San Diego Comiccon 2015

Hvordan kan man år efter år finde det interessant at tage det samme sted hen, med henblik på at få sammenlignelige oplevelser som de foregående år? Det kan man når det event man tager til er tegneserie messen i San Diego! San Diego er bare noget helt for sig selv og kan ikke sammenlignes med noget andet.

Min tur startede som altid med, at jeg boede en 4-5 dage lige syd for LA hos gode venner, hvor der blev slappet af og hygget. Herefter gik turen om mandagen til San Diego, hvor jeg allerede var nede og hente mit Bud Plant udstiller kort mandag aften. Tirsdag morgen kl. 9 startede jeg med at hjælpe med at sætte Bud Plants bod op, hvilket det meste af tirsdagen gik med. Altid super hyggeligt og så nåede jeg også lige at komme rundt og hilse på en masse af de andre udstillere. Bagefter tog jeg hen på det nye fine bibliotek, hvor messegæst Raina Telgemeier havde et foredrag om sine serier.

Jeg kom dog lidt for sent afsted fra messecentret, og der var lidt længere at gå end beregnet, så da jeg nåede frem var foredraget lige slut. Jeg nåede dog at få snakket med nogle venner, da Raina blev og signerede i et par timer, så de fleste der så foredraget blev siddende efterfølgende for at møde Raina og få en signatur i deres medbragte bøger, som også blev solgt af CBLDF på stedet. Derfra gik turen til en lille hyggelig komsammen i Batton Lashs’s tegnestue, hvor den forestående messe blev diskuteret flittigt omkring hvad folk så frem til. Derefter var det hjem og i seng, så jeg kunne være udhvilet til onsdagen, hvor messen åbnede op officielt om aftenen – Preview Night.

Der er utroligt mange som tager på messen for at købe ting som kun kan fås i forbindelse med messen, noget som specielt legetøjs producenterne gør meget i. Tegneserie forlagene udgiver også en masse specielle ting i forbindelse med messen, men der er der ikke helt det samme hysteri omkring det. Så selvom nogen af tingene bliver udsolgt, så kan man uden det stor postyr sagtens få dem, så længe man forsøger at købe tegneserierne i løbet af de første 2-3 dage af messen. Selv købte jeg Walter Simonsons Manhunter Artist Edition, i en S&N udgave med en lille tegning, samt en S&N HC udgave i slipcase af Jeff Lemire’s Essex Country (som jeg fik ham til at lave en tegning i). En rigtig fin ting, der samler de 3 tidligere samlinger, og som kan varmt anbefales.

Ud over det fik jeg nogle tegneserier signeret (big surprise!) og fik vandret en del rundt og hilst på folk jeg kender i de forskellige boder og i Artist Alley.

Torsdag var det store mål messegæst David Aja’s signering, en tegner som jeg aldrig har mødt før. Jeg er stor fan af hans arbejde, specielt det han laver sammen med Matt Fraction. Signeringen var sat til kl. 13, men jeg var der allerede ved 12 tiden, hvilket der allerede var en del af andre som også var. Det lykkes at komme ind i køen mellem de første 15-20 stykker, hvilket skulle vise sig at være en god ting, da køen bevægede sig meget langsomt, da selve signeringen gik i gang. David Aja lavede nemlig små fine tegninger til alle i køen, så selvom ham startede signeringen 15 min. før han skulle var jeg først igennem køen ved 14 tiden (2 timer efter jeg ankom), hvor der stadigvæk var små 50 personer tilbage i køen.

Om torsdagen havde jeg også mødt min gode ven Todd Klein, der de sidste 8 år har haft en blog, hvor han skriver (naturligt nok) en del artikler om håndtekstning og logo design igennem tiderne. Altid interessant. Ud over det skriver han også anmeldelser om de tegneserier og bøger han får tilsendt, samt hvad han ellers måtte opleve, såsom at være på San Diego messen. Her lagde han også et lille skriv + et billede af mig op. Se mere HER.  Fik også et par af de mange tegneserier han tekster signeret af ham om fredagen. Om aftenen var jeg til det årlige CBLDF party, som de sidste mange år har åbnet festivitassen om torsdagen. Dette år føltes det som om, at alle bare var tilstede, da det vrimlede med folk jeg kendte, og jeg fik tilbragt et par hyggelige timer der inden det gik hjem af.

Den store ting fredag var den årlige Eisner Awards. Her var jeg igen så heldig, at kunne sidde ved et bord sponseret af min gode ven Ralph Mathieu fra tegneseriebutikken Alternate Reality Comics i Las Vegas, hvor jeg også fik følgeskab af et par gode venner. Her følger der også en rigtig god middag med, og der var virkelig kræset for det i år (eller også ramte de bare min smag!) for jeg spiste rigtig meget. Efter jeg havde været ovre og hente mad ved buffeten og lige sat mig igen ved bordet, kom David Glanzer, som er messens officielle talsperson hen og hilste på mig. Jeg har lige siden jeg kom på messen det første år, hvert eneste år snakket med David Glanzer, mere i de første år da der var færre besøgende, end de senere år, hvor messen har nået den størrelse den har. Men vi er altid rendt ind i hinanden et eller andet sted og små sludret i et par minutter uden at have planlagt at mødes. Sidste år fortalte han mig, at han havde omtalt mig i et par af de mange tv interviews han giver i forbindelse med messen, som det faste holdepunkt i en evigt omskiftelig og forandrelig messe. Uanset hvad der var på programmet, så mødte han altid mig, men sidste år havde han endnu ikke mødt mig, da han blev interviewet. Vi mødtes dog lørdag eftermiddag/søndag formiddag, hvor han fortalte mig dette. De tv stationer som interviewede han sidste år kunne huske dette, så da de i år interviewede han spurgte de ind til om han nu havde mødt mig i år, hvilket han endnu ikke havde. Han havde derfor i løbet af torsdagen spurgt nogle af sine kollegaer om der var nogen af dem som havde set mig, hvilket der var, og de var sikre på at han nok selv skulle rende ind i mig. Jeg havde også selv tænkt på, at havde jeg endnu ikke mødt David lørdag eftermiddag ville jeg høre med hans kollegaer (hvoraf mange jeg selv kender godt), hvor han var så jeg lige kunne hilse på ham. Men da han så så mig til Eisner Awards var han stoppet med det han var i gang med og gået direkte hen til mig. Så det lykkedes at mødes endnu et år, uden at planlægge det.

Prisuddelingen startede med at Jackie Estrada sagde et par bevingede ord, hvorefter selve prisuddelingen gik i gang med en hel masse forskellige folk, der hver især uddelte 2-3 priser. Orlando Jones & Michael Davis var et rigtig godt makkerpar, som virkelig fik sat gang i salen midtvejs igennem prisuddelingen. Specielt Orlanda Jones’ underen over, at man ville forbyde sydstatsflaget, da han mente at det var noget nemmere af udpege alle racisterne, hvis de fik love til at flage med at de var racister, i stedet for at man skulle til at lede efter dem! Som det har været sædvande de sidste par år, havde man sat den uforlignelige Jonathan Ross til at uddele de 3 sidste priser. Image Comics udgiver Eric Stephenson havde tidligere på aftenen været oppe og modtage et par priser på vegne af forfattere og tegnere som havde vundet for Image tegneserier, i afslappet Californisk stil med cowboy bukser og en skjorte. Noget Jonathan Ross omgående startede med at kommenterer på; hvordan kan man have en vagabond til at modtage priser – køb dog en jakke som det mindste! Så var linjen ligesom lagt. Ud over at det var 75 års jubilæum for Spirit, som var det også 1 års dagen for hvornår Mark Evanier sidste havde brugt penge på købe sex. Nu ville Jonathan Ross jo ikke svine alle til, specielt ikke Jim Steranko, for Jim var bare for cool og holdt sig helt utroligt godt. Han mente at vide, at grunden til at Steranko holdt sig så godt var, at han gik tur op af bakke med sin hund, pumpede jern og havde sex som en tyveårig, for at narre kroppen til at tro at han var yngre. Grunden til at han ikke var tilstede var helt sikkert, at han gjorde en af tingene, eller 3 ting på en gang. Han havde også et lille slideshow med forsider, hvor man kunne undre sig over hvad folkene bag udgivelserne havde tænkt på. Specielt forsiden til Hansi, the girl who loved the swastika som han sluttede af med var et helt suverænt eksempel på dette.  Jonathan Ross mente det var en del af Donald Trumps marketings kampagne! Der var ikke et tørt øje i hele salen!

Ud over de almindelige Eisner Awards blev der også uddelt nogle Hall of Fame awards, hvor bl.a. John Byrne og Chris Claremont fik en, hvor Chris Claremont selv var til stede for at modtage og takke for den. Frank Miller blev også medlem af Hall of Fame. Da han ikke selv var der blev prisen modtaget af Jim Lee på hans vegne, som forsikrede at Frank Miller havde det godt. Nogle dage senere overrakte Jim Lee personligt Frank Miller hans pris. Bedøm selv hvor godt Frank Miller har det.

Efter prisuddelingen var færdig blev jeg og snakkede med nogle af mine venner, samt tekstede et par af mine venner som ikke var tilstede, at de havde vundet en Eisner Award. Herefter gik turen til Hyatt baren for en kort bemærkningen inden det var sengetid.

Lørdagen og søndagen gik utrolig hurtig, hvor jeg begge aftener var ude og spise med gode venner, hvilket var utroligt hyggeligt. Næsten hele søndagen fik jeg også brugt på, at gå rundt og rode efter back issues i de mange forskellige boder, og fandt også nogle stykker.

Om mandagen efter messen forsøgte jeg uden held, at se den udstilling der var af de tegneserie originaler som havde været en del af San Diego program bogen igennem årene. Men udstilling som var på det nye bibliotek var lukket om mandagen, og man havde desværre ikke lavet nogen undtagelse i forbindelse med messen. Det havde man til gengæld med det nye Kevin Eastman galleri, som blev åbnet nogle dage før messen. Her havde man også fast lukkedag om mandagen, men havde pga. messen ekstraordinært åbent så der var jeg forbi mandag eftermiddag. Galleriet ligger i forbindelse med IDW’s hovedkontor i San Diego og er et meget fint lille galleri, hvor jeg ud over Kevin Eastman TMNT originaler også fik kigget i nogle af de Artist Editins som jeg ikke selv havde købt, men som stadigvæk var under overvejelse.

Som det ofte er, så var messen og de 6 dage overstået før man vidste af det. Nu kan jeg så begynde at se frem til næste år, inden jeg i 2017 kan fejre mit 25 års jubilæum!

Bonusgalleri: