Jeg vil starte med en kort gennemgang af alle de områder, vi her på Seriejournalen vil komme ind på, som vi har fundet frem til efter et par måneders brainstorm – det har jo været sommerferie og skoleopstart, så tid har været en mangelvare.
Den oprindelige tanke med denne klumme var at skyde nogle korte artikler ud med nogle ugers mellemrum. Det gør vi, men korte bliver de ikke, eftersom det syntes mest passende at vise et mere nuanceret spektrum af en tegneseriesamlers domæne. Indholdet er ikke en videnskabelig afhandling eller kommer til at ligne noget der ligner noget der er ‘videnskabeligt’ produceret, og fakta og defakta findes uden tvivl i mængder, der ikke lige lader sig identificere.
Artikelserien er blevet langt længere, end jeg selv oprindeligt havde forudset og dem som har læst de første udkast igennem, er blevet lidt overrasket over omfanget, mig selv inkluderet. Well, det ér blevet til meget stof, idet nye ideer og tanker kommer til under skriveprocessen. En proces, der er som den onde halv- eller helgud ‘Q’ fra Star Trek siger om Number One i en episode: ‘A fountain full of good ideas‘. Citatet er taget ud af den rette sammensæng, men hvad gør det?
Vi har valgt at lave en 5-6 artikler over de, for os, mest indlysende områder, som så løbende vil blive lagt online de næste mange måneder. Nogle artikler er blevet så store, at vi måske ser os nødsage til at splitte dem op i flere mindre stykker. Generelt kan man sige om artikel-klummen ‘Brugtmarkedet’, at den har til formål at beskrive alle de vinkler vi kan komme på med henblik på det almindelige tegneseriefolk og sandelig også samlere.
Vi indleder denne klumme med en gennemgang af grundlæggende termer og begreber, som du som tegneseriesamler og -læser kan komme ud for. Listen er ikke speciel komplet og omfangsrig, men henvender måske derfor sig nok mest til nybegyndere. Hvis du er lidt mere hardcore tegneseriefan er denne gennemgang nok lidt triviel og kedsommelig.
Den næste artikel vil omhandle priceguides, kataloger og Komiklex. Her vil vi nævne nogle af de prisguider, der findes over danske og udenlandske tegneserier, samt enkelte kommentarer knyttet dertil. I forlængelse af disse prisguider vil vi også komme ind på de overvejelser, der ligger til grund for prisvurdering, opbevaring, graduering, restauration, problemer med udgaver/oplag, at samle på noget samt markedet i dag.
I den fjerde artikelklumme vil vi gå ind på, hvad er en hot tegneserie er, samt give nogle eksempler på, hvad der er hot netop nu.
Den femte og sjette artikel omhandler det samme område – antikvariater, specialbutikker og markeder. Den første del omhandler antikvariater og specialbutikker i Nordsjælland, Roskilde og Københavnsområdet. De butikker, jeg finder interessante, er nævnt og beskrevet.
Eftersom jeg ikke personligt har været på Fyn eller i Jylland for at købe tegneserier til egen samling, har jeg arrangeret det således, at suspekt ven, smølfens ven Frank Brahe, jeg kan jo dårligt kalde ham bekendt længere, vil tage sig af Århus-området. Vedkommende har dog også været med til at præge stilen i dette projekt.
Den anden del, hvis område også omfatter det netop nævnte Århus-område, vil også omfatte nogle kræmmermarkeder, nogle loppemarkder, internet, aviser, andre typer forretninger og nogle kilder i udlandet.
Nå, venner og fjender, det var så den korte gennemgang – lad os så komme igang!
Termer og begreber
Byttepris
Dette er den pris som en forretning vil give for en vare, som forretningen vurderer den kan få solgt. Som modydelse får du så lov til at vælge varer i butikken for et tilsvarende beløb. Hvis butikken har mange eksemplarer på lager af den tegneserie eller de tegneserier du kommer med, er det ikke altid du kan ‘fuld’ byttepris eller få en byttepris overhovedet. Kun hvis varen er omsættelig, tages der dubletter ind. Bytteprisen ligger typisk på 50% af butikkens egen salgspris eller derunder. Desværre er det i princippet en gråzone for hvor meget man kan få for sine tegneserie. Ofte tilbyder butikken tilgodehavender, hvis man ikke kan finde varer nok i butikken der svarer til bytteprisen.
Købspris
I princippet det samme som en byttepris, men her kan man sælge sin vare for rede penge. Den ligger typisk forholdsmæssigt 20-50% under bytteprisen. Dog er det få antikvariater, der vil give kontanter for tegneserier idag hele sæsonnen igennem. Det ses til tider, at butikker indfører købestop.
Samling
En samling består af mindst én eller flere effekter. Effekterne kan i denne sammenhæng være tegneserier, blade, hæfter, pocket-bøger, bøger, fanzines o.m.a. Der er et utal af måder at samle på og det er dig selv der sætter grænsen for, hvad du vil samle på (Disney, danske album, amerikansk Marvel o.s.v.).
Dublet/Dubletter
En dublet eller flere dubletter er en betegnelse for en tegneserie, du har flere eksemplarer af. Hvis du har to eksemplarer af den samme tegneserie, hedder det en dublet. Har du en til af en anden tegneserie har du endnu en dublet. Tilsammen har du så to dubletter. Strengt taget, hvis du evt. har tre af samme tegneserie så kaldes det fænomen tripletter, men normen er altid at man kalder multipla af en tegneserie for dubletter.
Brugtpris
En brugtpris er den pris som en brugt tegneserie sælges til. Brugtprisen ligger typisk under tegneseriens påtrykte vejledende udsalgspris, medmindre den er svær at skaffe (udsolgt, trukket tilbage o.s.v., jfr. f.eks. særtrykket af Solohæfte 11 med Fedtmule som Sheriff). Faktoren ligger typisk mellem 40-70%. Hvilken faktor der vælges er ganske individuel fra butik til butik, men varens gangbarhed har også noget at sige i forhold til valget af en faktor. Udsolgte og efterspurgte tegneserier har typisk en højere brugtpris end den påtrykte vejledende udsalgspris.
Vejledende udsalgspris
Den vejledende udsalgspris finder du ofte påtrykt på bagsiden på albums og forsiden på blade og hæfter. Er der er ikke nogen påtrykt pris, sidder der som regel et prismærke på for- eller bagside. Dette gælder typisk for nye tegneserier. Butikkerne sælger som regel altid tegneserierne til den vejledende udsalgspris med mindre de er på udsalg. Brugte tegneserier har ikke en vejledende udsalgspris, skal det lige bemærkes.
Metervare
Dette er betegnelsen for en vare, som ofte ikke er speciel hot, men salgbar eller måske salgbar. Det kan dreje sig om en længere serie eller en genre. Typisk giver butikkerne en lavere bytte- og købspris for metervarer, regn ikke med at du kan få mere end (højst) 20% af salgsprisen, typisk langt under 10%.
Butikkernes håndtering af metervarer er typisk forbundet med et stort prismærknings- og pakkearbejde, dvs. placering i plastlommer, samt en svær optagelse af lagerplads, mens salget af metervarer ofte er trægt. Derfor vil forretninger ofte kræve en højere avance på denne varegruppe. Typiske metervarer er Anders And fra årgang ca. 1965 til i dag, nyere ‘Edderkoppen’, ‘Hulk’, ‘Sølvpil’, ‘Fantomet’, ‘Agent X9’, ‘Seriemagasinet’, ‘Zack’, ‘Basserne’ o.s.v. Amerikanske superhelteserier er typisk også metervarer. Når en samling på 2-3000 tusinde effekter ønskes solgt, må det forventes, at antikvaren ser efter perlerne og giver sin pris ud fra disse – resten følger ‘bare med’. Det er dog en praksis, man ikke altid bør acceptere. Tjek selv priserne ud inden dit eventuelle salg og sammenlign dem med den købs-/byttepris du bliver præsenteret for. Nogle gange kan du forhandle dig til et bedre resultat.
Specialbutik
Det er en forretning, som har valgt at specialisere sig i fremskaffelse af diverse effekter, som normalt ikke kan købes eller føres i kiosker eller supermarkeder. Effekter som udenlandske tegneserier, film og alskens merchandise o.lign., der på en eller anden måde relaterer til tegneseriemarkedet eller bare kan øge omsætningen og dermed potentielt indtjeningen i butikken. Specialbutikker i København er Faraos Cigarer og Fantask, når vi taler om salg af nye, brugte og udenlandske og danske tegneserier samt film, merchandise og bøger (Det er dog kun Fantask der sælger bøger. Faktisk sælger Fantask heller ikke længere brugte udenlandske hæfter/blade, med undtagelse af tradebacks. Der henvises pænt til andre butikker der stadig tager disse ind), samt Pegasus. Pegasus har dog en lidt anden specialisering: Her koncentrerer man sig om salg af brugte nyere og gamle danske tegneserier, samt brugte amerikanske, men har dog et meget begrænset udvalg af nye danske tegneserier – typisk specialtitler og hotte serier, der er op til 3-4 år gamle. Tidligere eksisterede også en specialbutik ved navn Kazoom! I Århus finder du Komics og Stribeladen. På Fyn finder du Comix. På deres hjemmeside har de skiftet ejer og lover et nyt design – jeg er dog ikke klar over, om ejerskiftet har fundet sted eller om butikken stadig eksisterer. Men du kan jo selv prøve at kigge forbi eller ringe dertil!
En specialbutik: Stribeladen i Århus
Udgaver/Oplag eller var det nu ikke oplag/udgaver?
Hvad er det nu med det udgaver og oplag-sjov? Hvad er forskellen og har betegnelsen nogen betydning for samlere og for prisen?
En førsteudgave af en tegneserie – det kunne for sags skyld også være en bog, blad eller hæfte eller sågar LP, CD eller video – er den udgave som først er blevet produceret og (officielt) udgivet (der findes undtagelser – jfr. særtrykket af AA. Solohæfte #11 fra 1954 med Fedtmule). Hvis titlen ikke forandres, så forbliver udgaven en førsteudgave, men det senere genoptryk (oplag) vil da få betegnelsen 2. oplag og så fremdeles ved de efterfølgende oplag.
Ændres der på udgivelsen af titlen i form af nye tegninger, ny farvelægning, ny forside eller oversættelse, vil denne udgave være en ny udgave i forhold til den forrige og vil blive betegnet som 2. udgave og 1. oplag.
Eksempler herpå er ‘Troldkvindens Datter’ 1 og 2, som senere udkom under seriens nye titel ‘Jagten på Tidsfuglen’. Andre serier som er kommet i nye udgaver er ‘Tusmørkets Kammerater’ 1 og 2, ‘Hemmelighedsfulde Byer’ 1 og 2, ‘Franquins sorte Sider’ og (Franquins) ‘Splint & Co.’ (udgivelser) af 1-16,21 (‘Splint & Co.’ er for nogle numres vedkommende, dvs. nummer 10,12 og 14 kommet i hele tre udgaver).
For samlere er det ofte 1. udgave og 1. oplaget der er af interesse, muligvis også andre udgaver, hvis de adskiller sig væsentligt fra den forrige, men de fleste lader sig nøjes med den udgave de nu har mulighed for at anskaffe sig. Tegneserier er jo til for at blive læst.
Bemærk dog, at har man 1.oplaget er det ikke ensbetydende med at man har 1. udgaven, og har man 1. udgaven har man nødvendigvis ikke 1.oplaget. Det som jeg vil frem til er, at der ind i mellem desværre er nogle svipsere fra forlagets side.
Eksempel – 2. oplaget af Bernhard Prince 2 – Safari for et Spøgelse fra 1986 er angivet som første oplag, hvilket ikke er tilfældet, da dette nummer første gang i albumsform blev udgivet i 1976.
I slutningen af halvfjerserne og starten af firserne var man heller ikke så flinke til at angive oplag på en særlig synlig og logisk måde, specielt med ‘Lucky Luke’ og ‘Asterix’. 1. udgaver kan med rimelighed identificeres ved at kigge på albummets oversigt over udgivne albums i serien: Hvis den pågældende titel er den sidste i oversigten, er der sandsynligvis tale om en førsteudgave.
Samlereksemplar
Et samlereksemplar er en tegneserie, som markedet, dvs. de førende antikvarer har registreret som værende efterspurgt og ikke altid er helt nem at fremskaffe. Prisen på dette samlereksemplar opnår typisk en højere pris end den vejledende udsalgspris. Nogle gange væsentlig højere. Tegneserien skal dog være i meget god stand, typisk fine eller bedre, nærmest svarende til en tegneserie direkte fra trykkeriet.
hvilken faktor, der afgør hvad en tegneserie skal koste, afhænger lidt af, hvilken prispolitik og -filosofi antikvaren har. Jeg har tit hørt fortællinger om, at ‘den og den tegneserie kunne jeg (antikvaren) tage en plovmand eller tusse for, men gør det ikke, fordi alle skal kunne være med’ o.s.v. Andre mener, at en tegneserie bør koste en plovmand, fordi ‘markedet’ er villig til at betale den pris, og fordi antikvarerne jo også skal tjene penge på de tegneserier, der sælges.
Hvor og hvordan finder man så ud af, hvilken tegneserier, der er samlereksemplarer? Man kan jo starte med at finde ud af, hvilke huller, der er i ens samling. Er man lige startet, er der sikkert nogle huller i serier som ‘Jeremiah’ og ‘John Difool’, hvis det er albums man samler på. Man kan så spørge samlere, venner eller bekendte, som måske også samler på tegneserier, og derved finde ud af hvilke tegneserier, der er svære at skaffe eller man kan spørge i diverse antikvariater eller specialforretninger eller på nettet.
Via andre samlere kan du danne dig et billede af, hvad der hot og hvad der er not. Du kan også tjekke Komiklex, en prisguide over tegneserier udgivet på dansk. Priser over 75 kr. indikerer typisk, at markedet viser interesse for den pågældende tegneserie. Du kan også tjekke Carlsens Comics” eller Arboris” hjemmeside for udsolgte titler. Det indikerer i hvert fald, at læserne har vist interesse for serien og/eller oplaget ikke har været stort nok til at tilfredsstille efterspørgslen (det er dog ikke helt sikkert, da ældre tegneserier også kan være udsolgte, fordi restoplaget er blevet destrueret eller sat på udsalg flere gange og dermed forsvinder stille og roligt).
Nogle tegneserier er kun samlereksemplarer i perioder, for derefter at miste ‘samlerværdien’, fordi indholdet ikke er tidsvarende eller fordi serien bliver genoptrykt.
Antikvar
Definition: Person, der handler med gamle og brugte bøger.
Det er vel en beskrivelse der dækker meget godt. En lidt mere romantisk opfattelse af en antikvar kunne være en, hvis livsforløb, livserfaring og livsholding har været med til at danne dennne form for som et selvlært metier. De bedste antikvarer i mine øjne, er dem med de sidstnævnte egenskaber. De har selv læst mangt og meget og kan derfor være med til at hjælpe dem som skal have hjælp, til at finde det de søger af tegneserier og evt. udvidde horisonten, scopet og spektret af fremtidige mulige nye tegneserier de simpelthen bør læse. Sådanne folk finder du i specialforretninger, såsom Pegasus (fortrinsvis brugte) og Fantask (nye releases).
En tegneseries værdi
Hvor meget er en tegneserie værd er der ofte mange der spø”r antikvareren? Hvorfor koster en brugt tegneserie det, den gør og hvordan regner man prisen ud?
Alle gode og valide spørgsmål, som der dog ikke kan gives et eksakt og entydigt svar på! Der er dog nogle faktorer som kan spille ind, dog ikke nødvendigvis i den listede rækkefølge, såsom alder, oplag, udgave, forfatter, tegner, stand, prestige, manko-/søgelister, efterspørgsel, myter mm. Det er antikvarens opgave og metier at købe så billigt, at han tjener penge på at sælge tegneserierne videre, men samtidig ikke være mere fedtet, end at samlerne vil sælge deres dubletter til ham. Der skal være sammenhæng mellem pris, udbud og efterspørgsel, ellers kan det aldrig blive en god forretning. Får en antikvar en efterspurgt vare ind, som er uhyre sjælden og kun ses 1-2 gange om året, vil han give en god pris for den og samtidig sælge den videre til en pris, der er væsentlig højere end den vejledende udsalgspris.
Anmeldereksemplar
Nogle antikvariater får ofte nye tegneserier ind omtrentligt samtidigt med den officielle udgivelsesdato. De, som sælger disse anmeldereksemplarer til antikvariaterne, er oversættere, anmeldere, ansatte i forlagsbranchen m.fl. Ofte vil disse eksemplarer have et stempel på titelbladet eller andetsteds med følgende tekst: ‘Frieksemplarer’, ‘Med venlig hilsen Carlsen Comics’, ‘Semic Forlagene’, ‘Anmeldereksemplar’ eller den seneste ‘Presseeks.’. Måske findes der andre typer stempelskrift, men dem kan jeg ikke lige huske eller komme på.
Myter
Myter kan dannes omkring en antakvar, et antikvariat eller en butik, hvis denne adskiller sig væsenligt fra andre aktører på markedet ved handlinger, der bevidst eller ubevidst fører til anekdoter, historier som viderefortælles.
Eksempelvis kunne det være: At altid ligge inde med efterspurgte titler, eller være i stand til at skaffe disse titler, er med til at opbygge et renommé, der i længden kan afspejle sig i form af respekt, myter eller sågar indbyrdes kollegialt jalousi.
De forretninger, som ligger inde med de mest efterspurgte eller nye titler, vil der danne sig myter om over tid. De kan så være opstået p.gr.a. respekt eller jalousi, fordi forretningen altid har ‘varerne’ på lager. Det kan så skyldes, at forretningen har været forudseende, heldig eller har gjort et godt køb på det rigtige tidspunkt. Nogle butikker og antikvarer køber ofte restpartier eller udsalgsvarer en masse fra forlagene eller konkursboer, inden de evt. skulle have været destrueret o.l., og opbevarer dem i nogle år, så de altid kan tilfredsstille efterspørgslen.
Af de nyere ting, som de fleste antikvarer fra tid til anden ligger inde med, kan så være kommet som anmeldereksemplar (ofte får oversættere, anmeldere eller andre med tilknytning til udgivelsen af tegneserier frieksemplarer ~ anmeldereksemplarer). Det er her, at der kan opstå små historier, som i nogle tilfælde over tid måske bliver til myter, da nogle i det stille vil kunne påstå, at det er hælervarer m.m. eller at butikken har en kontakt indenfor det rigtige sted. Det er faktisk hændt, at en enkelt antikvariar i Københavnsområdet er blevet anklaget og dømt for at sælge hælervarer.
For at imødegå dette, har de fleste butikker, som køber og sælger brugte tegneserier, lavet et uformelt netværk, hvor man informerer hinanden, hvis der er blevet rapporteret om stjålne varer og/eller samlinger. Nyheden om dette netværk fik jeg af Sivert fra Faraos Cigarer, da jeg solgte min Marvel-samling tilbage i midthalvfemserne. Det er dog ikke alle forretninger, der har villet deltage i dette uformelle netværk, kunne jeg forstå.
Jeg ved dog ikke, om det kører helt efter princippet mere, i det det kun er Trianglens Antikvariat og Faraos Cigarer, der kræver, at man personligt kvitterer ved salg af sine tegneserier (det skal dog noteres, at jeg ikke har solgt til/byttet i alle antikvariater i KBH-området, så jeg kan ikke afvise, at andre også fører denne praksis stadigvæk).
Andre former for myter opstår ved de oplevelser, man får i antikvariaterne. Får man en dårlig behandling, en dårlig pris for sine brugte tegneserier eller gør et elendigt køb til prisen, vil nogle ganske givet prøve at ændre på dette gennem dialog med antikvaren. Er udfaldet negativt, vil samleren måske levere sin oplevelse videre til andre.
Ofte er de fleste butikker dog villige til at lade handlen gå tilbage i form af bytte til andre varer. Om man så vil anbefale antikvariatet til andre, afhænger af personen selv, i det denne må gøre sig op med sig selv og måske også sine principper om den ene dårligdom bør få konsekvenser for fremtidige handler med den aktuelle antikvar. Der kan så være argumenter for og imod om man vil handle der i fremtiden. Tilsvarende for positive oplevelser. Hvis man altid får en fair behandling og tegneserier til en rimelig pris anbefaler man selvfølgelig det aktuelle antikvariat (måske) uden forbehold.
Den eneste måde man kan få af- eller bekræftet de gode eller dårlige myterne er, ved at gøre sine egne oplevelser.
Forhandling om pris ved salg og bytte
Find først ud af, hvad de pågældende tegneserier generelt koster. Tjek butikker, antikvariater eller genbrugsbikser ud. Lån eller køb Komiklex og få et indtryk af, hvad dine tegneserier potentielt set kan være værd. Brug evt. newsgroups til at pejle dig ind.
Jeg har tit oplevet og erfaret fra andre, at man nogle gange bliver kraftigt underbudt, hvis man ikke er kendt i butikken. Eksempelvis er jeg personligt blevet tilbudt 3 kr. stykket i byttepris for velholdte tegneserier, der oprindeligt havde kostet under 100 kr. i udsalgspris, samt 10 kr. stykket i byttepris for velholdte tegneserier, der i i sin tid havde kostet over 100 kr. i udsalgspris, i byttebiksen/-central i Tåstrup i sommeren 2002. Ekspedienten kom med en tynd forklaring om “hendes kreds af samlere” og hvad de ville give for en tegneserie. Jeg gad ikke engang diskutere eller argumentere, men konstanterede bare, at denne butik ikke handler seriøst efter min målestok. Priserne i denne butik ligger typisk 1:1 efter Komiklex.
Hvis man mener, antikvarens købstilbud er for lavt, kan det til tider hjælpe, hvis man beder antikvaren uddybe og argumentere for sin købs-/byttepris. Hvis du ved eller har en klar fornemmelse af, at du er blevet underbudt, så kan du evt. holde antikvaren op på fakta som f.eks. priserne i Komiklex (hvis det er den, de bruger som prisguide). Nogle vil prøve at snakke udenom og finde fantastiske forklaringer på den pris de nu har givet, fremfor at indrømme at de har vurderet for lavt.
Personligt er det (tit) lykkedes mig at få mere ud af salget end ved udgangspunktet, men så skal antikvaren også være i godt humør. Det hjælper også i nogle tilfælde at huske antikvaren på, hvad de selv sælger tegneserien til. Andre gange får man bare følgende svada: ‘Take or leave it’.
Jeg har her nogle eksempler på argumenter, som antikvarer giver for ikke at give den typiske byttepris:
- ‘Jeg har så mange på lager’ – Spørg evt. om de kan levere og bevise den påstand? Hvis de har mange, kan der være noget om snakken.
- ‘Jeg kan slet ikke sælge til de priser’ – selvom priserne i deres udvalg tyder noget andet.
- ‘Jeg kan ikke sælge dem’ – så må du overveje om du skal tage dem med igen og selv smide dem ud eller finde et andet antikvariat, der vil tage dem.
- ‘Folk vil kun have første oplag’ – selvom 2. oplaget også er udsolgt og titlen er generelt meget eftertragtet og prisen er derefter.
- ‘Folk vil bare have et eksemplar at læse i’ – hermed menes, at 1. oplaget slet ikke kan være interessant, når du kan få 2. oplaget i butikken. Hvad med samlere, der kun vil have 1. oplaget og de priser du selv sælger til?
- ‘Det er købers marked’ eller ‘Vi får så meget ind for tiden’. – Virkeligt dårligt tidspunkt at sælge sine tegneserier på.
- ‘Den tegneserie har været på udsalg …’ – ja, for 5 år siden eksempelvis. Selv John Difool #5, Stjernerejsen, Elverfolket, Thorgal #2 og Dæmonen i Krig og Kærlighed har været på udsalg.
- ‘Se, det har en lille ridse på forsiden’ – øh, ja, men det betyder åbenbart ikke noget, når du, antikvaren, skal sælge den, for så er den jo “sjælden”, “fed”, “svær at skaffe” o.s.v og dermed koster den en bondegård.
Nogle af disse indvendinger er ganske reelle, mens andre er nogle klicheer og fraser, de har lært sig over tid i branchen. Jeg har hørt mange flere argumenter, som jeg ikke længere kan huske.
Men når I hører ovenstående, er det efter min mening bedst at være på vagt. Prøv at få det bedste ud af situationen.
Mankoliste
Det er simpelthen det samme som en søgeliste. Stødte først på denne betegnelse via en nordmand. Måske er det norsk, ved det ikke, men andre danskere bruger det også, har jeg observeret (Jan Vestergaards hjemmeside).
Hvad er så en søgeliste? En søgeliste er en liste over de tegneserier du mangler i din samling. Søgelisten bliver kortere jo flere titler du finder på din søgeliste. Du kan således opdatere denne ved at slette eller overstrege de titler, du lige har købt.
Søgelisten kan også blive længere, hvis du finder andre serier eller titler, du gerne vil have i din samling.
Hvordan laver jeg så en manko-/søgeliste? Jo, du kan skrive den i hånden, på et stykke papir, på maskine eller på computer. Du kan have den i hovedet eller lade være. Der er mange muligheder.
Nogle antikvariater tager imod dine søgelister, andre gør ikke. Jeg vil skyde på, at du bedst laver disse mankolister på skrivemaskine eller computer (ja ja, det er jo ikke alle, der har computer. Lur mig, det er altså sandt – at det ikke er alle der har computer. Se senere artikler for de muligheder du har med en søgeliste i de forskellige antikvariater).
Du kan sågar have en hjemmeside med din mankoliste. Der skal nok være nogle, som med tiden finder frem til den. Du kan evt. lade dig registrere med dit site på yahoo.dk, jubii.dk eller chart.dk, for lige at nogle nævne et par stykker. Dog skal du være forberedt på, at disse virksomheder/søgetjenester er begyndt at tage penge for at du kan komme forrest i køen. Det er dog stadig gratis, men forvent op til et års venten på endelig registrering.
Dog skal du ikke fortvivle. Søgetjenesten google.com kan som regel finde din hjemmeside, selvom den ikke er registreret nogen steder, såsom yahoo.dk eller jubii.dk. Google er ret ferm til at finde svært tilgængelige sider. Der er dog bare den mindre hage, at det er ikke alle den kender eksistensen af google. Men det ikke gjorde gør det nu ved at klikke på dette ord – google.com. Nogle kommer f.eks. ikke ud af domænet Opasia.dk ;). Det er jo en standardpakke, som de får leveret med Internetpakken fra Teledanmark/ TDC.