Home / Blogs / GoogaMoogas blog / Classic Comics Press udgiver The Cisco Kid – The Complete Dailies

Classic Comics Press udgiver The Cisco Kid – The Complete Dailies

Classic Comics Press i USA tager nu hul på et nyt komplet genoptryk af endnu en klassisk avis strip, denne gang den berømte western serie “The Cisco Kid” af den argentinske tegner José Luis Salinas og den amerikanske forfatter Rod Reed. Det er Classic Comics Press’s mål at genoptrykke hele Salinas’ run af dagsstriber af “The Cisco Kid” fra 1951 til 1968 i fem bind, hvoraf vi kan vente bind 1 til sommer/efterår 2010. Dette bliver så det tredie komplette genoptryk af en klassisk strip fra Classic Comics Press; de første to projekter var “Mary Perkins On Stage” og “The Heart of Juliet Jones”, der stadig bliver genoptrykt, og som jeg også varmt kan anbefale.

Tidligere har Ken Pierce genoptrykt noget “Cisco Kid”, og her i Danmark kom den mexicanske caballero helt til at hedde “Frisco Kid”, da serien gik i Interpresses western antologi blad “Pow” i 1973-74. Der udkom i alt 14 numre af “Pow”, og de er lige så fede som de senere antologi blade “The Buffalo” og “Cactus Western” fra IP. Desuden udkom der et enkelt “Cisco Kid” album på dansk med titlen “Gringo” på Motivforlaget i 1986. Men nu er chancen der for at få de komplette dagsstriber af “The Cisco Kid”, og det skal fejres med et lille youtube klip af WAR’s gamle hyldest sang til Cisco Kid fra 1972, “The Cisco Kid”: 

http://www.youtube.com/watch?v=bzQApZWlxgw

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *