Home / Blogs / Samlerspalten / [B.3.2] De levende… del 2 af 2

[B.3.2] De levende… del 2 af 2

fortsat fra del 1 af 2

Faraos Cigarer
Faraos Cigarer er nok den forretning, som har udviklet sig mest siden seneste artikel om Samlermarkedet i Samlerspalten anno 2002.

Og ja, forretningen er flyttet over på den anden side på hjørnet nærmest deres spilforretning og hovedkontor. Men det må vi have til gode en anden gang. Dog vil jeg fremhæve, at der er kommet mere plads at boltre sig på, og at rigtig meget fra deres lager er kommer ud på hylderne. Dvs., at der bl.a. er flere eksemplarer at vælge imellem. På nummer9.dk – Magasinet for tegneseriet – er der lagt en video op, som viser de nye lokaler.

De fem væsentligste ting om FC er;

  1. de facto (ene)distributør af restpartier og tilbudspakker af danske tegneserier i Norden
  2. Forlag med speciale i tegneserier
  3. Fast stand på de store messer i Danmark samt Norge
  4. Ny butik i Lyngby. En større hybrid af forretningen inde på Skindergade og Klosterstrædet.
  5. ’Permanent’ udsalg (*) på Rådhuspladsen
  • ¾ af året med faste udsalgspriser
  • ¼ med hollandsk bogsalg

(*) Direktøren har udtalt, at dette kan ændre sig.

I tidernes morgen blev FC kåret af et ansat engelsk magasin til at være Europas(!) Bedste Internetcafé, fordi klientellet ikke kun var spilentusiaster, men bestod af et miks af turister, lokale og entusiaster. Den havde sin tid. Internet er i dag hvermandseje og mobilt og den del af forretningen må vel ses for at have overflødiggjort sig selv.

I forhold til 2002-udgaven af Samlerspalten er alle fem punkter markante initiativer eller udvikling som er sket efter det skæringsår med undtagelse af punkt 1, fordi Faraos Cigarer allerede dengang i stor stil opkøbte restpartier liggende rundt omkring som direkte fra forlagene, når deres kampagner gik i gang.

De store indkøb forpligter og fordrer til en højere kadence i forbindelse med salg og udstilling. Derfor har man i en flerstrenget strategi satset på bogmesser de seneste mange år. Ikke bare for at salg af tegneserier, men også for at udbredelse af kendskabet til tegneserier og så forretningen Faraos Cigarer. Man tog også til Norge til deres tegneseriermesser.

En af de større reklamesøjler (læs udstilling) på seriejournalen tilhører faktisk Faraos Cigarer, i det den har fast plads i højre margin på hele websitet. Dengang de begyndte herpå, havde man 800 tilbudsvarer på. I dag er den på (over) 500 titler.

Forlagsvirksomheden syntes efterhånden at ligge nærliggende, fordi konglemeraterne i slutningen af 1990’erne nærmest havde opgivet mange serier – de fleste røg jo på udsalg – mens gamle samt nye klassiske serier aldrig var blevet færdiggjorte, fordi de, mente man, ikke kunne danne grobund for en rentabel udgivelse og forretning.

Imidlertid kunne forretningen spore en potent efterspørgsel og frustration over manglende tilgang til klassiske serier på dansk, hvilket i sig selv vel foranledigede, at man selv begyndte at overveje at udgive tegneserier(ne) i en slags parallel med andre forlag med lignende ønsker (heriblandt Donovan Comics. g.floy studio).

En proces der har taget vel 2-3 år og et 6-cifret beløb før den første Corto Maltese (i Sibirien, 2004) udkom.

I dag er deres bagkatalog snart på højde med de etablerede, som, for god ordens skyld også har undergået stor forandring. Læs Serielands interview – hvis det stadigvæk virker – med Christoofer Ouzman omkring deres forlagsvirksomhed. Forlaget Cobolt er jo kommet til, og har de fængende slogan for tegneserier, at ”gode tegneserier går aldrig af mode. Cobolt

Sivert har formuleret det således omkring Faraos koncept; ”Ingen Faraos Cigarer butik uden tegneserier.” Sådan! Men, butikken i Lyngby er ikke primært en tegneserieforretning. Den er en hybrid mellem forretningen i Skindergade og den i Klostergade, hvor de fleste kvadratmeter går til spil; brædtspil, rollespil, merchandise o.lign). Det ligner et 7-cifret sats.

Det tog noget tid inden salget af tegneserier kom op i omdrejninger i Lyngby-afdelingen, da man havde gemt dem væk i underetagen. Samtidig manglende der en synkronisering mellem denne og hovedbutikken omkring priser og udstilling. Konceptet tog vel godt et år inden det var helt udviklet og gennem implementeret.

Iagttagelse: Det som jeg mangler på deres website/-shop er en seriøs kategori med salg af brugte titler, der kan købes online. For mig er det en gåde, at FC endnu ikke er kommet så langt, som de nu er. Jeg ved jo godt den umiddelbare forklaring; at det er besværligt at graduere hver enkelt tegneserie. Men alligevel, de har (vel) kompetencerne dertil! Hvornår kommer det? Man har jo allerede brugt masser af ressourcer på en ny hjemmeside med afsæt i en ny kravspecifikation. Det skal ikke tage så lang tid, som det har gjort. Andre tager blot over…

Dette bringer os frem til FC’s salg af brugte tegneserier. Jeg sporer, at der har været en vigende udvikling. Specielt på hæfte(/blad)markedet har man droslet ned til fordel for album, superhelte samt de mest gængse hæfter (W.I.T.C.H., Basserne, Mad samt diverse D.C. og Marvel udgivelser). Jeg har desværre ikke besøgt forretningen så meget de seneste fem år, som jeg egentlig gerne har villet det. Men jeg har jo det meste, jeg skal have i samlingen. Men også fordi, man ofte gik forgæves. ’Det var jo ikke noget’. Et synspunkt, jeg fik bekræftet af en (virkelig) storsamler, som jeg mødte i Pegasus, hvor vi snakkede om det generelle udbud af tegneserier i København gældende efterhånden.

Sådan som jeg ser det (på afstand), så manglede der en slags dedikeret styring, men også et mere målrettet indkøb af brugte tegneserier sideløbende med de svimlende opkøb af restpartier. Det ene skal jo ikke udelukke det andet. Sådan som jeg læser FC nu, så har Sivert mere eller mindre erkendt dette; han har manglet kapacitet til at omfavne brugtmarkedet mere end han gjorde. Også som konsekvens af, at koncernen har udvidet med forlagsvirksomhed, permanent udsalg i skiftende former, messe samt ny butik, har man ansat Jakob, som i dag ultimo 2010 er erstattet af Henrik, der dedikeret kan tage sig af tegneserierne i det nye ’domicil’. Dermed har man lagt en langsigtet strategi for den videre drift og derigennem skabe kontinuitet i den gren af koncernen. Før kunne man komme i butikken for så ikke at kunne få vurderet sine tegneserier, fordi ’chefen’ var ude, og ekspedienerne ikke turde eller kunne tage en beslutning herom, fordi det var udenfor deres kompetenceområde.

Ca. 2 år efter Biblens revision fandt man endelig fundet det udtryk, man ønsker sig. Man har linet de serier op, som man mener – Sivert ville mene at vide – kan sælge(s), samt shinet udstillingen op i vinduer og i butikken. Dét vil man ikke være i tvivl om, når man slentrer ned ad Klostræde, og træder ind i forretningen.

Nu har jeg måske givet det indtryk, at FC er gået i stå. Det er de ikke, men har i periode måske manglet skarpheden. Måske som en indirekte konsekvens af de mange private operatører på markedet fra 2003-2008. At man ikke skal undervurdere folkene bag butikken, kan måske manifestres ved, at man op til Julen 2008 solgte for godt kr. 220.000,00 Walt Disney.

So, you should mark theese words: ”Man ved aldrig, hvad Faraos Cigarer virkelig har i gemmerne!

Pegasus


Den mest markante udvikling ved Pegasus er, at Pegasus har den eneste veludviklede Internet-webshop med salg en både brugte som nye tegneserier / varer.  Fokus ligger tydeligt på de brugte. Det har taget omkring tre-fem år og ligeså mange generationer (læs: revisioner) at nå dertil her anno 2009. Oktober 2004 var man vist klar med det grunddesign man ser i dag. Bo har oplyst mig, at man indtil videre har postet kr. 250.000 ind i der her projekt. Hvad det helt præcist har kostet, kan man vel se af regnskaberne!

Priserne på webshoppen ligger i den høje ende. Baggrunden for det er nok ’handling’. Læs min kommende artikelserie om Biblen, hvad dette begreb betyder og indebærer for prissætning og salg.
En del brugere af internetfora kunne i starten konstatere, at man ofte kunne få varen billigere ved at gå ned i butikken. Du kan for det første handle med manden, og for det andet, er der flere varer af den samme at vælge imellem. I dag, som jeg også nævner i en sammenhæng senere, er de varer, som er sat til salg i webshoppen også prissat og fremme i butikken. De har en grøn slip.

Man kan ikke umiddelbart manurere som tidligere.

Bo mangler hjælp. Det står klart for mig. Billederne kunne dokumentere dette.

Der er et værre, måske organiseret, rod med bjerge af tegneserier på gulvet og på disken.  Anyway, hvis man syntes, at det på billederne er slemt, så tag lige et kig derned her ultimo september tyve-ti. Billedeksemplerne er faktisk ikke engang i den slemme ende.

Ok, der er en vis system i det, når man fjerner nogle flyttekasser og fjerne toppene. Lidt retfærd skal Bo da have.

Imidlertid flytter bunkerne sig ikke i måneder, ja nærmest op til et år. Derfor, hvis indholdet i samlermæssig stand er tvivlsomt, så kan det udbydes til en lavere pris. Det kan lyde mærkeligt og alligevel ikke, for hvem gider gå hjem med såkaldte læseeksemplarer som samler. Husk nu, at samlere altid er i mindretal. Tegnelæsere som bare skal have noget at læse i er i flertal. Jeg husker specielt en flyttekasse med tegneserier, der stod på gulvet i lang tid omkring 2002-2003, som gik for omkring 100,- eller også væddede de herom, at den ville gå til den pris. Og jeg tror, at Lars vandt.

Der er ellers ikke så meget andet at tilføje; Pegasus er Pegasus. Man kan læse den gamle udgave af Samlerspalten, som faktisk beskriver Pegasus som butik som den stadig er den dag i dag. Måske har der været et par løst ikke-ansatte inden over, men same same.

Og dog, du vil finde ret mange varer, med en lille grøn slip i. Det betyder, at den (også) er til salg på nettet. I starten var der ikke meget system i hvad der var på nettet og hvad der ikke var. Jeg havde det indtryk – jeg har aldrig købt via deres hjemmeside – at man skønmæssig tog en vare, der svarede til den pris og stand man havde oplyst fra lageret. Den måde at gøre det, kunne jo ikke blive ved, når webshoppen først kom op i omdrejninger. I dag tror jeg, at man har fundet den rette praksis, om end den kræver en del ’handling’.

Med Pegasus har du to muligheder. At gå ind i butikken på Nr. Farimagsgade eller shoppe i webshoppen.

Iagttagelse: Webshoppen behøver et par ekstra ord med på vejen. I den form som tegneserier præsenteres i, fungerer den faktisk som en digital erstatning for Biblen. Dermed også som en slags de facto prisindeks for salg af brugte tegneserier. For dem som følger lidt med i salg på Internet, har nok bemærket, at mange anvender sitet som prisindeks for salg af egne tegneserier privat på f.eks. qxl.dk, men også bruger de historier eller infos sitet leverer til førstnævnte også og dermed kan tilknyttes salg.

Da Pegasus nu nok er Danmarks mest specialiserede forretning for salg af tegneserier, så er det jo også her, man kan få en rigtig snak om dem på andre planer end i forbindelse med salg. Lidt ligesom det foregår i Stribeladen i Aarhus.

Samtidig må man også påpege, at prisniveaet (læs højt) ikke nødvendigvis medfører markedets bedste bytte- eller kontantkøbspriser. Dette fordi forretningen er en specialforretning, og samtidig har (haft!) et markant lager af Carlsen Comics / Interpresse tegneseriealbums på ml. 200.000-400.000 enheder, hvilket gør, at interessen begrænser sig til ca. 200 albums (ud af op til 5.000), som man vil give butikkens højeste købs-/byttepris sat for. Bo Bjørn har jo altid haft meget velholdte og brugte(?) Prins Valient (luksusudgaven), Thorgal, Morbus Gravis, Moebius samt alle de forskellige bløde mellemvarer / euroklassikere i butikken fra de nævnte forlag. Noget, som ingen andre butikker over et helt årti eller 2 har kunnet klare.

Hvis du har hørt væsselige skrækhistorier, er nogle af dem nok tæt på at være sande, fordi Bo Bjørn er en hård forhandler som han er kregler og gambler, mens andre historier blot er et udtryk for, at folk sætter deres forventninger for og samtidig ikke ved, hvad det vil sige at drive en forretning.

Oasen (Opdateret – butikken er lukket)

Oasen er lukket.

Oasen er lukket.

Bemærk, at d. 30. december havde Oasen sidste åbningsdag. Leif er gået på pension. Tror jeg nok. Humber købte tegneserier samt nogle LP’er og bøger samt nogle “W-6″‘ere.

Oasen er lukket.

En typisk samtale kunne være, som følger:

Me: Nåh, har du åbent her den 7.?

Him: Næh, der er jeg i Hamborg.

Me: Ok, så skal du måske på Reberbahn?

Him: Hvordan kommer du på den idé?

Me: Jo, øh, jeg læste for et par år siden den her Sven Hazel, hvor slænget var et smut forbi alle værtshusene i og omkring af Reberbahn, og der [og så alt for mange detaljer og omveje, som vi springer over] … !

Og så kommer endnu en af de mange historier Leif kan. Og i denne anledning en punktering af de myter om Hazlens beretninger fra sin ’SS-tid’. Den korte er, at han blev kasseret, fordi han var et skvat. Af våbnet og en slags ideologi skulle være hans levevej, blev det pennen.

Leif har en underfundig homur, øh humor! Det tog mig lidt tid at vænne til. Eller også var det blot hans måde at komplimetere sine kunder på.

Indretningen i butikken er blevet justeret lidt om efter en mindre renovering samt en mindre kamp om, hvad der måtte stå hvor i butikken. Forestiller man sig varernes placering som et 8-tal hældende 30-45 grader med uret. Så er placeringen af varerne, hvis man lader dem følge i 8-tallets bane med uret, strengt taget fulgt med det der svarer til en halv gang rundt. Det har været mig nemmere at forklare det således, for når man først er i butikken, får man hurtig overblik over, hvor tingene står. Ellers kan jo spørge. Specielt, hvis man vil i KÆLDEREN!

Oasen er lukket.

Lad mig dog alligevel ridse placeringerne op. For os tegneserieinteresserede, så skal man være opmærksom på, at albumsene findes op til hele 5 forskellige steder. De første tre er standard. Ved indgangen til venstre op mod udstillingsvindet er rækken med albums til forskellige priser. Lige bagved findes to rækker med metervarer til en 10’er pr. stk. Fortsætter man ellers ligeud når man træder ind i forretninger, vil man bagerst i lokalet finde de flotte, sjældne og dyre ting. De ligger der, fordi de skal beskyttes mod slid. De andre steder er udstillingsvinduet, hvor der kan være godbider, mens der så er dem, som ikke er kommet ud i butikken endnu. Til det sidste skal det noteres, at det enten skyldes at processen er stoppet eller også fordi man gerne vil have et velassorteret udvalg. Til det sidste kan man godt se logikken. Hvis opkøbere bare snupper det hele i et rub, så vil de almindelige kunder jo bare sige, at ’her er der jo aldrig noget særligt’. Hvordan

I får adgang til godbiderne skal jeg ikke kunne oplyse; ting får altså lov til at ligge og jeg ved egentlig ikke, hvad løsenet er. Leif bliver sjældent fristet af de grønne sedler. Man må nok se, men ikke købe (hver gang). Selv Store Verner må til tider gå forgæves, når han ser på og savler efter, ikke på, godterne fra gemmerne. Han higer stadig efter Robin Hood hæfte #1 og 2 (Heltesererien).

Nu har jeg primært nævnt albums, men der er også masser og hæfter og, hvilket er et særsyn i dag, krigshæfter i pæne mængder bundtet á 5 til en tier. Andre hæfter og magasiner er også bundter i plastposer til en tier.

For dem som er interesseret i musik, som Oasen haft en egen produktion i form af Frost Records samt import (fra Tyskland) af gamle rockudgivelser.

Og ja, det var Oasen du så i Skråplan – intet nyt fra Vestegnen som Brunos Tegneserier. Butikken lukkede i seks dage mens produktionen stod på.

Oasen er lukket.

Oasen er lukket.

Store Verner
På Store Verners seneste visitkort står ”Antikvar Specialist”, men ikke i hvad. Men det er vel underforstået at det blandt andet også er i tegneserier. For dem som frekventerer butikken, vil man også ane, at det også er i filmprogrammer og tilsvarende specialisten skal findes. Det er specielt med henblik på salg af filmprogrammer over Internet, at hjemmesiden er lavet. Jeg blev forsikret om, at den er selvfølgelig også fremtidssikret til salg af tegneserier.

Søgelister modtager han gerne, og svarer faktisk ganske udmærket på henvendelserne. I hvert fald finder han tingene frem til man kommer næste gang, såfremt han har dem og når det.
Men samtidig er det også en lidt munter butik, hvor flere af hans venner hænger ud og får en lille en en sen fredag eftermiddag. Du bliver sikkert også tilbudt en dåseøl.

Butikken er stadigvæk trang, og det hænder at et tårn med stuff vælter. Samtidig kan der stå varer som blokerer for andre varer og som ikke lige lader sig flytte på dagen. Men her forsikrer Verner, at du bare kan sige til, hvilke titler du efterspørger så skal han nok fiske dem frem. Det sker også ofte, men nogle gange bliver stemningen lidt munter i arbejdstiden i butikken, hvorfor han godt kan glemme det en gang imellem.

Humber fra Trianglen (ejer næste butik i rækkefølgen) har vist tilbudt Verner at hjælpe til med indretningen og sorteringen af varerer, fordi det er altså en trang og til tider mere rodet og stablet op end hvad der behøver at være i butikken. Jeg tror, det vil kunne hjælpe at få flyttet nogle at jernburene ud. Og det er jo for kundernes skyld!

Som tommelfingerregel så er minimumsprisen 10,-. Man kan sagtens handle – ingen problemer her, hvis beløbet er over 200,-. Dette prisniveau kunne godt foranledige en indikation af, at butikken har hæftige priser, men det er ikke tilfældet. Når man køber de små hæfter, betaler man bare for de små tings liggetider og indikerer også, at han gemmer ting, som andre butikker enten ikke fører eller har liggende fremme. Priserne er sobre.

Tag og kig forbi, det er et besøg værd, da han gemmer tingene.

Trianglen
Det helt store sats for Sirich er, at han i stigende grad forhandler nye tegneserier og har gjort plads til dem i forretningen med hyldeplads og udstilling ud til Trianglen. Han aftager særligt mange tegneserier fra Faraos Cigarers katalog. Faktisk ville han gerne starte noget større op med Faraos eller med hjælp fra Faraos Cigarer for en del år siden, men undervurderede måske nok, hvor meget der egentlig skulle investere i nominel kapital.

Ellers, hvis man er for fokuseret på ens eget interessefelt vil man umiddelbart ikke kunne ane nogen større forandring i butikkens udtryk. Men det skulle vist være lyv. Der sker en løbende organisk forandring, eller skal vi sige rokering, hvor varegrupper fases ind og (mest) ud. Det havde jeg dog ikke bemærket, da vi snakkede om det tilbage i november 2008, men når han nu nævner det, så er der jo sket omrokeringer i den forreste del af forretningen. Jeg stod jo selv midt i en rokade. Der går ca. 3 år mellem hver rokering for henholdsvis tegneserier og ca. 5 år med kunst/bøger. De forberedes og gennemføres når tid er. Lidt kongelig er man vel altid?

Det er dog en væsentlig praksis, som man bør være opmærksom på. Hvis du vil sælge ud af dit habengut; du skal lave en aftale i forvejen. Det er han (blevet) meget striks med, eller også er han blevet det. Hvis du lige kommer med 15 flyttekasser 5 minutter før lukketid. Nej! Den går ikke. Du bliver afvist. Jeg har poundet at sådan bør det ikke være. Man Sirich står fast herpå. Familien skal jo også have den opmærkomhed, den har krav på. Altså ment, på den gode måde.

Af ovenstående skulle så man tro, at der ikke er noget i forretningen. Det er der. Forretningen ligger jo ganske centralt placeret og er et besøg værd. Spørg gerne ind til det, du søger. Hvis I ikke lige finder det, som står på din manko, så er der jo altid chance for en god diskussion om tegneserier og verdens tilstand.

Antikvariatet i Valby
Det er komplet same same. Måske kan man sige, at der er kommet flere nyere titler fra Egmont Serieforlaget a/s. Der er stadig masser af de seneste bøger på hylderne og i udstillingsvinduet, som antageligvis er anmeldereksemplarer.

Værk opmærksom på følgende. Det påstås stadigvæk, at byttesatsen er 50 %, hvilket den ALDRIG er. Den er højest 25 %, hvis det kan gøre. Og det er på den påtrykte pris. Aldrig markedsprisen. Så dér ligger der altså en givtig differense, som man (læs butikken) kan tage hjem, hvis den går… Hans ’vurdering’ er aldrig til diskussion. Og hvis han fanges i en tydelig forkert vurdering, siger han ”nåja, det er også rigtigt,” og vil ikke korrigere. Oveni det bliver han skide fornærmet og vil ikke tage yderligere ind, fordi vi ’ikke kunne enes sidst’. Det er ofte så pinligt og useriøst, at man kan kan have ondt af en manden. Hvad kontantkøbspriserne er, må guderne vide. Jeg er ikke intereseret i at vide det. Hvis du har en god grund til at afsætte dine bøger, tegneserier eller dvd’er her i butikken, så skal jeg ikke afholde dig fra det, men nu er du advaret.

As Sandy sings: ”You better shape up…

Krise? Hvilken krise?
Syntes ikke at påvirke antikvarbogstanden endnu i sen 2008. Der er såmænd ikke mere at sige til det. Der er rigeligt, at lave i den forstand, at jeg har spurgt hertil. Der er ingen, udover en enkelt, som i generelle vendinger er kommet ind på krisens indvirkning på salget – den er endnu ikke blevet mærkbar. Dog har jeg noteret mig, at nogle ikke vil købe ind til Julen samt nogen tid frem. Der er tilsyneladende kommet masser af varer ind.

Vangsgaard kunne op til Julen 2008 til eksempel mærke en betydelig fremgang i forhold til Julen året før. Bogantikken kunne melde det samme. Man har tilsyneladende skiftet samtalekøkken ud med lidt indkøb af bøger. Tak til Seriefreak for den sidst parafrase.

Endvidere blev Det store Bogudsalg på Rådhuspladsen en succes kunne Seriefreak fortælle, fordi de havde alle varerne, og ikke, som den resterende bogbranche blot ville købe ind som man køber dåsetomater..! Næste år fik de aftale på, at de igen står for Det store Bogudsalg 2009. Og i 2010 ser det ud til, at det fortsætter. Og i 2011 med.

På privatmarkedet syntes der dog at være en vis forandring, hvor den bløde mellemvare i henhold til stand og udbud er blevet væsentlig sværere at afsætte. En tegneserie der koster 40-50,- i butik kan nemt erhverves til spotspris på f.eks. de velkendte auktionssider + leveringsomkostninger forstås. De glade dage for private og private operatører er altså ovre.

Imidlertid er de eksklusive og de eftertragtede titler sådan stadig i nogenlunde høj kurs alene af den grund, at udbudet er småt i forhold til efterspørgslen, der er vigende eller blot har stabiliseret sig. Kvalitet og klassikere efterspørges altså stadigvæk. Forlaget Cobolt har set det, og lancerer deres nye tegneserier som ’gode tegneserier går aldrig af mode’. Problemet med sjældne sager har trigget en lille skvult af genoptryk, med seneste skud på stammen i form af Linda & Valentins Eventyr fra Cobolt eller de måske mindre kendte som Samlede fortællinger om Bolette Hansen.
Afslutning

Denne opdatering har primært haft fokus på at beskrive udviklingen af butiklandskabet for brugte tegneserier i Danmark i det omfang jeg har kunnet kigge forbi de omtalte forretninger samt opdatere på den gamle for butikker på Sjælland. Hvad der ligger udenfor Sjælland, tages op i næste afsluttende kapitel om brugtmarkedet i Danmark.

Hertil skal det knyttes, at jeg i denne omgang måske har brugt flere kræfter på udvalgte forretninger udenfor City. Forklaringen heri skal findes ved, at jeg ikke kommer derind længere, som jeg gjorde tidligere. Byttekøbmand-delen har jeg stort set holdt op med, og City har ikke det, jeg pt. søger. Faraos Cigarer har på brugtmarkedet sovet lidt omkring 2005-2006, men er nu oppe i omdrejninger igen ved at justere organisationen til igen at have klar fokus på og kapacitet til brugte varer, som man tidligere kendte dem for at have.

En anden forklaring er, at jeg har fået en dyt i mellemtiden, og det er dermed blevet udfordrende og dyrt at placere den i City (timepris i 2011: kr. 45,-, siger de radioen). Det har nok gjort, at vægten er flyttet over på, at besøge yderområderne mere end tidligere. Og det er både fordi man ikke længere er afhængig af den offentlige transport og ikke har et tikkende parkometer i baggrunden som stopklods, men også nu har færre steder man kan besøge, fordi flere butikker i branchen har måttet lukke.

Neddroslingen af bytte-bytte-købmand-delen har jo også gjort, at jeg måske ikke er så skarp på priser og byttepriser, som jeg var tilbage i november 2002. Dengang kunne jeg alle bytteforhold for hver butik i hovedet samt hvilken vare skulle afsættes hvor. Det var selvfølgelig særlig praktisk, når midlerne var begrænsede, og man ville have den ene serie efter den anden. I et eller andet omfang lagde Seriejournalens Frank Madsen mærke hertil, og fik mig til at skrive om brugtmarkedet som det så ud omkring 2002-2003.

Den effekt de 5-7 artikler har haft er, at Biblen blev mere kendt end tidligere på trods af, at 4. udgaven fra 1998 allerede havde 4 år på bagen på publikationstidpunktet for den første artikel, og igennem sin mere synlige fremkomst og udbredelse på sin vis legimiterede, at tegneserier må koste mere end en tier eller tyver stykket.

Et eksempel herpå kunne jeg give fra egen oplevelse, i det jeg selv erhvervede 4. udgaven hos Uffe i Antikvariatet på Amagerbrogade gennem bytte af fx diverse bind af Det nye Folk. Biblen blev solgt med rabat og uden udbytte. Efter mine artikler kunne han lige pludselig få efterspørgsler på den, og dem som han solgte med rabat, var jo væk. Han fyldte dog aldrig efter, fordi… Ja, jeg husker ikke hvorfor.

Nuvel, jeg håber, at I har fået lidt mere info om brugtmarkedet efter ca. 8 års venten fra den første artikelserie blev lagt på seriejournalen. Vil I have konkrete priser, har jeg svært ved at give konkrete svar, men man kan afsøge nettet, da flere har valgt at gå på nettet, og udnytte de muligheder, der ligger heri. Ellers må I selv forsøge Jer frem. Grundstenen er lagt; vi nævner og beskriver de butikker, vi kender til. I tager ud og køber, sælger, bytter og læser tegneserier.

Nu skriver jeg godt nok butikslandskabet. Dertil hører de private så også med? Godt spørgsmål. Der findes mindst to hjemmesider, som primært henvender sig til køb og salg af tegneserier og hvor der er en privatperson bag, antager jeg. Jeg kan ikke finde et CVR-nr. på hjemmesiden.

De hjemmesider, der bør nævnes, er

  1. GanderGladstone.dk (alias Søren Marsner)
  2. Berti Stravonsky (alias Claus Steensgaard)

Det som kendetegner disse to sites er, at ejerne af sitene er særligt kendte indenfor køb og salg af Disney tegneserier samt Disney-relaterede ting (f.eks. Disneyana / memorabilia) i ganske pæne mængder i perioden 2004-2006. Vel nok til at gøre enkelte specialforretninger rundtossede. Søren Marsner har i øvrigt købt reklameplads i den seneste udgave af Tegneseriebibliografien Komiklex med en hel side. Så man kunne antage, at manden mener det.

Hjemmesiderne syntes dog at sygne hen i den forstand, at indholdet forbliver stort set uændret de seneste år (mål fra ultimo 2007 og 2009 og primo 2011) eller har skiftet udseende og fokus (Berti Stravonskys). Gander’s, fordi det er en statisk hjemmeside og ikke er en webshop, og Berti’s, fordi manden ikke får lagt (nok) emner op i webshoppen i den ældre udgave for nu mere at satse på form (læs nyt design) og anmeldelser ved at omstrukturere hjemmesiden med nyt design.

De glade dage har nok fået en ende, fordi den heftige opmærksom tegneserier har nydt fra omkring 2003 til medio 2008 til dels har mættet markedet eller dele af markedet tilstrækkelig til, atdet nok er blevet et for surt slid, der har tæret på henholdsvis kræfterne, tiden og familielivet. Med mindre, og her vi ude i de store konspirationsteorier og gennemsigtighed opnår man aldrig i markedet, at aktørerne holder på varerne, fordi markedet bl.a. er blevet mættet og ikke kan opnå de priser, man gerne ser.

Mit bud er, at profitten er for kraftig nedadgående, og folk ikke gider mere, som den ene del, mens andre blot punktvis dukker op igen og lader sig begrænse for at det ikke skal kamme over i investeringer og forbrug af fritid.

Imidlertid må man erkende, også ved læsning af denne artikel, så er der færre forretninger end der var siden sidst. Det indebærer, siger teorien, at afsætningen for tegneserier kanaliseres til stadig færre aktører / opkøbere, hvilket kan indvirke på prisen sælger i sidste ende kan opnå. Samtidig er konkurrencen fra Internet og private operatører ikke længere ubetydelig.

Nu ’pensionerde’ Søren fra Fantask nævnte heriblandt privatmarkedets større indhug i omsætningen, som delårsag til denne omtalte forretnings afvikling af varesortiment ved salg af brugte tegneserier. Spørgsmålet er, om det fortsætter eller om antallet af butikker skal reguleres endnu længere ned eller vi har nået et stabilt niveau nu. Det ser sådan ud. Komikken er kommet til. Helsingsør Antikvariat er påny åbnet. Flere antikvariater er begyndt med et begrænset sortiment, at sælge nye tegneserier. Flere boghandlere har faktisk en potent udvalg af tegneserier.

Samlebindene og den ’nye’ prispolitik har nok også været incitament nok til, at nogle boghandlere er begyndt at tage flere tegneserier til hylderne. Umiddelbart ser det bedre ud end det længe har gjort.

Det skal blive spændende at følge udviklingen; bliver det købers marked? Eller vil barren stadigvæk være forholdsvis sat højt? Gider de private operatører sælge mere, som i velmagtsårene? Kan butikkerne finde modtræk? Behøver de det? Vil de det? Vi får se!

Det er alle sammen svære spørgsmål at svare præcist på, men udbyderne af nye tegneserier syntes at have markeret landskabet anderledes op, fordi, til eksempel, Cobolt, Faraos Cigarer, g. floy studio, Fahrenheit, Aben Maler, Forlaget ZOOM m.fl. i dag udgiver det, de syntes er godt, og i noget mindre grad, uden at forglemme den del eller ty til cowboy-økonomi, med øje for at tilsfredsstille en fjern ledelse / ejerere, der kræver partout en fastsat indtjening.

Måske har vi fået et tegneserielandskab med mere hjerte og mindre hjerne (I bør vide, hvad jeg mener, ikk’?). Altså, på den rigtig gode måde, så vi rent faktisk køber og læser tegneserier i fremtiden, fordi den gode historie aldrig går af mode.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *