Home / Blogs / Sidekick views / Godt nytår!

Godt nytår!

DK3-Kubert

Skete der noget bemærkelsesværdigt på tegneseriefronten i 2015, og sker der noget i 2016. Robin kaster et enøjet, fordomsfuldt blik på sagerne.

Det var så 2015, og der skete frygtelige ting både her og hisset – et annus horribilis er det blevet beskrevet som mange steder i medierne, og der er sandt for dyden også foregået gebrækkeligheder og uforståelige tiltag både globalt og i de nærmere sfærer. På det private plan har der være dødsfald i den nærmeste familie og tre gange alvorlig langvarig, nu overstået, heldigvis, sygdom. Men lad os ikke dvæle ved det triste og grå – der e nok af det, ellers, men se lysere på det og fokusere på vores allesammens yndlingshobby: TEGNESERIER.

Der var knald på i 2015! Hos DC og Marvel blev der lavet All new og Comletely different versioner af alle de elskede figurer og universer; der udkom en sand strøm af nye nummer ettere, det sælger, det møg, og i hvert fald undertegnede kunne godt få åndenød af at prøve at holde trit med de nyeste tiltag. Hos DC havde vi Convergence og hos Marvel var der gang i Battleworld. Begge steder blev der fulgt op med massevis af nye fortolkninger og versioner af de ellers kendte figurer. Mest overskueligt var nok DC’s, selvom det krævede overblik, men det smerter mig at måtte erkende, at det nok var Marvel, der løb med de mest interessante historier, selvom  der begge steder godt nok også kom en del hø, ingen nævnt ingen glemt!

HUCKThe Spirit fik endnu en tur i manegen qua Dynamite, og Mark Millar fik sat nogle fine skibe i søen: Jupiter’s Legacy, Jupiter’s Circle og HUCK. Og Astro City holder stadig tårnhøjt niveau med Busiek Og Brent Anderson ved roret. Vi fik sidst på året langt om længe den i flere år lovede Captain America: WHITE og hos DC kom der Batman : Europa, som også længe har været på trapperne. Og sør’me om ikke gode gamle Batman også fik en tur til i Frank Millers DARK KNIGHT- The Master Race, godt hjulpet af Andy Kubert, Klaus Janson og holdt i kort tiltrængt snor af Brian Azzarello. Det tegner lovende. Den i mine øjne gode ide med et ugentligt hæfte skamred DC så, synes jeg,  med Batman Eternal og Futrure’s End. Egentlig begge ret gode ideer på tegnebrættet, men trukket alt, alt for langt ud. Så tegner den nye Batman & Robin Eternal bedre, historien flyder i hvert fald bedre, og den er mere ”stramt” fortalt. Der var superhelte TV serieren masse på den lille skærm, og der var bl. a. Avengers og Star Wars på den store.

På hjemmefronten er der mere end grøde. Efter en del år hvor hungrende tegneseriefans har måttet ty til uden landske udgivelser for at få stillet deres sult eller lade sig nøje med ikke så mange udgivelser, så rykkede diverse danske  forlag virkelig kraftigt. Samarbejdet mellem ZOOM og RW resulterede i en mindre tsunami af superhelte – og andre  – udgivelser, ikke så mange som først stillet i udsigt, men mange, så ingen sure miner herfra! DC superheltene med Batman, Superman og Justice League i spidsen blev langet over disken i efter sigende fornuftigt omfang til manges glæde. ZOOM fik selv udgivet flere albums og Cobolt fik også sendt fine ting ud på hylderne. Som gammel nostalgiker MÅ jeg simpelt hen nævne Radiserne, som fik en fin behandling i det første bind med et udvalgt af de ældste striber ikke tidligere udgivet på dansk. Et herligt gensyn!

forside-RASKforsideVi fik De Gamle Guder af Mik og Willy på Eventyr, Styrmand Rask og Musegarden udkom på dansk. Der var Don Rosas Samlede Værker, og Anders And Ekstra ændrede format, indhold og navn til det mundrette, danske Anders And Classic. Og vi fik samlebind med Natacha, Yoko Tsuno og hvad har vi? Og så var der selvfølgelig en masse andet, som du, kære læser, var vild af begejstring over, men som i skrivende stund lig fløj under radaren.

Der var yderligere to tegneseriemesser i kongens København med besøg af folk fra nær og fjern. Min sjæl, hvad vil du mer’?

Jeg sy’s egentlig ikke, der med rimelighed var noget at klage over. Det skulle da lige være, at markedet for hæfter er dødt, men det er en anden sang. Hov, så nåede vi slet ikke til, hvad der kan være at glæde sig til i det nye år, men kommer tid kommer råd! Det kan være jeg vender tilbage eller en anden tager handsken op.

mvh.

2 comments

  • Jeg synes at den grøde, der har været i 2015 hos de danske forlag er super. DC og Marvels relanceringer er rodede, selvom der sikkert er gode ting i blandt. Jeg orker det bare ikke, kun lige at orientere mig. Jeg kan godt lide starten på “Frank Millers” o.a. Nye Dark Knight. Godt nytår!

Leave a Reply