Det måtte jo ske! Og det lå ligesom i kortene i forrige, forrige, forrige, forrige, forrige blog med næsten samme titel. JEG HAR NU THE SILVER AGE OF DC COMICS! Jeps! Jeg vidste det, og du vidste det! Jeg stod længe imod, men en dag i forsommeren på det ugentlige Fantask besøg (“Tænk, hvor må du ha’ båret meget papir op herfra”, sagde Morten, favorittegneseriepusher fornylig). Nå, men der stod jeg med min lille ugentlige bunke, og ja hvad er lille, men tænk hvis NOGEN, læste med, og så kommer der en Postmand Per type ned ad trappen. Og ekspedienten, Morten Søndergård, for ham var det, klarede op i et saligt smil, for det var en pakke til ham, nemlig. Stadig huldsagligt smilende åbnede han pakken og sagde, at det her skulle jeg virkelig se, og det var lige noget for mig! Og jeg naive sjæl lænede mig frem over disken, forsvarsløs og sårbar. Og det VAR vitterligt noget for mig. Det var nemlig andet bind af Taschens feje og lumpne forsøg på at trække flere penge op af mine lommer. Det var Silver Age bindet med Lynet eller The Flash, om I vil, på forsiden, i Carmine Infantinos streg. Nørhøj, jah! Jeg har jo originalen, forsvarede jeg mig, nytteløst skulle det senere vise sig. “Jo, men se nu lige i den”, sagde den rare, og det mener jeg, ekspedient. Og jeg så, og jeg fik flere informationer. “Der er er masser af nye illustrationer i de nye bind, og der er et særligt Neal Adams skriveri”, og OK meget kan man sige om NA, men han leverede godt nok varen der i slutningen af Silver Age og in I Bronze, og hans Batman var min største og første stjernetegner oplevelse efter Barks, godt nok, men det er noget andet ( andet, he- he). Og det var f….. en flot udgivelse!
“Men jeg HAR jo den originale”, skreg en stemme inde i mig. “Ja, men den her er også god”, skreg en anden stemme. Jeg gik i zombie mode og hørte ikke efter. Jeg roste bogen på autopilot og kan ikke huske, hvordan jeg kom hjem.
Så gik jeg i overvejelsesmode, til ingen nytte, vidste jeg jo. Slaget var tabt. Der er som sagt planlagt fem bind: The Golden Age, The Silver Age, The Bronze Age, The Dark Age samt The Modern Age. Bronze Age ku’ jo også være dejlig at blade forsigtigt i, måske også Dark Age, som jeg formodentlig har det meste af og ligeså Modern Age, men jeg kan jo bare få fat i de tre, måske fire første. Bldrldrldrdlr, en fantastisk lyd fra enten en Barks historie , hvor det rabler for Anders And, eller også var det i Carlt, når han gik ned med flaget.
Da min kone og jeg senere tog på sommerferie til Skotland, dejligt, dejligt, dejligt sted, så faldt vejen forbi Edinburgh, og der er en
Forbidden Planet, og der havde de BÅDE Golden Age bindet og Silver Age bindet. Så synes jeg, jeg var smart! I Golden Age bindet var der interview med salig Joe Kubert og Batman i guld på omslaget, så den SKAL jeg have, men jeg købte Silver Age bindet, så snød jeg ligesom mig selv, for så ved jeg, at jeg får det første bind. Ja, det er samlerlogik på laveste plan. Begge bind kunne, der ikke være tale om. De vejer jo ad H. til, og der skulle også være plads til ædle gyldne dråber, og tøj, havde fruen og jeg forhandlet os frem til. jeg kan også godt lide tøj, og alt var fryd og gammen. Min bedre halvdel fik dog ram på mig endnu en gang med replikken:” Skal du så også ha’ de øvrige bind?”‘ Og mit svar faldt usvigeligt skarpt og sikkert:”Mnjnmjjnnnmnn!” iført lav dyb brummen.