Home / Blogs / Samlerspalten / [B.3.1] De levende… del 1 af 2

[B.3.1] De levende… del 1 af 2

Det er dem, som stadig er in-business. En lille, men langt fra dækkende opdatering.

Måske skulle titlen snarere have været ”De OVERlevende.”

Der har altså været en stigende tendens til under og efter Finansieringskrisen at skulle høre på rigtig meget klynk. Klynk som ofte havde til formål, at tage kunderne som gidsler i de fleste tilfælde, mens andre blot klynker for at klynke. Og i de tilfælde hvor der HAR været noget at klynke over, er min påstand, at det meste klynk reelt ikke er berettiget, fordi man undlader at tage initiativ til at tilpasse sig. Følger man ikke med tiden, og som mange gjorde i 90’ern og start dobbelt 0’erne, fremstillede sig som ofre og ikke kunne dit eller dat, som nogle i og omkring city gjorde, så er det vitterlig en ynkelig stand og profession vi her har under behandling. Men som jeg skrev i Samlerspalte-tråden, så er der måske noget om det!

Nuvel, som man kan læse om de forskellige butikker er det ikke så slemt, som jeg skitserer, men der er altså kun et sted mig bekendt, som giver 50 % i bytte. Hvor. Det må I selv finde u’a.

Antikvariatet
Læs Berti’s blog om Uffes biks. Jeg har ikke meget at tilføje på det felt.

Dog har manden jo lidt sans for, hvad der rører sig. Sjovt nok skal der en ny revision af Biblen til, førend manden ’turde’ regulere priserne (op).

Uffe syntes i en årrække op til til lanceringen af den nye Bibel, at versene fra den forrige, nok kunne trænge til en justering. Hvilket gjorde, at han gemte på de gode ting i lang, lang tid. Tålmodigt gjort. I dagene og månederne efter lanceringen gik salget faktisk ret godt, men her, og det var før Finansieringskrisen blev erkendt som en realitet. I sommeren 2008 syntes Biblens ’legitimerende’ egenskab at have mistet sin kraft og styrke. Noget tilsvarende blev mig fortalt af Bjørn fra Elmegade

Antikvariat, som både sænkede priserne generelt på de af Biblen oplyste dyre sager for derefter at trække 25 % fra i rabat i de to første måneder af 2009.

OBS! Som jeg skrev i den første artikelsamling, så kan kommunikationen af det væsentlige og det gode stuff godt tage lidt tid. F.eks. tog det mig lang tid at opdage samlerreolen, og det tog Uffe, som han nævnte for mig her i august 2008, endnu længere tid at fortælle mig, at jeg bare kunne holde lige udenfor forretningen; ”fordi du må godt holde der, under forudsætning af, at du af- og pålæsser”. Mellem 15-18 må du dog ikke pga. skiltning for myldretidstrafik.

Uffe blev far ’siden sidst’. Og han blev fraflytter, som direkte konsekvens af facadeløft på ejendommen på sit tidligere lejemål. Skibby Kommune – i dag efterkommunalreformen (Ny) Frederikssund Kommune – blev hans nye hjem. Dem der har børn ved, at de kræver deres tid og familien med. Derfor blev åbningstiderne skubbet fra kl. 10 til kl. 11 på hverdage. Samtidig forsøgtes med en lukkedag på onsdage. Det kunne ikke holde i længden, da 30-40 % af omsætningen rent faktisk kommer fra salg fra udstillingen. Og når man holder lukket, kommer der ingen penge i kassen. Løsningen er så blevet, at der fast om onsdagen er afløser på (ultimo 2010, er blevet til torsdag. Og det er måske pt. skiftet om til det første).

Dette indebærer også, at du ikke altid vil kunne få vurderet dine bøger, hvis du vil sælge den dag. Om du kan, afhænger af ekspedienten. Dem kan der være flere af. Pt. har jeg set fire forskellige. Et godt råd, vent til Uffe er der. Ofte har afløserne ikke mandat til at købe ind.

I april 2009 har Antikvariatet 25 års jubilæum med Uffe som kaptajn. Jeg tror, at der var rabat den dag, uge eller måned.

Bog-Art
En lille fin biks. Minder lindt om en pastiche. Der er ingen faste sektioner. Emner samles måske lidt efter tilhørsforhold og samlerværdi. Man skal gå på opdagelse. Se på Billederne.

Kontaktoplysninger: Smedelundsgade, 4300 Holbæk, tlf.nr.: 5944 0165

Bogkælderen
…er nok en af de mest konservative i branchen. Ingen store armbevægelser, ingen store investeringer. Pæn facade og præsentation og ligger ved Torvet i Hillerød med udsigt til Frederiksborg Slot ved Slotssøen. Det som måske godt kan beskrive butikkens særpræg udmærket var, da et ældre ægtepar, der havde boet i byen i 35 år, ved et tilfælde besøgte forretningen, aldrig havde lagt mærke eller hørt om forretningen!

Er måske mere en slags ’old money man’. Det skal dog lige være det seneste initiativ, hvor han annoncerede i lokalavisen efter varer, som modsvarer tesen lidt. Mand med stærke, egne overbevisninger, tæt på idiosynkrati, selvom fakta foreligges, bestrides de.

Endvidere har han sat et maskineri i gang, hvor han på vegne af sig selv og erhvervsstanden i Hillerød har blæst til kamp for afskaffelse af Hillerød Kommunes parkometre stillet op på Kommunen (offentlige) parkeringspladser, fordi Hillerød Kommune kun må opkræve for den tid du holder, og skal ellers give penge tilbage, hvis du har holdt for mindre en du har hældt i parkometeret. I praksis er det i dag ikke muligt, og skulle tilmed være ulovligt. På dét felt skulle loven være klar, men ignoreres, fordi man kan eller tolker loven anderledes end dens intention. I øjeblikket er sagen kastet tilbage til statsadvokaten af Hillerød Politi. Det har været en notits i Hillerødposten om sagen, med det er så det, selvom lokalbefolkningen og de lokale erhvervsdrivende har støttet op omkring initiativet, og er fortørnede over, at Kommunen forlanger en ekstra skat af de handlende. Det er faktisk så grotesk, at journalisten, der havde sagen oprindeligt, ikke vil skrive mere om den, fordi han formodede, at Kommunen viste hvad den gjorde og at de umuligt kunne tage fejl. Nu har jeg en vis indsigt i, hvad der rører sig i kommuner, og det er ikke så lidt journaliser kan finde på at finde aktindsigt i. Nu mangler vi bare, at TV2 Lorry kommer på banen, og rusker lidt op i den sag. Vinder han sagen, bliver det dyrt for Kommunen(/-nerne), og dens indbyggere, da den vil danne præcedens for det øvrige Kongerige, men også ved, at de skal betale penge tilbage for det for meget opkrævede beløb inklusive de udstedte parkeringsbøder. Den rygende pistol er her, at det er Kommunen der skal kunne bevise, hvor lang du har holdt!!! Av! Den bliver svær, at have med at gøre.

Der er faktisk et nyt initiativ siden sidst. Bogkælderen har fået en hjemmeside. Til at starte med lå den på et såkaldt subnet(-domæne), hvorfor man (jeg!) ikke engang kunne google den. Det kan man i dag, hvor den har fået sit eget domænenavn. Hjemmesidens indhold for salg er statisk, hvorfor det ikke er en webshop. Kontakt sker telefonisk eller via email.

Jeg er dog ikke helt sikker på, om han stadig sender ud af huset, hvilket klart negerer en hjemmesides fundamentale funktion, og dermed undermineres endvidere dens naturlige funktionalitet og funktion.

Dette finder sin forklaring efter en oplevelse af blot en (jydsk) kundes utilfredshed med et solgt produkt via postodre. Uenigheden bestod i bedømmelse af stand og den dertil hørende pris – Bogkælderen har sin prissætning, mens kunden havde Biblen. Vil man købe, skal man ned i butikken. Jeg ved ikke om oplevelsen kan kaldes traumatisk for ham, men i en periode stoppede forretningen med postordresalg. Medio 2009 har jeg dog fået bekræftet, at der sælges igen ud af huset; det bliver man jo ligesom nødt til, hvis man er på nettet.

Som jeg skrev tidligere, så ligger ting længere her end de ellers gør for butikker i City.

Der kan være langt til Hillerød, men den kan forkorte din vej til de tegneserier, netop du søger. Manden er normalt behagelig at snakke med, men det kan være svært, at få noget konkret ud af ham, efter emner han pt. efterspørger, for han vil ikke lægge sig fast på noget. Måske nedenstående kan forklare hvorfor…

Et lille surt opstød bliver jeg nødt til at tilføje gennem en personlig oplevelse her i foråret 2009. Du skal regne med, at bytteprisen her ligger ml. 10 -15 % for de gode ting, selvom jeg havde fået det indtryk, at manden gerne vil have gode og velholdte ting ind – han annoncerede netop med  over en 10-ugers periode ’kampagne’ i Hillerrød Posten / Hillerød Posten Weekend.

Jeg havde ellers indtil nu oparbejdet en vis respekt for manden over en nu 5-6 årig periode, fordi vi talte godt sammen. Men blot en eneste og enkelt bytte-ting-oplevelse af nogle VHS-bånd han rent faktisk efterspurgte, og som jeg ikke længere havde brug for, blev til en syrlig oplevelse, hvor argumentationen, eller mangel på samme, blev pinlig opportunistisk og cirkulær

–    ”Jeg ved ikke om jeg kan sælge det her… Jeg tager kun dem her ind og så gamle danske klassikere, for dem kan jeg sælge. Jeg må se, om jeg kan sælge dem. Det ved jeg jo ikke (Red. på forhånd?).”

Mens han havde et smøret grin på. Den oprindelige intention blev ugyldiggjort og matchede således ikke den langt fra forventede bytte-mindstepris (en faktor 3-4 i hans favør), som jeg heller ikke kunne få begrundet ud over den cirkulære argumentation – altså, klynk og take or leave it, på trods af, vi forinden havde talt om en margin, hvor tingene burde kunne ligge indenfor for velholdte varer; budet lå klart under mindsteprisen for ’crap’. Jeg er rigtig skuffet og føler mig forpligtet til at orientere mod at levere til denne butik, med mindre man er indforstået med dens indkøbspolitik (som siden er blevet revideret og blevet lettere ’tosset’. Se nedenfor). Jeg forstår ikke den langsigtede strategi eller sammenhæng mellem ind- og udkøb, hvis man behandler stamkunder således blot for at tjene en ekstra skilling. Det er spild af tid. På et tidspunkt vil jeg nok lave en indlæg, som skal hedde ’Hvad koster det at sælge?’ Af mig blev han blacklistet foreløbigt i forhold til bytte, uden at det skal fraholde mig at besøge butikken i fremtiden. – læs sidste afsnit. Det bliver faktisk værre.

Skal jeg reflektere over, hvad det rent faktisk er, han han måske faktisk prøver at fortælle mig; at han ikke ved, om hans varer kan sælge, plus dem som han tager ind, og derfor må give en lavere nominel byttepris af den grund. Altså, i realiteten siger han vel, at hans butik er ved at lukke og han ingen fornemmelse har for, hvad hans kunder køber efter at have været i branchen i Hillerødområdet i over 20 år, og derved ønsker at begrænse sit tab på kundens bekostning? Ingen af delene er jo eller kan være helt rigtige, hvorfor den manglende begrundelse for de to inddelte bunker af byttevarer i sammenhæng med argumentationen for afsætningsmuligheder er pinlig, kregleragtig og viser en manglende sans for indbyrdes ’symbiose’ man over tid kan få ved at behandle hinanden ordentligt i stedet for det her ren og skær udnyttelse og plat kreglermentalitet. Måske er dette blot en tendens, og hvor man groft anvender Finansieringskrisen som undskuldning, og som jeg syntes at kunne ane for brugtmarkedet generelt… at vi er på vej henimod købers marked, fordi her-og-nu afsætningsmulighederne er tydeligt mere begrænsede end de var tidligere, specielt for den bløde mellemvare og det der er værre, hvis man da ikke vælger at sælge over tid gennem annoncer eller på auktion.

I forlængelse af denne oplevelse, så kan jeg egentlig godt se hans tidligere vigende udtalelser omkring forhåndsvurderinger uden at have beset varen forinden, når folk tropper op for at høre priser på ting de ønsker at sælge.
Vi er måske på vej i et marked, hvor kontant køb er vej at blive normen. Dét oplevede jeg jo ved selvsyn, da jeg var forbi flere butikker i Jylland, hvor man tydeligt skiltede men denne praksis.

Primo februar 2011 er der sket en ændring i butikkens byttepraksis. For hver krone af din byttepris du ønsker at indløse skal du bruge samme beløb i kroner og ører. Konkret betyder dette, hvis du får 100 i bytte, så kan du kun indløse din byttepris helt, hvis du har lagt 100,- i kontanter. Begrundelsen for denne nye praksis er, at han jo skal betale sine leverandører. Men er kunder, som kommer med byttevarer ikke også leverandører? Dem som jeg har talt med syntes at det her er lidt skørt. Jeg er enig.

På det sidste billede kan man se de gamle købs- og bytteregler. Til fordel for det nye regelsæt, så er det blevet en nemmere at huske.

Nuvel. Pegasus har jo kørt med denne praksis i en lidt anden form i snart 2 årtier ved henholdsvis at kategorisere og differentiere i forskellige produktgrupper efter ’popularitet’, hvor det som uøvet er ganske svært at danne sig et overblik over, hvad man kan få for den enkelte vare og hvad man kan bytte sig til. Lidt frækt kunne man illustrerede dette ved at sige, at nogle varer betales i danske, nogle i norske og så revlet i svenske…


Brønshøj Antikvariat
Same same. Der er ingen forandringer. Det er der selvfølgelig, men det er varer ind og varer ud i ret behersket tempo. Konceptet og placeringen af bøger og tegneserier har ikke ændret sig siden seneste revision. Var der efterfølgende en gang i vinteren 2007/2008. Jeg har dog oplevet i foråret 2009, at han sælger en mindre privatsamling i kommission. Deriblandt Vakse Viggo Boksen for 1000,-. Det er jo 5,- kroner dyrere end hvad den koster på det store bogudsalg 2009.

En update her fra medio januar 2010. Butikken er under afvikling. Indehaveren ser helst, at den føres videre. Huslejen er på 4.800,-. Der var 50 % på alle varer.

Den blev den så ført videre marts 2010. Før var der måske lidt trangt, men det er der forsøgt, at gøre noget ved. Man er bare ikke kommet så langt. Bøger ligger og flyder på gulvet. Og i bagrummet er der smækket godt op med kasser, så man ikke kan komme ind bag i. Det kan undre lidt, hvad tiden er gået med nu 6 måneder efter?

Butikkens nye ejer blev opfordret til at overtage den, og vil give det et år. Det skulle være frem til foråret 2011.

Antikvariatet Elmegade
Egentlig skulle forretningen lukkes efter en runde i Helligåndshuset for en del år tilbage. Den hensigt er ganske vist trukket tilbage. Det er vist 5-7 år siden. Bjørn er nu helt alene. Har haft hjælp af Mogens on-and-off. Butikken er den samme. Varerne står det samme sted. Priserne for de mest omsættelige varer følger Biblen i store træk. Dog satte Bjørn priserne ned til Julen 2008, da han syntes, de var for høje. Der er troligt februar-udsalg på 25 %.

I 2009 var der også udsalg i januar. Det er vel den laveste rabat på Nørrebro, hvor de andre typisk ligger på 50-70 %. Nuvel, det siger vel blot noget om avancerne hos de andre?

Butikken er et besøg værd, da Bjørn hele tiden finder frem fra gemmerne.

Og nej. Bjørn kommer aldrig på nettet. Samme for antikvariatet.

Du finder Elmegade på Elmegade 8-10, 2200 København N, Tlf. 35 39 15 45.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *