Home / Blogs / GoogaMoogas blog / Denis Kitchen mindes gamle dage i Milwaukee

Denis Kitchen mindes gamle dage i Milwaukee

Der har længe været stille omkring undergrundstegneren og forlagspionéren Denis Kitchen, men i 2003 lod Milwaukees berømte bysbarn sig interviewe til det lokale blad Riverwürst Comics #2 (ordspil på “liverwurst” og “Riverwest”?). Kitchen mener, at der var to kraftcentre for undergrundstegneserier i Amerika i 60’erne, San Francisco og så altså også Milwaukee, hvor Denis Kitchen startede sit undergrunds-imperium Krupp/Kitchen Sink, der både var head shop, post ordre firma, distributør, tegnestue, og allervigtigst, et forlag, i 80’erne vel nok det førende i USA for genoptryk af golden oldies. Denis Kitchen var driftig lige fra starten. Hans første blad, Mom’s Homemade Comics #1, blev solgt i kommission rundt om i Milwaukee, og det blev starten til det store forlags-eventyr, som vi forhåbentlig ikke har set det sidste fra, selv om jeg nu kun har købt to udgivelser fra Denis Kitchens nye forlag i dette årti, en tegneseriebog af det store geni, Harvey Kurtzman, og endnu en tegneseriebog skrevet og tegnet af Denis Kitchens datter Alexa, da hun kun var 7 år gammel.

 

  Læs mere om Denis Kitchens vilde forlags-eventyr og om hvordan han blev truet af en flok rødstrømper her: http://www.riverwestcurrents.org/2003/July/000771.html

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *