Altså, hvis det ku’ interessere nogen! Men hvorfor undertrykke egen indbildskhed? Det er da rasende interessant!
Det et et sammensurium af flere ting. En altoverskyggende faktor, må jeg krybe til korset og tilstå, er nostalgi og tilvænning. Det startede, som hos flere, med Rasmus Klump, A. And, Skipper Skræk, Batman, Superman, Seriemagasinet, Edderkoppen, Fantastiske fire, Fart og tempo, Dæmonen, Tintin, Seriemagasinet, Superserien Senior i ca. den rækkefølge. Jeg voksede ikke rigtigt helt fra noget af det. Der blev så sluqt en masse seriebøger, Jan, Bill og Ben, Zorro, Coyote, De 5, Far til Fire-bøgerne, Alfred Hitchcock og de Tre Detektiver, Mysterie bøgerne etc., så det der “serie, med noget genkendeligt”, det blev ligesom lagt ind på amygdalaen, eller rygraden, om man vil, og da Batman bladet blev udgivet i -65 , så rullede lavinen i den retning.
Der har været/er udsving i intensiteten i både læsning og samleri. Der har været overvægt i perioder af europæiske tegneserier i en slags “se, jeg er blevet intellektuel og voksen”-ting. Der har været en decideret pause, som i ” STOP”, som Morten fra Fantask heldigvis “hjalp” mig over, da han introducerede mig for hele Frank Millers run af Daredevil, som han havde lagt til side, hvis der en dag kom en kunde, der ville fristes. Og det ville jeg! Efter denne episode i slutningen af 3. G, har jeg besøgt Fantask ca. en gang om ugen.
Hvad får jeg så ud af det, dette superheltelæseri? Jeg eskaperer! Jeg dykker ned i velkendte fiktive universer. Jeg kobler af. Jeg glemmer virkeligheden; og det kan der nok være brug for med den virkelighed, vi har nu om dage. Jeg nævner i flæng: arbejdsmarkedet med arbejdsløshed, politikere, der “har på fornemmelsen”, hvad der er godt for landet og i den grad ligger under for meningsmålingerne, TV, som jeg ser mindre og mindre af, medierne, som løber efter politikerne som dikkende lammehaler for kritikløst at få det næste interview og……fortsæt selv.
Hvorfor så lige superhelte? Hvorfor ikke alt det andet “gode”, “ordentlige”, “kunstneriske”, tør jeg nævne graphic novels? Det bliver der da også inhaleret en del af, men superheltene, står mit hjerte nærmest, sikkert fordi overtegnede har en lille 12-13 -årig dreng indeni. Og denne dreng er så præget i den retning siden barnsben af Zorro, Fantomet, Sorte Maske som så ledte videre til Batman, Spider-man og deres kulørte venner, så det er det naturlige valg. Og hånden på hjertet, der ER faktisk rigtigt gode tegnere og forfattere indenfor superheltegenren, ingen nævnt ingen glemt. Smag og behag er jo som bekendt så forskellig.
Så er der også noget samlergen, der bliver tilfredsstillet. Jeg ku’ samle på så meget og har gjort det, men superhelteblade, det holder i mine cirkler. Det har være svært, indimellem, men aldrig umuligt. “Manden er sindssyg1! Bliver han da aldrig voksen? Nu må det da snart få en ende! Sikke noget barnligt pjat!” er blot nogle af de sætninger, der har lydt i og omkring mine øren, ledsaget af himmelvendte øjne og hovedrysten. Og der er endda folk, der selv læser andre tegneserier, som ser ned på superhelteserier og læsere af samme. Sådan som jeg selv, med skam at melde, gjorde, så ned på Commando, Kampflyver, Bajonet, Spion og hvad har vi af små lommehæfter, Så faldt jeg over nogle Attack med Spion X13 og Battler Britton, så var de fordomme væk! Og der har heldigvis også været folk, der synes, at “det var da interessant” og “den søde dreng har da vist et rigt indre liv!” og “den nydelige unge mand, han tør da være sig selv. Sær, men sig selv” samt “det skulle man alligevel 
ikke tro. Han ser da både pæn og ordentlig ud!” Og nogle af det modsatte køn fandt det ligefrem vildt spændende, når man f. eks.kunne sælge nogle af sine tegneserier og købe et B & O stereo anlæg. Og min far var vokset op med Skipper Skræk og Kong Kylie. Og han syntes at Bob og Frank, Prins Valiant og Egene var gode, “så når blot drengen får lavet sine ting og oven i købet er dygtig, så….! Og det var min far, der gav mig det første nummer af Fart og tempo. Det lå derhjemme en dag jeg kom fra skole. og han læste mine Blueberry albums! Forsigtigt! Jeg har vist været heldig!
Og jeg læser da også “rigtige” bøger, har jeg så lige et behov for at fortælle. Det er jeg nødt til i mit job, og der findes også rigtig mange gode forfattere, så det er ikke kun fordi, jeg er nødt til det, Men superheltetegneserier, det er MIG! Hvorfor læser du superhelte? Find tråden i debatforummet og bland dig i debatten, så vi kan få noget superheltesnak! HEP!
mvh.