Som tidligere nævnt var Tomahawk en slags superheltesurrogat for mig. Cowboyheltene havde mange lighedspunkter med superheltene; jeg nævner i flæng masker, kapper, sidekicks, som var et ord, vi ikke kendte endnu, samt skurke, som senere blev meget superskurkeagtige etc.
Selve titelfiguren, Tomahawk, havde jo en hjælper, som vi sagde i datidens terminologi, og det var Dan Hunter. Tomahawk var en “plankning” af Davy Crockett, eller David Crockett, og ham kendte vi fra de små Prærieserier. Han var nu heller ikke for god, selv om han også havde en hjælper, Coco, som vi dengang syntes var et pigenavn, men de mest hardcore 12 – 13 årige, de kendte jo bl.a. den “rigtige” Davy Crockett fra Disneys version, som min storebror havde introduceret mig for. Og han var den første, og han havde ingen hjælper, så det var der ikke så meget at sige til. Tomahawk havde ind i mellem sine Rangers “på besøg” i historierne, det var så hans Lovens Vogtere, eller Justice League om I vil. Tomahawk, som vi udtalte “Tømmerhawk”, havde også sin egen Catwoman. Jeg tror hun hed Liberty Belle eller Mis Liberty. Senere fandt jeg ud af hendes placering i DC universet, som dengang ikke var et fuldt udbygget univers i min bevidsthed. Der var en anden Davy Crocket lignende figur, som hed Boone, nogle gange hed han Dan’l og nogle gange Hed han Daniel til fornavn, same-same, men vi syntes, det var underligt. Røde maske, som nogen gange hed Tim Holt, havde ofte maske på, men også ikke, og nogle gange var det en halvmaske, som Robins eller Zorros, andre gange var det så’n en som Durango Kids eller Durango blandt venner. en røvermaske, som skjulte hele underansigtet. Røde Maske havde også sin egen Catwoman, Fantompigen, som på et tidspunkt tror Røde Maske er død, så bed hun sig i tommelfingeren og “fældede en tåre på sin egen barske måde”, citat frit efter hukommelsen, men den er go’ nok.
Durango Kid, tegnet af Fred Guardineer, var også sej. Han var klædt helt i sort og tegneren havde fanget en god måde at tegne figuren på, så det så ud som om, hans dragt og maske skinnede og havde sit eget liv. Lidt ligesom Spider-mans sorte dragt, måske har Marvel hentet inspiration hos Durango, eller også ikke! I hvert fald var han sej. Vigilante var en næsten rigtig superhelt. Han havde i hvert fald en super speciel motorcykel og var selvfølgelig hurtig med skyderen og kvik med lassoen, meget kvik! Dog var der noget, der var lidt nederen, som man vist stadig siger i dag ind i mellem. Vigilante havde godt nok en hjælper, Rusty, som endda kendte hans hemmelige identitet, men dér var han så folkesanger, stod der i bladene. det var sikkert country og folk, men det var vi ikke vilde med. Superman og briller, ok, Bruce Wayne og Don Diego som slapsvanse, også OK, men folkesanger. Den var svær at sluge. Vi ku’ ikke li’ folk, og vi ku’ ikke li’ country and western, men motorcyklen opvejede en del. Senere kom jeg til at holde meget af Vigilante figuren, thi med større indsigt kommer større accept! Der var også fine tegneserier af Frank Frazetta: Dan Brand og Tipi, og der var både Bobby Benson og Høgeøje, som var godt tegnet, men hvor historierne ikke sagde os noget af en eller anden grund. En anden af de store favoritter var Spøgelses-rytteren af Dick Ayers. Kors mand, han var for vild, men der var for lidt med ham. Hans kostume var supersejt. Det var hvidt, se’fø’li, med næsten Spider-man-agtige øjne. Og kappen! Kappen, den levede næsten sit eget liv. Han dukkede en kort overgang op i et par numre ovre i IK A/S’s cowboyblade; var det mon Western, Gunfight eller Sheriff Serien? Det var et par numre af hhv. Gunfight og Western var det! En ting, der er værd at nævne her på falderebet, var, at Tomahawk bladet egentlig var bedst i sort/hvid!
mvh-