Der skete mere i sommerferien. Jeg kommer forbi nogle loppemarkeder eller byer, hvor der er antikvariater, som jeg i sagens natur ikke kigger ind i så tit, da de jo ikke ligger i mit daglige nærområde, men i provinsen, og da der med skam at melde bliver færre og færre af disse vandhuller. FY! Slemmer internet! Så på en kombineret tur med antikvariatbesøg og loppemarked, falder jeg over en stak Tomahawk. Jeg samler ikke på Tomahawk, men her er en lille stak indeholdende nr. 1! Nu er det såd’n, som de fleste sikkert vil vide, at der er noget dragende, ja, nærmest magisk ved nr. 1’er. Det er helt sikkert såd’n noget samlernoget, og sikkert også andre ting, men helt sikkert noget samlernoget. Tilmed var prisen 2,-kr. pr. stk, så jeg pløjede lidt flere bunker igennem. Hvad sker? Tarzan nr. 2 plus flere tidlige numre. Der ligger Turok, Sheriff Serien og flere rigtigt hyggelige 60’er serier, også nogle flere nr. 1’er. Som skrevet, jeg samler ikke på Tomahawk, men engang købte jeg nogle Poeten og Lillemor, eller var det Alfredo, på qxl, og den flinke sælger havde en lille bunke Tomahawk liggende. Igen, heller ikke dengang samlede jeg på Tomahawk, men da jeg var dreng og samlede på alt det andet, så havde jeg en kammerat, og HAN samlede på Tomahawk. På den måde fik jeg et indgående kendskab til hæftets persongalleri. Noget af det, der gik rent ind, var, at også heltene var maskerede, ikke dem alle, men nogle af dem. Det var lidt atypisk, for det var normalt skurkene, der havde maske på. Nogle af de bedste var Durango Kid, Røde Maske og Vigilante. Tomahawk var selvfølgelig også god, han havde jo en hjælper, dengang kendte vi ikke ordet “sidekick”. Og i de senere hæfter blev skurkene mere og mere superskurkeagtige, så med helte med maske og superskurke, blev det jo et ekstra superheltefix. Tomahavk løb fra tiden, eller tiden løb fra Tomahawk, der skete i hvert fald en del ændringer mht. persongalleriet. Der kom andre serier til: Jonah Hex, El Diablo, Gringo, Ildhår, og Hawk, som var Tomahawks søn. Ikke alle faldt i min smag, men Ildhår af Joe Kubert og Hawk af måske Frank Thorne, var fine sager. El Diablo var selvskreven med sin maske og kappe og sin sorte hest. Det var jo næsten Zorro og Batman i et.