Home / Blogs / Verden rundt med Henrik / San Diego messe 2012

San Diego messe 2012

Nogen gange går tiden bare hurtige end man lige forventer, og ting som man mente skete for et par år siden, er nok ved nærmere eftertanke mere end 10 år siden. Lidt sådan har jeg det med at tage til messen i San Diego, hvor dette år var det 20. år i træk, selvom det på ingen måde føltes som så lang tid, da mange af de ting jeg har oplevet i løbet af årene føles så tæt på.

Alle de store stjerne få taget et billede med San Diego logoet i baggrunden, men de sidste 3-4 år har de også opsat en sådan væg ude i foyer, så ganske almindelige mennesker også kan tage sådan et billede, og nu syntes jeg også at det var på tide jeg fik taget et billede.

Messen har som de fleste er bekendt med en vis størrelse, så selvom der er mange fællestræk ved det man oplever hvert år, så er der bare så mange forskelligartet mennesker, gæster, boder, foredrag etc. der gør at meget føles helt nyt. Noget som ikke har fundet sted hvert år, men som var tilbage i år var Twilight showet og alle deres fanatiske fans, da man var tilbage for at promoverer den sidste film. Jeg har i gennem årene ventet i kø meget længe (man skal vist ikke tænke videre over, hvor meget man har spildt af tid ved at stå i kø), men sjældent mere end 2 timer af gangen. Da jeg ankom til San Diego om mandagen, var jeg nede på messe om eftermiddagen og hente mit adgangskort. Om aftenen var jeg ude og jogge en tur ved 7 tiden, hvor jeg som altid løbe ned og rundt om messe centret og langs havne fronten tilbage til mit hotel. Da jeg passerede messen var der allerede 30-40 Twilight fans i kø, hvor den første (fik jeg af vide efterfølgende) allerede havde stillet sig i kø søndag aften! Det er ikke raske menneske vi har med at gøre her. Alt sammen for at komme ind til Twilight foredraget om torsdagen, dvs. vente i 4-5 dage for at sidde i 1 time og se klip fra en film man ville kunne se i biografen nogle måneder senere. Skuespillere fra filmen var godt nok til stede, men det er jo ikke sådan at de kommer tæt på deres idoler, da der selv på første række er lidt afstand op til scenen, da man med få undtagelser ikke går ned og blander sig med publikum. Da er der lidt kortere afstand mellem fans og forfattere/tegnere i tegneserie branchen, der nok er det underholdningsmedie, hvor der er mest mulighed for at snakke og komme tæt på dem, som laver det man godt kan lide. Darwyn Cooke der bl.a. laver sin meget roste Parker GN serie fra IDW har jeg kendt i et par år, og mødte ham ved flere lejligheder under messen. En af aftenerne gav ham mig et ordentligt bjørnekram og kyssede mig på min bare isse. Der kan man snakke om at komme tæt på sine idoler (og jeg skulle ikke stå i kø i 5 dage for det!).

Jeg fik signeret en del tegneserier af Marc Silvestri, og så var han så venlig at stille og til et foto bagefter.

Tirsdag middag var jeg igen nede på messen, da jeg skulle hjælpe Bud Plant og hans kone med at sætte deres bod op. Efter at have checket ind hos dem, skulle jeg lige forbi og snakkede med en fra messens hovedkontor. Her var der lidt ekstra travlhed, da der om morgenen var kørt en ihjel lige uden for messecentret. Selvom messen intet havde med det at gøre, og messen åbnede jo først onsdag aften, gav det alligevel ekstra travlhed, da det var en kvinde på 53 år ved navn Gisela Gagliardi, som stod i kø til Twilight foredraget om torsdagen. Hun havde forladt køen i et eller andet ærinde, og da hun skulle skynde sig tilbage, kiggede hun sig åbenbart ikke godt nok for da hun krydsede vejen til messecentret, og hun blev kørt ihjel af en bil. Af en messe af San Diego’s størrelse er det ufatteligt, at der sådan set aldrig er nogen som kommer til skade, men at det første alvorlige uheld (som jeg er bekendt med) skulle ende med et dødsfald er ganske beklageligt. Heldigvis var det ingen andre uheld i løbet af messen som jeg hørte om.

Joe Linsner skaberen af Dawn. En af mange tegneserie tegnere, der havde sin egen bod på messen.

Efter at havde hjulpet med boden i et par timer, fik jeg fri i en times tid og kunne gå rundt og snakke med andre folk jeg kendte, der også var i gang med at sætte deres bod op, inden jeg skulle hjælpe et par timer mere. Det er altid hyggeligt og også en god måde, at blive opdateret på, hvad folk er i gang med, samt hvad der er på vej af forskellige ting. Jeg fik bl.a. af vide at der ville komme en større annoncering omkring Sandman’s 25 års jubilæum, hvilket et par dage senere viste sig at være Neil Gaiman som vender tilbage for at skrive en ny 6 nr. Sandman miniserie, tegnet af J.H. Williams.

Efterfølgende gik jeg ud og spiste med nogle venner, og sluttede aftenen på Omni hotellet, hvor jeg snakkede med nogle gode venner i en times tid. Om onsdagen hjalp jeg kun sporadisk i boden, da alt mere eller mindre var på plads, så der var rig lejlighed til at shoppe, hvilket jeg gjorde i stor stil. Og det var noget ganske stort jeg gik efter at købe. IDW har i et par år udgivet deres imponerende Artist Editions, som startede med Dave Stevens Rocketeer. De laver også variant udgaver af en del af deres udgivelses program, som kun kan købes via deres hjemmeside eller på messer som San Diego messen. I San Diego havde de varianter af de 2 nyeste Artist Editions, David Mazzucchelli’s Daredevil Reborn og Sergio Aragones Groo the Wanderer, som i begge tilfælde kunne fås i en S&N udgave, hvor Daredevil udgaven også kom med en kassette! De var tunge at tage med hjem i flyet, men det var absolut besværet værd. Ud over dette købte jeg også The Score, som er det 3. album i Darwyn Cooke’s anmelder roste Parker serie. Hvis man ikke har læst denne serie endnu kan jeg kun varmt anbefale det.

Sergio Aragones med sin Artist Edition af Groo The Wanderer.

Dave McKean var desværre ikke på San Diego messen sidste år, men var heldigvis tilbage i år. Det er altid en fornøjelse at møde ham i Allen Spiegel’s bod, hvor Kent Williams også holdt til. Dave McKean havde et par nye små rejse bøger til salg. Når han rejser til nye stedet laver han ofte en masse skitser, som han så samler i en lille rejse bogs udgivelse(16x16cm), hvor han denne gang havde været i Perugia Italien og Bilbao Spanien. Han har tidligere lavet en bog med Paris og der findes i alt 6 bøger i denne lille fine udgivelses række. Derudover kunne man købe Fire Beneath the Cross, en SC bog som med billeder og tekst dokumenterede 2 kort film, The Passion of Port Talbot og The Gospel of Us, som Dave McKean havde været involveret i. Bogen kom med et hånd lavet smuds omslag, og var trykt i et meget begrænset oplag (250 eks.), hvoraf en stor del var givet til skuespillerne i filmene. Så det var endnu en af de udgivelser, hvor man bare skulle være på stedet for at have en chance for at kunne købe den. Købte for 3. år i træk årets Overstreet Price Guide fra H.E.R.O. Initiative. I en del år har dette opslagsværk kunne købes med 2 forskellige forsider, samt i både SC og HC. Men de sidste 3 år har støtteorganisationen H.E.R.O. Initiative også fået lov til at lave en variant forside udgave i 500 eks., som sælges via deres bod. De to foregående år havde John Romita og John Romita Jr. lavet forsiderne, mens dette års forside var lavet af Matt Wagner, der også sad og signerede i deres bod. Så ud over at få et eks. med en fed Batman/Grendel forside, fik jeg også det signeret med en Grendel tegning inkluderet. En gang imellem er det en fornøjelse at støtte et godt formål!

Dave McKean sad og signerede i Allen Spiegel’s bod alle 4 dage på messen.



Der blev også solgt masser af originalt tegneserie kunst på messen. Her er den klassiske forside til Hulk#102 af Marie Severin, der var til salg for den nette sum af $80.000

Ud over at købe en del ting fik jeg også lavet nogle tegninger i min sketchbog. De sidste par år havde jeg fået Brent Anderson til at lave nogle tegninger i mine Astro City samlinger (som han laver med Kurt Busiek), men havde planlagt at i år skulle jeg få lavet (og betale for) en fuld figur tegning i min sketchbog. Da han for mange år siden har tegnet Kazar for Marvel (tilbage i 80’erne hvis jeg husker rigtigt), og efter min mening tegner nogle kønne kvinder, havde jeg besluttet mig for at få lavet en Shanna The She-Devil tegning. Så jeg afleverede min sketchbog til ham, betalte ham $100 og da jeg 2 dage senere fik den tilbage var jeg på ingen måde skuffet. Et nyt fint bidrag til min sketchbog. Ramona Fradon som var en af de allerførste kvindelige tegnere, der slog igennem tilbage i start 60’erne er still going strong i en alder af 85 år. Hun sad i Artist Alley og tegnede og signerede for sine fans. Jeg har altid haft en nostalgisk svaghed for DC figuren Metamorpho, som Ramona var med til at skabe og som hun tegnede nogle nummer af tilbage i 60’erne. Da hun sad og lavede fuld figurs tegninger for $50,- tog det ikke lang tid at beslutte mig for, at en sådan tegning måtte jeg bare have i min sketchbog.

Metamorpho tegning af Ramona Fradon.



Shanne The She-Devil tegning af Brent Anderson.



Den talentfulde rentegner Danny Miki havde også en plads i Artist Alley.

Fredag aften stod det på Eisner Awards. Jeg var endnu gang så heldig, at komme til at sidde ved det bord som mine gode venner fra tegneseriebutikken Alternate Reality Comics fra Las Vegas sponserede. For 3. gang (ud af 4) sad der også en ved mit bord som vandt en pris, da Jennifer Haines (hun var meget rørt over at modtage prisen) fra den canadiske tegneserie butik The Dragon vandt en Eisner Spirit of Comics Retailer Award som bedste butik. En pris som hun delte med den spanske butik Akira Comics fra Madrid. Eisner Awards var i år også forsøgt gjort lidt kortere og mere strømlinet. Det lykkedes ganske fint og efter lidt over 2 timer var alle priser delt ud til en masse glade vindere. Taberne derimod havde ikke så meget at se frem til iflg. Jonathan Ross, der uddelte de 3 sidste priser. Han holdt en længere tale omkring konsekvenserne ved at tabe, som er umulig at genfortælle, men som endte med at man sad i sin mors kælder med sine 2 sidste venner, en pistol og en whisky flaske. Desværre kunne jeg ikke lige finde et YouTube klip med dette, men skulle et sådant dukke op skal jeg nok lægge det op. Ellers gik resten af aftenen med at snakke og hygge sig i gode venners lag.

Mellem messecentret og det hotel hvor Eisner Awards foregik, havde man udstillet alle de Batmobiler, der har været brugt i TV-serien og filmene.



Laura Allred med sin Eisner Award for bedste farvelægning og en eller anden mærkelig fyr. Foto taget af Mike Allred.



Craig Thompson med sin Eisner Award for bedste forfatter/tegner. Endnu engang har ham den lidt pudsige fyr fået sneget sig med på billedet.

Da jeg havde lagt lidt færre planer for hvad jeg skulle nå ved dette års messe, havde jeg allerede nået det meste af det jeg gerne ville da jeg kom frem til lørdag, hvilket gjorde at jeg fandt tid til at gå ind og se et foredrag, noget jeg ellers ikke for gjort så tit. Det foredrag jeg så var et spotlight på Klaus Janson, der var på San Diego messen som en af de ca. 40 officielle gæster. Til stede ved foredraget var også Bill Sienkiewicz og David Mack, som Klaus Janson arbejder sammen med på serien Daredevil: The End (DTE). DTE er en 8 nr. serie der handler om Daredevils sidste dage, som tegnes af Klaus, rentegnes af Bill og skrives af David Mack & Brian Michael Bendis (der ikke var til stede ved messen). Ved foredraget fik Klaus Janson overrakt en Inkpot Award, der er San Diego messens egen æres pris for folk, som har ydet et væsentligt bidrag til tegneserie industrien over en længere årrække. Det var et ganske muntert foredrag, hvor det blev fortalt en masse gode anekdoter bl.a. i forbindelse med arbejdet på DTE. Klaus kunne fortælle, at det at gå rundt på Times Square og tage billeder, hvis man ikke lige ligner en turist er noget politiet holder ganske godt øje med, og han var faktisk ved at blive anholdt i den forbindelse. David Mack mente dog, at det nærmere var fordi han gik nøgen rundt, end det at han tog billeder som var årsagen….

Klaus Janson med sin meget velfortjente Inkpot Award.

Selvom messen varer 4½ dag (jeg er der i 6 dage), føles det bare ikke som så lang tid, da dagene bare flyver af sted og lige pludselig var det søndag eftermiddag. Da messen lukkede kl. 17 hjalp jeg Bud Plant og hans kone med at pakke boden ned, og selvom de har mange bøger og det kunne se lidt uoverskueligt ud når man startede fik vi pakket boden ned på lige over 4 timer. Herefter gik jeg over og satte mig i sofa området i Hyatt hotellets bar, hvor jeg lidt efter fik selskab af et par venner. Efter at have siddet og snakket med dem i en times tid, blev jeg afhentet af en af mine gode venner (som slæbte en 5-6 andre med), da vi ville prøve og snige os ind til Bill Willingham’s (Fables) afterparty, som blev afholdt i en restaurant lige rundt om hjørnet. Selvom der kun var en person i vores selskab der havde en invitation, blev vi ikke checket af nogen men kunne gå lige ind. Da jeg ikke havde nået at spise noget aftensmad (og klokken nærmere sig 23), var jeg slet tilfreds med at kunne konstaterer, at der var et stort tag selv bord med masser af god mad. Efter et par timer gik jeg tilbage mod Hyatt hotellet for at få en taxa hjem til mit hotel, men blev stoppet da jeg passerede Hyatt baren, hvor en af mine venner sad med de få der var tilbage i baren. Så der gik lige en ½ time mere med small talk, så i stedet for at komme tidligt hjem, blev det hen ved 2 tiden om natten inden jeg kom i seng.

Om mandagen var jeg godt nok noget død i det, så da en af mine meget gode venner ringede kl. 11.30 før at høre om vi ikke lige skulle spise noget sen morgenmad/tidlig frokost sammen, inden han skulle flyve hjem, skulle der lidt af en anstrengelse til at komme i gang. Men det var utrolig hyggeligt og vi fik en god snak om alt hvad der var sket på messen og hvad vi ellers gik og rodede med i privaten. På vej tilbage til mit hotel løb jeg ind i David Lloyd (V for Vendetta), som inviterede mig til at gøre ham selskab. Han sad og spise frokost på en af de mange små hyggelige spise steder i San Diego’s Gaslamp distrikt. Vi snakkede sammen i en 1½ times tid om løst og fast. Han fortalte bl.a. om et nyt online tegneserie projekt, som han var med til at finansiere ved navn Aces Weekly. Ud over selv at tegne til det, er der også en masse andre etablerede navne som bidrager til projektet ud over en bunke nye talenter. Der er bl.a. bidrag fra Kyle Baker, Marc Hempel, John McCrea, Steve Bissette, Colleen Doran, Billy Tucci mfl.

Det her ligner nærmest en tegning af Jim Lee.

Den sidste dag jeg havde i San Diego blev brugt på at pakke og slappe af, inden jeg tog hjem tirsdag aften godt brugt, men med en hel masse gode oplevelser i bagagen (+ en masse tunge tegneserier). Så selvom der i San Diego medfølger noget af et medie cirkus og en helt masse medie gøgl, er det stadigvæk nok den messe, hvor du kan møde flest tegneserie skabere, og det er bl.a. derfor jeg ikke kan se, at jeg nogensinde vil stoppe med at besøge messen i San Diego.

Et rigtig godt kostyme, hvor han også havde lavet en rygsæk, så det så ud som om den var spundet ligesom i tegneserien.



Ms. Marvel som hun burde se ud i levende live.



Kvindelige udgaver af mandelige Marvel superhelte er ikke en dårlig ting.



Det er faktisk en hel fin ide.



Man siger at når enden er god er alting godt….

1 comment

  • Okay-okay. Spidey er ikke så slem 😉

    Det lyder og ser ud som en fed messe. Jeg har aldrig været på San Diego Comic Con, men det er vist bestemt et besøg værd 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *