Dem er jeg berygtet for! Jeg bliver også ofte beskyldt for at have en bred omend meget konservativ smag indenfor tegneserier. Selv synes jeg selvfølgelig, at jeg blot er alsidig og ikke ukritisk, hmnn. Jeg har jo både læst Skipper Skræk, Linda og Valentin, superhelte (you name ’em, I’ve read ’em!), Radiserne, Fart og tempo, Poeten og Lillemor, Tintin, Carlt, Valhalla, Kong Kylie, Asterix, Anders And & Co., Zorro, Mark Breton, Sheriff-, Western- og Gunfightserien, Lucky Luke, Basserne, Tomahawk, Steen og Stoffer, Fantomet og listen fortsætter nærmest i det uendelige, men det kender du jo fra dig selv.
Så forleden dag ved et af de utallige besøg i Fantask for at afhente det ugentlige indtag, så var der lidt tid at slå ihjel og vejen faldt om ad den butik, hvor Seriejournalens skribent Henrik Andreasen arbejder, ja, gæt selv. På med maske og kappe og spil detektiv, igen!
Jeg kiggede lidt, vi talte om Barry Kitsons besøg 1. juni og jeg kiggede lidt på brugte ting, lidt Fantomet, han er jo pludselig kommet gevaldigt i samlernes søgelys, især de sidstudgivne hæfter, der vist blev trykt i små oplag, ihvertfald er de sjældent set andre steder end i egen samling. Der blev kigget lidt sort/hvide FF og Edderkoppenhæfter samt lidt tidlige Batman blade. de skulle ikke anskaffes, det er sket i den tidlige teenagetid, og så lidt Superman, Ja! Superman! Denne lidt spejderagtige ofte stedmoderligt behandlede seriefigur, som ikke , på trods af en ikke uanselig samling Supeman blade både på originalsproget og på dansk, kan begejstre helt så meget som Batman og andre med ham.
Nu tænker du måske på de S/H Interpresse udgivelser fra midttredserne, men næh nej, her tænkes på de helt tidlige hæfter, åh ja, hvilket ord, hæfter, som i kulørte hæfter!, dem fra 1950 til -54. Her stod jeg så med Havkongen, Lædderlappen med vidunderdrengen Robin, Røde Pil, Tomahawk, Superman og diverse humorserier fra DC. Hvilket gensyn. Jeg besluttede en gang IKKE at ville samle på disse klenodier. Ja, go’ morgen! Jeg holdt godt nok stand i lang tid (læs: flere uger), men så fik jeg mulighed for at købe det første nummer til en latterlig lav pris, og selv da ville jeg ikke samle, men “blot” have nummer 1. Så sker det jo, at man jo “falder” over nogle af disse tidlige hæfter i ny og næ, og så, ja, så klapper fælden, men på den gode måde. Det skete så her igen. Seriemagasinet Superman nr. 3 i Good/Very Good (3.0) på den der skala, som oftest stopper ved 9.8, for der findes vist ikke pænere hæfter end det. MEN flot tryk i de der røde nuancr og så Superman nr. 8 fra -54 i Good, og det meste er noget, med lidt kuglepen på forsiden, lidt “riv”, der ikke kan undgås på ældre hæfter, og heldigvis ikke noget, der kan pille ved det nostalgiske sus.
Jeg blev da også støttet i mit indkøb af hæfterne af det flinke personale, og vi var også enige i at ville indkøbe et evt. genoptryk i en eller anden form, selvom det vist blot er en samlerdrøm blandt ligesindede, men rart at blive bakket op i sit ønske af den flinke tegneseriepusher!
mvh.