Hva’ så godt?
Det man kan bruge DSK til er, at få oplyst, hvilke numre man IKKE kan købe. Hø, hø. Det er selvfølgelig ikke den primære essens, men giver en tyngde og berettigelse i sig selv. Det skete dog af og til, at enkelte numre i en serie blev sprunget over (D.C.-serien #19 mangler), får samme nummerering (Buffalo Bill #2 1979 og 1980), eller bliver helt eller delvist fejlnummereret (Teknofædrene bd. 4 har påtrykt #3 på ryggen og Himmenbuddhaen bd. 2, hvor bd. 2’s nummerering på forside og ryg er forskellig. Titelblad og ryg stemmer overens. Himmelbuddhaen er selvfølgelig for ny til at figurere i DSK, men fremstår som er illustrativt godt eksempel på fejl forlag en gang imellem begår), som kan skabe lidt klarhed for samleren, der undrer sig, og måske allerede tænker i varianter. På Carlsen hjemmeside ses den korrekte titel på Himmelbuddhaen: anden del af to. Ryg og titelbladet har henholdsvis den korrekte nummering og titel.
Jo, der er skam godt nyt for komplettisterne. F.eks. findes der et par ’uautoriserede’ eksemplarer af Mini-album-seriens Sam og Silo og et andet som jeg ikke kan komme i tanke om, men er fra samme periode? Samtidig har man også meddelt, at der i Cactus Western #5 blev vedlagt et retteblad for side 97, der er spejlvendt. Mange af disse informationer er med. Andre er ikke. F.eks. er er også udkommet et retteblad til et Fantomet, mens Bitten #31 har nogle uoversatte sider (oversættelsen er nok bare gledet væk), for bare at nævne nogle få tilføjelser man kunne lave til næste udgave.
Hvad mangler der så?
Kvalitetskontrol og en tredje persons mening.
Bertel Haarder skrev engang en bog i 1974 (Institutioners Tyrrani) omkring det at øge antallet af hjælpere blot fik den konsekvens, at hjælpen blev mindre (Hjælpe-loven) i form af mindre udbetaling til dem, der behøver hjælp. Om det har været tilfældet her, er nok tvivlsomt, men hjælp burde de have søgt i tide inden de publicerede bogen. De burde vide, hvem de skal spørge, og jeg tror såmænd også, at de ville have fået hjælp som brugbare input. Men et eller andet har gjort, at man altså ikke har gjort det. Måske fordi projektet var ved at vokse dem over hovedet i samspil med tidsnød til komiks 2006, og man tænkte ikke muligheden. Katalogisering er et stort arbejde, og man kan gå død i det, hvis man vælger et alt for stort ambitionsniveau, som kan munde ud i en dræbende detaljeringsgrad, som kan blive en medvirkende årsag til at værket aldrig bliver færdigt. Denne artikel er et eksempel på sidstnævnte.
Imidlertid har kvalitetskontrollen svigtet gennemgående indenfor to områder;
(1) den løbende opdatering på oplag, sidetal, krydsreference(r) mellem serierne (dog har man et serieindeks over de væsentligste serier på sider 511-515), noter omtalende indlæg og plakater for ikke-Disney-udgivelser samt
(2) korrekturlæsning.
Sidstnævnte er for synlig denne gang. Et sekundært svigt er svag pixelering af hovedparten af billederne i Den store Komiklex.
Om det er Bertel Haarders lov om antallet af (manglende) hjælpere, der spil(d)er ind, om det er forfængelighed eller noget helt tredje er uvist. Det er ærgerligt, at korrekturlæsning ikke har fået højere prioritet.
Det bør endvidere nævnes, at Den store danske Tegneseriebibliografi kun annoncerer for de forretninger, som har betalt for at være med. Hvis du vil finde andre eller lignende forretninger må du enten ty til nummeroplysninger, google dig frem, søge i De gule Sider eller på hjemmesiden http://www.dgs.dk, http://www.krak.dk, http://www.comicwiki.dk/wiki/Kategori:Antikvariater eller http://www.dansketegneserieskabere.dk/blogs.asp?blogid=20, eller tale med samlere eller besøge deres konkurrenter, som ved, hvor andre antikvariater ligger i det ganske land.
[Bemærk] – Linket til ’Guiden for Antikviater i Danmark’ som var at finde i Artikel 5. 2. Del om samlermarkedet i denne blog er nedlagt eller flyttet. Det samme gælder for flere andre links til fx oversigter over antikvariater i Danmark.
[Bemærk] – DSK dækker ikke hele tegneserielandskabet af butikker. Devisen har vel været, ikke at forgøgle gratisprincippet; dem som ikke er nævnt, er ikke glemt, men udeladt.
Angående punkt 1; ALLE W.I.T.C.H.-hæfter t.o.m. 2005 har tillæg i form af enten legetøj, brugsgenstande eller et tillægshæfte. Det er slet ikke nævnt. [Nogle] samlere går efter de eksemplarer, som er med tillæg. Ganske mange serier, som Edderkoppen (1984-2001), er med plakat. Sjældne titler i serier som Yoko Tsuno og Gammelpot, der burde oplyses som krydsreference i noten i hovedserien, at de er også kommet i f.eks Albumklubben Trumfserien / Comics / Mini-comics, og kan indgå som alternativ for dem som blot søger et læseksemplar til en billigere penge. De fleste køber jo for at læse, ikke samle og opbevare, tegneserier. Kender man tegneseriebibliografien godt, kan man finde oplysningerne (om krydsference) i serieindekset (side 511). Nu er det nævnt
Serieindekset er ikke komplet, da f.eks. Yoko Tsuno og bd. 1 Tårnene i Maury-skoven. Babette (også) er f.eks. at finde i Fantomet henholdsvis # 250 & 251 og #251 & 252 – man nævner jo, at man har gennemgået alle Seriemagasinet. Så har man vel også alle Fantomet. For James Bond-samlere er det måske værd at vide, at der er en plakat med Roger Moore i Seriemagasinet #237 som tillige er trykt i Agent 007 James Bond hæfte nr. 28 osv. Hvem er målgruppen? ’Samlere’ eller ’læserne’. Det står ikke altid helt klart, syntes jeg.
Sidetal er et mindre kapitel for sig. Serier som har været længe med er enten ikke blevet opdaterede korrekt (Alix, Kung Fu, Hulk, Fantomet, Spider–man m.fl.) eller man er tilfreds med en note om, at ”(d)er er en del numre på 68 sider” for serier som Winthers Hulk, Interpresses Fantomet m.fl. Det kan godt være, at der er mange titler, der skal tælles op, men man lover rent faktisk, at man har gjort det i denne og forrige udgave, på de første linier af forordet på side 7. Og det er i tilfældet i de to seneste udgaver. Puha! I øvrigt bruger man Seriemagasinet som eksempel. Seriemagasinet har ret mange indlæg og plakater, som burde nævnes i noten som et minimum. Man henviser godt nok til et tredjeparts Seriemagasinet-indeks, men det er en smule fattigt og let købt løsning i kombination med, at disse omtalte indeks ikke præciseres ved navn nævnelse, og i tillæg, at de hverken er til at få antikvarisk eller kan lånes på biblioteket! Samtidig fremgår det heller ikke, hvor omfangsrig eller detaljeret disse indeks er. Udgiverne af dette værk kan selvfølgelig ikke gøres ansvarlige for, at bibliotekerne ikke køber indeks eller opbevarer dem til evig tid, så ophavsmændene til DSK kan udbygge og færdiggøre det leksikale arbejde. Ok, da!
En detalje, jeg gerne havde set for f.eks. Winthers Marvel-udgivelser, er, at man havde oplyst såkaldte gæsteoptræden af superhelte som Dæmonen og De Fantastiske 4 i serier som Hulk og Edderkoppen. Dæmonen, altså Frank Millers Dæmonen, går f.eks. i Hulk #31-34, 36,37 (hvis jeg husker rigtigt). Da de respektive serier lukker (Winthers Dæmonen og Fantastiske 4) overføres de til de tilbageværende serier som ekstra historier i en begrænset periode.
Jeg ved godt, at jeg såmænd bitcher lidt rigeligt over ’småting’. Men for samlere som mig, der har dyrket sådanne detaljer i (for) lang tid (og trænger til en dyb indånding), er det (måske) skuffende efter næsten 8-9 års venten ikke at blive overrasket og dermed imødekommet med selvstændige opdateringer de på egen hånd havde opdateret eller søgt efter. Mange af de ting jeg har nævnt burde kunne lade sige gøre, i et værk, der kalder sig en tegneseriebibliografi over alle udgivelser i Danmark. Nogle ting burde kunne lade sig gøre, mens andre bør man have gjort korrekt og konsekvent.
[Forslag] – Der er plads til forbedringer. Og dem kommer vi løbende tilbage til senere.
Men nu er de nævnt og vil stå som dokumentation på Seriejournalen.dk, hvorfor redaktørerne af kommende Komiklex-udgivelser kan vælge at bringe dem med i næste udgave.
En observation jeg gjorde mig, i uge 28 2007. Jeg så næsten ingen Spider–man eller andre Superhelte i kioskerne. Egmont har jo ført en relativ veludviklet reklamekampagne i egne publikationer samtidig med, at man (dvs. DBK) har hævet omkostningerne for blad- og kioskhandlende med gebyr på 160,- excl. moms pr. uge, hvilket gør, at bladsalget nærmest får karakter af en service i forhandlerledder. I Oktober / November 2006, ca 1-2 måneder før lanceringen af Den samlede Illustrerede Klassikere på bogmessen i Forum i november 2006, søgte Egmont en salgschef til varetagelse af netop abonnent-delen. Stillingskravet var erfaring med Direct Marketing. En samtale med Sivert i uge 29 samme år, hvor han sagde, at markedet for superhelte var på vej ned, og mine observationer om svigtende hyldeplads skyldes andre medier som Internet og de kanaler, der sender superhelte-varianter hver dag, frem for hæfter, der udkommer med en noget lavere månedfrekvens. Spørgsmålet er blot, om Egmonts, også set fra Carlsen Comics side med abonnement af faksimile-udgaven af Tintins Oplevelser, fordi Direct Marketing strategi kan risikere at blive tveægget. Man afliver ’bogsalget’ i butikkerne for selv at score (mere af) fortjenesten… Hvis tegneserien er død(/ende), er det en måde at distribuere og sælge på. På godt og ondt.
Nobelprismodtager i økonomi år 2008 (Daniel Kahneman) har en teori, der går på, at man i realiteten sætter konkurrencen i gang på lige vilkår. Dvs. alle producerer de samme varer til den billigst mulige pris. Sådan som markedet er i dag, er den model ikke mulig (for tegneserier), fordi for det første, så er konkurrencen ’sat ud af spillet’. Der er kun en aktør til at udgive et givent værk, men også det, som er det andet, at det vil være krop umuligt for forlagene, hvis de skulle alle udgive den samme tegneserie, at tjene penge. Med tiden vil det alligevel gå, som det er i dag. Dvs. få forlag, der udgiver hver deres tegneserier, som de har købt rettighederne til. Konkurrencen er i realiteten sat ud af spillet på den enkelte tegneserie på forhånd. Flere aktører på den samme tegneserie vil blot føre til spild eller det mere tekniske begreb – overproduktion. Det som forlagene i dag konkurrerer på, er, at de koster en licens / rettigheder til serien, og dermed holder konkurrenterne udenfor. Det en nu ikke de hjemlige forlags skyd, men det er ’systemet’ og de vilkår man operer med og under i dag samt i kombinationen af, hvor meget markedet kan aftage.
Hvis vi lige vender tilbage til det med spildet. Så vil det forlag, som ikke kan sælge deres produker jo overveje, hvad man skal gøre med varelageret for den eller de pågældende varer. Enten skal de destrueres, hvilket koster penge, eller også sætter man dem på udsalg eller brandsalg. Det sidste er jo egentlig udmærket for forbrugeren på kort sigt, da han så vil få billige tegneserier. De andre forlag må da reagere og sætter også deres på brandsalg og tegneserierne bliver endnu billigere. Det har vi før set i Danmark, hvor Bogfabrikken i slut-90’erne realiserede deres lager få måneder efter de var sendt i trykken. Så, der var jo ingen grund til at købe tegneserierne til fuld pris, når de alligevel kom til omtrent 1/5 af prisen få måneder efter. Hvis man altså kan vente. En meget ond spiral, som jeg selv tog del i (ved at vente med at købe til de kom på tilbud / udsalg). Så at producere efter Daniel Kahneman’s teoretiske økonomiske model vil for tegneseriernes vedkommende aldrig blive en realitet i Danmark. Og jeg skriver ikke engang formentlig. En foranalyse vil vise, at forlagene aldrig kommer til at tjene penge, hvorfor moderkoncernen eller den enkelte forlægger meget hurtigt vil lukke produktionen ned. Vel, løsningen er som den altid har været; del markedet mellem Jer, og find et fornuftigt prisleje. Det sikrer en indtægt til forlagene, og samtidig, hvilket nok er det væsentligste, at der kommer tegneserier ud til Folket. Teori er en ting. Praksis bliver en anden.