Så tager vi lige en tur til. Hawkman lagde godt ud i titlen The Savage Hawkman, men jeg er ikke blevet fanget af den. Hvad grunden er, er svær at sige, men det er noget med det der rodede mytologi hejs. Det samme er lidt tilfældet med Wonder Woman, som ofte har været utroligt svingende i kvalitet. WW er lagt i hænderne på garvede Brian Azzarello og tegner Cliff Chiang, og det er egentlig sært, at der ikke kommer mere ud af det, end tilfældet er.
Justice League, som har spændt Geoff Johns for og tegner Jim Lee, er rigtig god! Der er en humor, der ikke i forvejen er for meget af. Blandt andet har Batman nogle fine ”one-liners”. Titlen lægger ud med at foregå lidt før det tidspunkt, resten af bladene foregår på, og bliver så i løbet af de første 5 – 6 numre ført frem til”nu”. Justice League International skrevet af Dan Jurgens og tegnet af Aaron Lopresti har Booster Gold som førerhund, og Batman kigger lidt ind over, men det rykker ikke rigtigt. Det er OK håndværk, og der ER nogle få højdepunkter, men lidt vitaminfattigt på en eller anden måde
Voodoo er blevet beskyldt for at være overseksualiseret (fra am.: oversexualized), og det er da som hos Catwoman og de fleste kvindelige superhelte også indlysende, men lige mht. Voodoo virker det som om, den kvindelige hovedpersons udseende og seksualitet er bedre indarbejdet, og der fokuseres gradvis mere på historien.
The Flash er skrevet og tegnet af Francis Manapuler, som blev tegner på Flash i 2009. Før dette har han tegnet bl a. Witchblade hos Topcow/Image og Legion of Superheroes for DC. Det er igen Barry Allen der er er lynhurtig, og serien har ikke fanget mig efter seks numre. Jeg kan ikke lige sætte fingeren på hvad, det er, der gør det, men det sker bare ikke. Det er et problem, jeg af og til har med Flash. I Flashpoint hæfterne fungerde figuren fint, nu er det lidt gammel vin på nye flasker.
Historier af magisk tilsnit har i DC sammenhæng ikke haft held til at få draget mig ind i folden, så Justice League Dark køber jeg endnu, men uden det store udbytte, ligeså med Deathstroke.
DC Universe Presents #:1 – 5 havde spot på Deadman, skrevet af Paul Jenkins og tegnet af Bernard Chang. Det var fine ting. Deadman har været en af mine favoritter siden Neal Adams havde fingre i ham. I # 6 – 8 overtager Challengers of the Unknown, af Dan DiDio og Jerry Ordway, tegnet af sidstnævnte. Challengers har aldrig rigtigt været min kop te, men måske i denne inkarnation.
Suicide Squad var en fin ”stand alone” titel førhen, og er det til dels endnu. Adam Glass og tegner Marco Rudy giver den lidt vel meget med den brede, voldelige pensel, så det er lige i overkanten, men figurer som Cat-man, Harlequin, King Shark, Dead-shot osv. har et eller andet fængslende, no pun intendended, og snere i serien omkring # 6 – 7 sker der efter sigende ting og sager med Harlequin, som involverer Jokeren. Spændende!
Hawk and Dove var fantastiske i Steve Ditkos streg, og der har været fine fortællinger op gennem årene med denne atypiske superhelteduo. Sterling Gates og Rob Liefeld tilføjer ikke noget nyt, og Liefelds streg gør serien mere aggressiv eller understreger blot den aggressive stemning alt efter behag, for meget efter min smag. Det bliver så forvredet. Titlen stopper inden så længe vil rygtebørsen vide.
The Ray af Palmiotti and Gray med tegninger af Jamal Igle er en 4 numres miniserie. En ung livredder bliver begunstiget med “lys – kræfter”, og det er så den fjerde The Ray i DC universet. Der er stor lighed med tidlige og for den sags skyld ogås lidt senere Spider-man historier vedr. problemstillingen “når teen-agere får superkræfter” med alt hvad det indebærer af misforståelser og forviklinger. Fire numres historierne flyder ok, skurken er lidt for pjattet, men tegningerne er fine.
The Penguin miniserien af forfatter Gregg Hurwitz og tegner Szymon Kudranski er rigtig god. Handling og billeder spiller fint sammen. “Pingvinen” er før blevet udnævnt til en af de værste eller en af de “bedste” skurke i Bat – universet. Her viser han sig fra sin interessante side med blind kæreste, som kan “se” hands indre skønhed. Og vi får tilbage – og indblik i Oswald Cobblepots tilblivelse og opvækst, Det er historien om hvordan Oswald vokser fra at være sin mors øjesten til en af Batmans argeste fjender. Hurwitz overtager Batman: The dark Knight fra juni måneds # 10.
Demon Nights, Animal Man, Swamp thing, Stormwatch, Grifter, Frankenstein – Agent of S.H.A.D.E, Mister Terrific, I, Vampire, Blackhawks, Blue Beetle, Legion of Superheroes, Legion Lost og Static Shock har jeg blot læst det første nummer af. Klar til ”the Second Wave”!
mvh.