En dag skal jeg flytte mine blogindlæg over fra det gamle Seriejournalen til det nye. Hvof’det? Fordi der er mange finurligheder i blandt, og ingen må gå glip af dem, så hvide er de, som en dame sagde i en vaskepulverreklame i min barndom – på Rådhuspladsen! Hun satte sit vasketøj til tørre for, det var så hvidt, at ingen måtte gå glip af det. Så genial er min blog ikke, langt fra, men næsten, hvorfor sætte sit lys under en skæppe, så stor en skæppe findes næppe! Nå, tegneserier skal det handle om, men jeg er lige kommet hjem fra en blindtarmoperation, så jeg er nok lidt påvirket af alle de fine ting, jeg modtog her, indtryk, god behandling, supergod, og fuld narkose, nu uden min hemmelige tvilling i form af en betændt blindtarm. Nå, tegneserier!
I lørdags, da jeg kom hjem, vidste jeg , at jeg skulle ind i Fantask idag, mandag. Jeg havde jo ikke nået at hente ugens ration p. gr. a. ovennævnte. Jeg var klar! Idag mandag er jeg ikke klar, MEN jeg ringer til Fantask og bliver stillet om til diskenspringeren Morten, nå-ja, springer og springer, men han er utrolig rar. Jeg har været på hjemmesiden og set, hvad der er kommet ud over det faste indtag. Og der er noget, der hedder Mystery Men fra Marvel. Det må tjekkes, det lyder som et sus af nostalgi, og der er en Kazar forside til husarerne, ikke noget jeg investerer i, jeg er mest til DC, men også Marvel, og det er en flot forside. Hvem ved, måske står jungleserierne foran en revival? Sikkert ikke, men flot forside. Der er lidt New Avengers #13, som jeg ikke læser fast, men følger, og der er én, der dør, siges det. I hvert fald i et stykke tid, man ved aldrig i tegneserier, så den beder jeg også om at få lagt til side. Jeg får også en hilsen om god bedring, og det er der brug for, jeg er mast, og fedter lidt rundt blandt tegneseribunkerne på tegneserierummet, men må ikke løfte for meget. Øj, svært ikke at løfte.
Så var jeg jo i New York i efteråret, og jeg har ikke fået set den Peanuts Sixties Specials dvd, jeg hjembragte. Det er hyggeligt, og der er en dokumentar om komponisten til det fængende tema Linus and Lucy, tror jeg det hedder. Super dokumentar, med gode garvede jazzmusikere, god medicin! Og nu; spændende at se, om jeg kan uploade denne smøre! Og så skal jeg jo overføre mine gamle blogindlæg en dag – en dag!