Julekalender og julekalender er jo mange ting. Der er den, du får/fik af dine forældre med små ting, som kunne adsprede den lange tid frem mod den tilstundende højtid. Hver dag en lille pakke hængt op på et stykke stof med lidt broderier på, til adspredelse for den forventningsfulde lille sjæl. Der er de forskellige mere eller mindre underholdende programmer i TV, der under fællestitelen “Julekalender” mere eller mindre politisk korrekt prøver at underholde, adsprede og i samme åndedrag bibringe de små såvel som store seere et eller andet stofområde, som regel historisk, med større elle mindre held. Og så er der klasikkeren: Papjulekalenderen, hvor man hver dag kan åbne en lille låge eller luge, bag hviken der så afslørere sig et lille billede af noget jule-agtigt, f. eks. en nisse, en grangren eller en eller anden figur med en nissehue på. Det er et meget enkelt koncept, men det fungere stadig for rigtig mange, heldigvis. Alle disse ord blot for at henlede opmærksomheden på Anders And & Co. ne 47 fra den 22. novenmber. Her var ikke plastiklegetøj, der går i stykker om lidt, næh, Der var den årlige papjulekalender i folie. Man behøver blot klikke sig ind på andeby.dk for at forvisse sig om, at dét er et populært tiltag. Ritgtigt mange synes, at den, julekalenderen, er “nice”. Og det har der været i mange år. Der er selvfølgelig også samlere, som kun samler på julekalendere fra Aners And & og Co. De fleste vistnok helst med et tilhørende blad.
Da mine børn var mindre udenpå (de er stadig lidt små indei, ligesom deres fædrende og mødrende ophav), husker jeg, at julekalenderen var en cd-rom! Slemt! Der var også en gang hvor julekalenderen var små poser eller “bags”! UHA! Stor var skuffelsen, i hvert fald hos denne forstening. Nå, sorg blev til glæde vendt året efter i lighed med i år, da der igen var en “rigtig” papjulekalender i folieposen. Rør blot ikke ved min gamle jul!
mvh.