Den lille barne-djævel Hot Stuff, klædt i en ble af asbest, og bevæbnet med en magisk trefork (“trusty trident”), blev skabt af Warren Kremer for Harvey Comics, med første nummer af “Hot Stuff” på gaden i oktober 1957. Denne yderst populære figur klarede sig på markedet i diverse titler helt frem til 1990’erne, og lever nu videre i genoptryk fra Dark Horse.
Warren Kremer var på daværende tidspunkt mest kendt for sine groteske skræk serier til “Black Cat Mystery”, der også blev udgivet af Harvey Comics, men han ændrede sin stil radikalt til Hot Stuff, så den passede ind i Alfred Harvey’s cartoony stil. Der var tale om en såkaldt “house style”, hvor tegnere på Harvey Comics skulle tilpasse deres tegnestil til et ensartet look, så man med det samme kunne genkende et børne-blad fra Harvey Comics. Dog er der små nuancer, der gør, at man kan skelne mellem Warren Kremer’s tegninger og dem af senere Hot Stuff tegnere som Howard Post og Ernie Colón. Men hvor fik Warren Kremer idéen til Hot Stuff fra? Skabte han figuren ud af ingenting? Hjemmesiden Dial “B” for Blog tror, at Kremer har hentet inspiration fra en Harveytoon episode af “Casper, the Friendly Ghost” frå året før, “Fright From Wrong”, hvor the Ghostly Trio tvinger det lille, rare spøgelse Casper til at tage ondskabs-piller, der forandrer ham til en lille, rød djævel! Ligheden er slående, og så kun ét år før Hot Stuff’s blad debut!
Læs mere her http://www.dialbforblog.com/archives/550/hotstuff1.html
Se filmen her http://www.youtube.com/watch?v=m5S3MKQvMiw