at vejen også faldt forbi et tegneserievandhul eller to. Og se! Det skete!
Der er noget særligt ved stemningen i indre by/København om lørdagen. Det er der sikkert også i andre byer, men nu drejer det sig om denne. by.
Går man ind i de fleste butikker er der lørdagsstemning, om lørdagen, forstås. Der er forskellige typer lørdagsstemning, alt afhængig af butikken, dens personale, dens kundekreds og det, der handles med. Vejen denne lørdag faldt forbi både Fantask, se’fø’li, med min baggrund, og så også Faraos Cigarer. Der var knald på begge steder. Der var de sædvanlige tegneserielæsere, som mig, der var fædre med deres børn, mest drenge, de delte en fælles interesse, eller far prøvede at give den videre, men også en søn, der havde sin far med “på slæb” og også en enkelt far med en datter, pige, flyttet hjemmefra, og far opfordrede til at “man ikke smider tegneserier ud, for de kan blive meget værd”, skævt smil herfra. Der var også den meget op mod jul observerede kundetype, “mor, der intet ved om tegneserier, men frygtløst kaster sig ud i at skaffe sit afkom det ønskede”. Jeg har selv haft så’n en. Hun er desværre død, men min kone og mine døtre bærer fornemt den tunge arv videre. Og begge mine døtre har nu en vis indsigt i mediet, hvor de så end har det fra. Skævt smil herfra igen.

Fantask har jo sin kælderebutikcharme med de meget vidende ekspedienter med Morten S. i front på tegneserieområdet, hos Faraos har jeg også altid mødt flinke folk, men også ekspedienter, hvor kunderne er nødt til at hjælpe ekspedienten med at lokalisere varen eller lignende.
I begge butikker var der stor aktivitet, og varer blev langet over disken til alles glæde. Alt fra tunge, i mine øjne politisk korrekte, graphic novels, tegneseriealbums af ethvert tilsnit, flotte genoptryk af tidligere tiders hits, nu klassikere, og superhelte i enhver form. En stemning af stor glæde over at kunne bære et længe ønsket stykke tegneserielitteratur hjem til ens egne hyldemeter. Et længe næret ønske er gået i opfyldelse, og det stråler ud af ansigterne denne lørdag. Stor glæde. Lørdagsglæde. Lørdagsstemning! Dejligt!

mvh.

5 comments

  • jeg må sige, Robin, din begejstring smitter. Du har virkelig indfanget den berusende stemning. Mon ikke fredag eftermiddag/aften er ligeså travl? Selv har jeg mest min gang i en anden kælderbutik, nemlig kaos-hullet Pegasus, da han har det, jeg søger, omend lidt dyrt. Faraos er mest for poser og bytten brugt. Fantask bruger jeg hver måned, men der foregår alt pr post nu. Komikken har jeg aldrig besøgt, da de har mærkelige åbningstider.

    • Tak, Googa. Jow, fredag eftermiddag/aften er også derhen ad. Måske er lørdagen mere rolig, fordi der ikke nødvendigvis har været en arbejdsdag før. Apropos den hyggelige kælderebutik, du nævner, så traf jeg en mand i Fantask med en stor kuffert fyldt med brugte tegneserier. Han ville sælge dem. Han blev så henvist til den rodede og hyggelige kælderebutik, som jeg også holder af at pusle rundt i. Men der havde han lige været. Der var lukket. Det var en hverdag i sidste uge, tror jeg. Klokken var 14. 30. En halv times tid senere kørte jeg forbi den kælderebutik, og nu var den åben.

      mvh.

  • Du har helt ret Robin. Stemningen i Fantask er bare bedst om lørdagen, men synes nu den lille kælderbutik med de mange tegneserier altid er varm og tryg at besøge.
    Når så meget viden samles på et sted (både af dem bag og foran disken) så kan man ikke blive andet end glad.
    Glad for at specialbutikkens tid ikke er slut!
    Og jeg er endda én af dem, der altid køber til andre samlere;-)og trods dette faktum kan jeg faktisk godt glæde mig til et besøg i Fantask.

    • Tak for de pæne ord. Ja, også på tegneserieområdet er det godt med specialbutikker, og Jow, jeg har da været ude at handle tøj og andet, og da er der mest hektisk om lørdagen, men af og til også hyggeligt. Tegneserier er altid hyggeligt!

      mvh.

Leave a Reply to Wonderbra Woman - Cancel Reply