Home / Blogs / Føsseda' 2

Føsseda' 2

imageOg så var der ellers tilbud i anledningen af Faraos Cigarers 22 års fødselsdag. Her lørdag d. 15. februar var der tryk på, og den sædvanlige lørdagstravlhed havde fået et kraftigt nøk opad i retning af indkøbsstemning à la op til jul. Forskellen lå i, at det ikke specielt var folk, der købte gaver til andre. Folk købte gaver til sig selv! Og det er måske i grunden det, der sker til hverdag, me-en denne dag bestemt mere massivt.
Tegneseriefolket købte ind til sig selv, gjorde de! Og der var lister, og der blev krydset af, og der blev fundet ting og sager frem fra kasser, hylder og bag tykke, låste glasdøre. Ja, sågar oppe fra chefens kontor blev der hentet varer!
En far havde en ca. 6 – årig datter med og, hun blev sat til at finde 20 Anders And’er til rabatpris, lillebror tullede rundt og fik et Spider-man abbonementshæfte i hænderne af en flink kunde (undertegnede), og farmanden var lynhurtigt og målrettet klar efter en konsultation oppe ved disken. Mange kunder havde været på hjemmesiden og orientere sig, kunne man forstå, og der blev spurgt efter “den der sorte Tintin” og “det der røde Andrs And fra første årgang”! Der var da vist et par stykker med rød baggrundsfarve, men missionen lykkedes trods den noget mangelfulde beskrivelse.

Jeg skulle have Carlt 8,1, og så var der et gavekort, der brændte i lommen. Det blev omsat til The Complete Peanuts -75 til -78 boksen i overflod på tilbud SAMT med 20%. Min sjæl, hvad vil du mer’? Asterix og Pikterne var endnu ikke blevet indkøbt, fordi måske…… og muligvis…. og på den ene side og på den anden side, så……Resultat: indkøbt! Der blev kigget på de der Mickey Mouse fra Fantagraphics, som jeg ikke er på, men som var helt VILDT på tilbud OG så de 20% oveni, MEN jeg gjorde mig hård! Man må jo passe på, at man ikke spreder sig for meget, hi-hi, ha-ha og ho-ho.
rblev også kigget på to af de nye Willy udgivelser, jeg har den første, men det blev besluttet at vente på den kommende samlede udgivelse. Smart, ik’?
Der blev i det hele taget kigget på en del af både undertegnede og alle de mange andre tilstedeværende.
Efter veludført dåd skulle der handles en fødselsdagsgave ind imagetil en god ven, og på vejen videre MÅTTE jeg jo lige et smut forbi Fantask også. Der var jo nok ikke mange kunder, når Faraos så’n på det nærmeste “forærede” varerne væk. Men nej, også her var der knald på. Varerne fløj over disken. Det var jo dejligt! Hvem sagde krise? Den halvdårlige samvittighed, som havde ligget og luret over at handle hos “de andre” var blæst væk, og jeg fik købt lidt mere US comics og købte en lidt dyrere fødselsdagsgave end først besluttet til den gode ven fra før, som blev glad. Så der var mange glade mennesker den dag!

mvh.