Home / Blogs / Samlerspalten / [5.2] Om Komiklex – Hvad er det så værket kan? – Og en afrunding

[5.2] Om Komiklex – Hvad er det så værket kan? – Og en afrunding

Sammenligning med Norsk Tegneserie indeks (nr.7, år 2000)
Hvorfor er det lige, at vi skal have den norske pendant til Komiklex med? Det er fordi, jeg blev nysgerrig over, at finde ud af, hvordan prisniveauet længere oppe nordpå var. Desværre var det kun muligt, at låne udgaven fra 2000. Nyere kunne ikke skaffes uden for meget bøvl samt en irriterende toldmur, der tilsyneladende kun gælder den forkerte vej. Der var ikke sådan tale om, at sammenligne norske priser af fx Fantomet med danske. Det giver ikke mening. Det var nu mere, at få et indblik i, hvad de nordmænd kunne finde på, at skrible om tegneserier i samlermarkedet.

I et land hvor Binky (på dansk fra 1971-72) stadigvæk kunne sælge i genoptryk i 90’erne, må vel være befolket af tegneserieinteresserede som det kunne være sjovt at få et indblik i gennem deres pendant til Komiklex.

Det man grundlæggende kan sige om den norske komiklex variant er, at der på mange områder er gjort rigtig meget ud følgende omårder

  1. Den faktuelle del
  2. Meget klar gradueringsskala, også for hardcover / album
  3. Udgivelsesnøgler for sværtidentificerbare serier / hæfter
  4. flere pristrin for alle udgivelser
  5. Brugtmarkedet, det at samle og forskellige bidragsydere

Ikke sådan forstået, at den faktuelle del er fraværende i DSK, men den er ikke nær så detaljeret gennemført mht. bl.a. oplag.

På udgavesiden er man godt med. Og jo, i DSK må en tegneserie stadigvæk godt lugte, selvom det nok e r underforstået, at det må den ikke. Det er gradueringsskalaen, som i det norske indeks er rigelig detaljeret, om hvor virkelig flotte blade er sjældne.

Et af de afsnit jeg syntes virkede lidt aha var bagerst, hvor man havde udgivelsesnøgler for en række serier, som svært lader sig (logisk) nummerere ift. udgivelsesrækkefølge; den følger sin egen. Det e r et fåtal, hvor det kunne være relevant – her tænker jeg på serierne Sjov!, hvor nummereringen ingen mening giver, hvis ikke man lige har flere eksemplarer ved hånden. Der har man altså været ude og, i den norske pendant, at gøre et stort stykke arbejde for at opklare, hvem der udgav dem, og i hvilken anledning, og i hvilken rækkefølge hæfterne udkom.

Det kan specielt være svært at gendrive udgivelser / tillæg, der følger med bogklubudgivelser, fordi de ikke nødvendigvis bliver indleveret til Pligtafleveringen til Nationalsamlingen.

Nuvel, de fleste ’nøgler’ er jo sådan set givet i DSK, i det man har fundet ud af udgivelsesrækkefølgen ved at liste dem efter udgivelsesår med en tekst til (i parentes) som enten giver en beskrivelse af forsiden, titelblad eller første historie til identifikation af den rigtige årgang.

Som en god øvelse til næste ombæring kunne man lave en udgivelsesnøgle for Marvelklubben, Superklubben samt temabøgerne i mammutstørrelse? Og selvfølgelig Sjov! Og Knax med. Og så selvfølgelig der der aflæggere fra Basserne, som jeg tidligere har nævnt.

Det man i den norske udgave har gjort er, at man har forsøgt upartisk at samle alle oplysninger om brugtmarkedet om det at samle. Man har listet de væsentligste butikker og forlag. Man har virkelig gjort meget ud af at fortælle, hvordan du kunne starte og sortere din samling, og specielt hvad du skal gøre for at bevare dine tegneserier for eftertiden samt hvordan du kan sikre dine tegneseriers værdi. Faktisk er alle disse aspekter temmelig fraværende i samme detaljeringsgrad i denne og også forrige udgave(r). Det som groft sagt er kommet med, er dem som har været villige til at betale (for en annonce). Sammenligningen blegner derfor lidt.

Lidt kækt kunne man sige, at en dedikeret tegneserierentusiast ville kunne lægge flere kræfter i, at få alle aspekter om tegneserier med, deriblandt flere og uanset bidragsydere, og ikke kun dem, som er generelle og om dem som er med til at finansiere udgivelsen. Weinberg’s bog om Anders And / Disney-udgivelser er vel et forsøg herpå. Jeg har endnu til gode, at se og læse udgivelsen.

I mine øjne er styrken i DSK ift. den norske, at man i den danske har lagt flere kræfter i at beskrive, hvad de enkelte serier eller udgivelser handler om i korte (ofte subjektive) sætninger, mens den norske mere har interesseret sig for betonig af faktuelle oplysninger og prisdifferentiering. En betoning er de forskellige indeks bagerst i bogen. Nogle er måske ikke så relevante, som fx den med Disney børnebøger, som jeg har vanskelig ved at se, hvorfor den er kommet med.

Afslutningsvis så er der mulighed for forbedring og fornyelse, om man kunne, nej, man burde, tage det bedste fra begge verdener for at gøre den evt. næste udgave nærved komplet. Jeg tvivler dog på, om der skulle komme en ny udgave indenfor en overskuelig fremtid.

For det første er det et stort stykke arbejde, man skal hele tiden følge med i udgivelsesrækkefølgen (og det er dyrt og tidskrævende) og hvad skulle begrundelsen være? Pegasus, ikke at forveksle med Forlaget Pegasus som står bag udgivelsen af Komiklex, for det andet, har jo en digital udgave af Komiklex under opbygning, som vel på en eller anden måde på sigt skal tage over.

Hvad er så meningen med at slæbe rundt på en ny mursten? Hvilket nyt indhold skal der til for at retfærdiggøre en ny udgave?

Krydsreferencer
Krydsreferencer. Mediet er måske ikke til det, men der mangler nogle få vigtige krydsreferencer mellem serier i serier rettet mod de enkelte bind som fx kan stå som et prisbilligt alternativ. Ofte giver aflæggerne ingen tydelig indikaton herpå i kolofonen. Trumfserien har til eksempel aflæggere til Splint & Co. (Interpresse / Carlsen Comics) samt Tim & Thomas (Interpresse). Mini Comics har til samme, men med andre titler også.

Det vi mangler, hvor det er muligt, er et (mindre) indeks for mindre sekunda-serier samt en udvidet brug af Serieindekset (s. 511-516), og, igen hvor det er muligt, Tegner- og Forfatterindeks. Imidlertid må det erkendes, at et sådant ekstra krydsrefererende ville gøre værket både mere komplet, men også mere komplekst og uhåndterbart pga. sin størrelse og vægt. Samtidig må det overvejes, om det er hensigtsmæssigt og praktisk lade-sig-gøreligt i bogform. Skulle næste udgave f.eks. indeholde et relationelt indekseret katalog (af DSK m. alle respektive indeks) er denne krydsreferenceudvidelse et forslag, man kunne arbejde videre på og fx finansieret gennem en årlig afgift eller micropayment. Om end noget urealistisk. Smartphones kunne blive platformen det kunne ske på. Laves en digital indekseringsløsning, og laves den ’korrekt’ første gang, slipper man for de mange forfærdelige opsætningsvanskeligheder, som denne udgave har bøvlet med.

For indeværende er http://www.pegasus.dk en digital adaption af DSK. Når denne webshop er komplet, vil den nemt, såfremt back-end er designet skalerbart, kunne implementeres til næste udgave af ”Dansk Tegneseriebibliografi 1847-????. Den store Komiklex” som bog, som DVD eller i kombination. Måske med billeder? Eller som netop foreslået ved brug af Smartphones eller ved en tilsvarende teknologi.

For de serier, som er samlet i bogform som album, mangler der flere krydsreferncer til, hvor de er også er blevet publiceret. Fx oplyses det under for den seneste albumserie, at Flip & Flop gik i Mad nr. 116-118 (1998). Så burde man også have nævnt, at udvalgte (sjældne) numre (af) Yoko Tsuno og Tårnene i Maury-skoven har gået i Seriemagasinet. De er fx væsentlige billigere at fremskaffe, men kan måske være svære at finde samlet indenfor en overskuelig tidsramme. Jeg kommer løbende i tanker om flere, når jeg ikke er i nærheden af tastaturet, som er indlysende at nævne her. Nuvel, lav en tråd på et forum, hvis listen skal udbygges, samles og evt. publiceres.

Afrunding
Det kan nok ikke komme som en overraskelse for dem som har gidet læse hele artikelserien fra start til slut, at der er påvist mangler i DSK samtidig med, at den også har kvaliteter, der skiller sig ud fra de øvrige udenlandske pendanter. Det man så kunne sige var, at det måske blot kunne interessere nogle få og efter sigende en vigende gruppe af tegneserieentusiaster.

Af den grund blev artikelserien også indledt med en blød artikel, som mest henvendte sig til dem, som blot syntes tegneserier er interessante og køber tegneserier for at læse og genlæse dem.

Umiddelbart herefter begyndte artikelserien er blevet lidt mere besk og undergik flere udviklingstrin, mutationer om man vil, hvor formålet til tider var, at gennemtrævle detaljer til det absurde bl.a. fordi man lover rimelig bastant og selvsikkert en masse ting, som man efter denne artikels gennemlæsning til en vis grad må indse, at man har lovet mere end hvad godt er (se nedenfor).

Det absurde er dog blevet krydret med historier og indsigt i samlermarkedet, som måske har manglet i nogen tid på tryk og på nettet generelt, og hvor jeg syntes Komiklex har visse klare mangler, hvis hele spektret af betydning skulle med.

Vil du have et andet syn på samlerlivet, kan du med fordel læse Berti Stravonskys blog på Seriejournalen eller hans artikel på hans relativt nyreviderede hjemmeside ’Offer for en samler

Nuvel, et af formålene var, at undersøge, om værket virkelig svarede på det hele, som man lovede:

”Dette værk indeholder alle relevante oplysninger om samtlige tegneserier udgivet i Danmark 1847-2005”. Der står faktisk alle. Ikke ”alle minus et, to eller mange”. Alle betyder altså alle.

Og man fortsætter med at opremse følgende;

”Hvad hedder de, hvor mange kom der, hvem har tegnet og skrevet dem, hvilket format har de, hvilket forlag har udgivet dem, hvad koster de, hvornår udkom de – og sidste men ikke mindst: Hvor mange dyr var der på forsiden af Adamson fra 1972?”.

Og hertil lover man, at

”[d]ette enestående værk svarer på det hele.”

Lad os starte med slutningen. Værket svarer ikke på det hele. Ser man på det samlede antal ’fejl’, så er fejlraten på mellem 2.0 og 2.5 % af de omkring 36.000+ tegneserier udgivet i Danmark, jeg har talt op (i 2010 er vi oppe over 40.000). Jeg har fundet op mod 1.000 ’fejl’ eller korrektioner / præciseringer man kunne tage med. Og det er uden at jeg har haft øje på Walt Disney-udgivelser i særlig grad. Derfor, svarer værket ikke på det hele, men på det meste og man kommer da også vidt omkring. Det er i sig selv imponerende nok.

At man kommer vidt omkring er jo nok for de fleste, men alt svarer værket altså ikke på.

Jeg har i gennem årene nærstuderet 4. udgaven og har dermed med interesse fulgt op på de fejl jeg har fundet i den forrige udgave, og har kunnet konstatere, at relativt få rettelser er kommet til. Den væsentligste er opdatering af sidetallene på serien Gammelpot, hvor sidetallene tidligere var helt væk fra det faktuelle. Og jeg må tilføje; her burde man nok have tilføjet, at hardcoverudgaven af bd. 1 og 2 er på 56 sider (pga. af de blanke sider på indersiden. Jfr. diskussionen om, hvordan man tæller sider op, som er lidt uklar).

Det næste er så, hvor mange dyr der er på forsiden af Adamson 1972! Det får man oplyst via. en indscanning af selv samme, men det er meget fjollet at nævne lige netop den serie og den type fakta. For det første, så mangler man at nævne genoptrykket samt de resterende 6 ringhæfter! For det andet, så er det jo ikke gennemgående fakta, man får eller kan få tilfredsstillet / opfyldt på et utal andre udgivelser, fordi mediet ikke egner sig til listning af samtlige udgivne tegneserieforsider. Og for det tredje og lidt mere aktuelle, så får man nok ikke oplyst, på hvilke mange andre dyr på forsiden der er på de resterende titler i Komiklex.

Som skrevet, virker det fjollet, og risikerer at lande i den grøft, som er det stigma tegneserien længe har båret rundt på… tegneserier skal man ikke tage seriøst.

På den anden side, så findes der altså intet så udførligt opslagsværk, der afgrænser og opremser antallet udgivelser i forhold til andre trykte medier, som man har mulighed for at samle en komplet tegneseriesamling. Det er i sig selv lidt unikt, og gør, at det er muligt, at gennemtrevle det meste som er udgivet som tegneserie i Danmark. I praksis kun undt de få, da en betragtelig del ikke lader sig fremskaffe af de årsager jeg har nævnt i de tidligere kapitler.

Det næste punkt bliver det man siger, man kan give af svar, ved at påstå, at man har gjort, som jeg kan sandsynliggøre, at man ikke har gjort. Her hentyder jeg til den omtalte opremsning indledningsvis.

Til eksempel, skriver man i forordet, dvs. Bo Bjørn Hansen skriver, hvad man har gjort med alle tegneserier i DSK. Og det er, at man for alle (!?)  tegneserier har

  • Målt dem
  • noteret formatet
  • anført om de er i farver
  • talt alle siderne
  • lavet en liste over historierne
  • fundet ud af, hvem der har skrevet og tegnet historierne
  • fundet originaltitlen – hvis en sådan findes
  • anfører krydsreferencer
  • noterer indlæg (hvilket nok også gælder plakater)
  • og evt. slutter af med at notere, om der er særlige bemærkninger til de pågældende blade
  • samt placere tegneserien i en hovedgruppe

Det er muligt, at ovenstående det er blevet gjort på et givent tidspunkt for lang tid siden, men man mangler at følge op på rigtig mange titler før, imellem og siden de forskellige udgaver. Nu kunne man have samlet op og fulgt op på mange af de input jeg ved, der er kommet fra tegneserieinteresserede.

Der, hvor jeg blev lidt mistænksom, var, da jeg sad med en samling årgange af Sølvpilen, hvor jeg kunne konstatere, at målene var forskellige. Andre serier blev tjekket, og samme problematik opstod.

Det, man kan sige, er, at man nok har gjort det i særlig vid udstrækning, men ikke konsekvent når man går ned i detaljen og rent faktisk sidder med mange af disse album, hæfter, fanzines mm. i stabler. Der er mange tilfælde, hvor man ikke har justeret op på eller rettet på fakta. Man burde have løftet sig siden sidst, når der nu er gået og går så mange år mellem hver udgivelse.

Der, hvor man efter min mening, når vi skal gå i detaljen, har gjort opgaven færdig, er at finde originaltitlen samt få tegneserien placeret i en hovedserie. Det er man klar på, hvis man f.eks. ser bort fra Kustodekollektion. Kustodekollektionen er ikke min opfindelse. Det er sådan Arboris har lanceret de to bind som en sådan i deres albumsoversigter i udvalgte albums.

Ud fra det sporadiske arbejde jeg har lavet hen over de seneste år, så er følgende ikke blevet gjort fuldstændig konsekvent, som man har skrevet, man har gjort det:

  1. Målt dem alle
  2. Noteret format på dem alle (hæfte, squareback, hardcover, album osv.)
  3. Talt alle sider op
  4. Lavet en liste over alle historierne
  5. Anføre krydsreferencer komplet
  6. Noteret alle indlæg, plakater og indpakning [AA er man rimeligt godt med]
  7. Gå i dybden med særlige kendetegn for et pågældende blad

Jeg ved, at der er bidrag fra samlere, butiksindehavere og / eller tegneserieinteresserede, som har indsendt tilføjelser og rettelser af faktuelle oplysninger, som ikke er kommet med. Det kan ses. Det er specielt punkt 1 og 3, som er slemme. Dem kan jeg stort set dokumentere, og dermed sandsynliggøre at man ikke har gjort det, som man ellers lover, at man gjort. Nogle gange nøjes man med at oplyse i hvilket interval sidetallene kan forekomme. Andre gange er man præcis. Andre, som af mig beskrevet ovenfor.

– Fortsat fra 5.1 –

Man har i hvert fald ikke fulgt op på en række serier, hvor fakta trængte til en justering. I mindre grad er det udtalt for punkterne 2, 4 og 5. Det er specielt gæsteoptræderne i Winthers Marvel-udgivelser, hvor man forglemmer at nævne gæsteoptræden af bl.a. Dæmonen og Fantastiske Fire efter de nævnte serier går ind. Dette arbejde hidhører ind under punkt 4. Der mangler til punkt 5 at referere tilbage til hovedserien for serier som Fjerne Horisonter, Blue Fanny samt Blue Fanny Klassiker samt de forhold, at en del serier udkom i henholdsvis Albumklubben Trumf og Albumklubben Comics. Min liste er ikke komplet, men skal blot betone nogle tilfælde, når der nu pyntes lidt med lånte fjer.

Anvender man forfatter- og tegnerindekset, vil man kunne finde finde krydsreferencen, men det er ikke så klart udpenslet af hovedforfatteren i introduktion og indførelsen i DSK, at dét indeks er et rigtig godt redskab hertil. At have en lille note under hovedserien, bør kunne overkommes til næste udgave?

Såeh, derfor, strengt taget, så svarer værket ikke på dele hele, men på det meste.

Det man måske kunne mene om denne artikelserie er, at den måske snerper sig henimod, at opslagsværket er noget makværk. Tænk blot på de overskrifter jeg har anvendt, og alle de fejl jeg har fundet samt alle ting man har lovet man skulle have gjort, men faktisk ikke gjort, så er det vel rigtigt, hvis det er komplette og alene faktuelle fejl, som lader lidt meget tilbage at ønske.

Det man kan sige, som mangler, er, at det som denne bog beskriver, er ikke markedet (anno 2006) i sin helhed. Den giver nogle små hentydninger, men ikke præcist eller tilstrækkeligt gyder information frit for læseren. Der er for mange generelle vendinger og der hvor markedet i særligt udstrækning virker, underspilles måske ubevidst ved slet ikke at nævne andre muligheder eller hvordan man kommer i kontakt med dem.

Min generelle anke er manglende betoning af privatmarkedet, handel på Internet og hvilke(n) rolle(r) og indvirkning de to har haft for markedet. Jeg vil godt afsløre, at de to nævnte har haft betydelig indvirkning på markedet på flere niveauer, og er vist også tilstrækkelig belyst i den sidste halvdel af denne artikelserie, hvor mæglerrollen ikke er uden betydning.

Med det sagt, så kan og skal værket vel ikke ses i et så snævert lys, vel? Fordi indholdet kan på mange måder bidrage til, at give inspiration og overblik, så godt den nu formår, over tegneserieudgivelser i Danmark.

Det er mit håb, at man tager noget af kritikken til sig, hvis man planlægger en ny udgave i trykt eller digital form.

Roger? Over and out!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *