Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 2)

Archives

Blåfrakkerne – Sallie

Les Tuniques Bleues. Det er en titel, som gør godt i munden. På dansk Blåfrakkerne og dem har de danske læsere nyt godt af over nu snart en halv menneskealder. Jeg mødte ‘de blå’ som barn, og læser stadig med, når lejligheden byder sig. Det gør til stadig, og på dansk for første gang kan man læse softcoveralbummet Sallie. Zoom er bag, og både den indre og den ydre ramme er velkendt. Det ydre først: Softcover, 46 sider i farver, bagerst udgivelserne samlet på dansk og originalsproget. Fint nok. Let, ligetil og genkendeligt. Hvad det indre angår, er der også tale om status quo. Et statisk persongalleri, de sædvanlige bryske bravlerier mellem vores to hjertevenner, Blutch og Chesterfield og også dette er fint. Normalt er…

Vejen til Mumidalen

Den er udkommet, og nu har vi læst den, ungerne og jeg. Titlen er Vejen til Mumidalen, en illustreret læsehøjtbog fra Carlsen, gode 96 sider med illustrationer i både farver og uden. Det er andet samlebind i serien, det første udkom december 2018 og om et par måneder udkommer endnu et bind. En billedbog er det, som rummer tre af Tove Janssons fremragende fortællinger. I Vejen til Mumidalen er der følgende historier: Vejen til Mumidalen Mumitrolden og den magiske hat Mumitrolden på hatifnatternes ø Fortællingerne er nappet fra De små trolde og den store oversvømmelse samt Troldmandens hat. Hver historie kan læses uafhængigt af de to andre, og jeg siger dig, at fortællingerne virker. I disse gadgettider er det rart at samles om at læse.  Grundsubstansen i…

Kirsebærrenes blod – Første del

Der er forskel på tegneserier. Der er forskel på bøger. Godt for det. Alsidighed har alle dage været et plus. Forlaget Cobolt har udgivet en herlig sag, og det endda på flere plan. Og, skal jeg skynde mig at tilføje, endnu engang en flot flot udgivelse. Jeg taler om Kirsebærrenes blod, første del og så er du nok klar over, at vi taler om Francois Bourgeons Vindes passagerer. Les Passagers du vent, som den franske titel er, et sublimt værk all over. Forskelle i den forstand også, at der er tale om en grafisk udviklingsroman med dynamiske figurer. Om det var banebrydende dengang sidst i 70’erne og op midt i 80’erne, skal jeg ikke kloge mig på, men mon ikke at læsere og Bourgeons kolleger…

Batman – Min værste fjende

All-Star Comics var en Golden Age titel i forgangne tider. Den blev hentet frem i midt halvfjerdserne som sig selv med Justice Society i førersædet, og igen pudset af i 2005 og sat sammen med Batman, så vi fik All Star Batman (and Robin). Her var det Frank Miller & Jim Lee der fortalte og tegnede historien som aldrig endte. I 2011 blev der annonceret en slutning på seks numre. Den skulle hedde Dark Knight: Boy Wonder. Men intet skete, så i 2016 stopper Scott Snyder sit ret succesfulde næsten 5 – årige run på Batman titlen sammen med tegner Greg Capullo, men Snyder kunne ikke holde fingrene fra Batman. Han fortsatte, sammen med særligt udvalgte tegnere, underforstået de ”gode” af slagsen, at puste liv…

5 stjerner til Hit-girl 4

Fjerde og sidste del af Hit-Girl i Hollywood har ramt kioskerne, ville man kunne have skrevet eller sagt i gamle dage. Det er bare ikke rigtigt mere. Der er ikke så mange kiosker og slet ikke med tegneserier, så Hit-Girl har blot ramt! Og jeg skal lige love for, at der bliver ramt i denne fjerde del af historien, og det med et inferno af afhuggede lemmer og blodsprøjt. Kevin Smith og Pernille Ørum disker i denne sidste del af ”…i Hollywood” op med et crescendo af lemlæstelser. Det går heldigvis kun ud over skurkene, som der er et bredt udvalgs af: mafiabossser, FBI-folk, beregnende filmfolk og lidt smågangstere.  Hit-Girl skal først tackle lidt uoverensstemmelser med den skuespiller, der skal spille Hit-Girl i filmatiseringe af…

5 stjerner

Det tredje hæfte i Hit Girl serien er I handlen, og jeg er stadig ikke kommet mig over, hvor dejligt det er, at der kommer en jævnlig udgivelse med en karakter, der bærer maske og kappe. En superhelteudgivelse vil nogle måske kalde det, og det kan jeg godt klare, andre vil måske hellere kalde det en historie om en selvtægts -”person”, og det er i hvert fald ikke forkert, hvor om alting er, er det en gennemarbejdet udgivelse både såvel fortællemæssigt som tegnemæssigt, og så er det ligegyldigt, hvad genren hedder. Det er, som de fleste sikkert vil vide, stadig Kevin Smith, Pernille Ørum og Sunny Gho, der leverer varerne, og det bliver de også i den grad, se nederst, hvem der står for hvad,…

4 stjerner

Aquaman, også kendt i Danmark som Vandmanden (suk!) og i de tidlige Superman blade fra 50’erne som Havkongen, blev listet på markedet i marts. Filmen fra 2018 har muligvis spilet ind her, for Aquaman har ikke altid haft det største eller mest trofaste publikum. Selv om hans oprindelse daterer sig tilbage til Golden Age, hvor han blev skabt af Paul Norris og den store Mort Weisinger, så har hans popularitet aldrig nået de højder som er blevet andre superhelte til del. Figuren var ganske populær i de meget statiske tegnefilm, som underholdt amerikanske børn lørdag morgen/formiddag i sluttresserne, ”Superman/Aquaman Hour of Adventure”, og 70’erne, ”Super Friends” hvor hans søhest var næsten lige så populær. Aquaman var med i tegnefilm langt op i firserne, hos ”Super…

2 stjerner

Djyon Dære står der med store typer, sort i gult og nedenunder titlen ‘Infoinferno’, og bagerst er der ‘Pressen skrev’, blandt andet Jakob Stegelmann i Jyllandsposten og Kim Skotte i Politiken. Førstnævnte citeret positivt. Sidstnævnte negativt. Kim Skotte skrev, at ‘udgivelsen er for gakkelakket for min smag’. Jeg er ret enig. Vi følger Djyon Dære, jeg udtaler det som traktoren John Deere, på mission i fremmede galakser. DD er en lidt halvsølle eksistens og er infosamler. Han får sine hug, fortjente måske, for han stikker næsen lidt for langt frem engang imellem. Klart et offer og et trist væsen.  Infoinferno er en slags fremtidswestern i obskure kosmiske omgivelser. Der kan siges mange ting om udgivelsen, og den ER noget mystifystisk noget at forholde sig til….

4 stjerner

Musik og ord, indre som ydre. Duoen Simon Eskildsen og Daniel Sommer står bag en ret lækker udgivelse. 50 sider i farver hvor vi følger en charmerende duo på ferie. Fart over feltet og glade lyse farver. Tangier, Paris, Venedig, New York, Tokyo, Egypten. Fart over feltet, som skrevet og glade farver, der går lige i knolden. Selve plottet er tyndt og vores aldrende duo møder en spændstig mand, som redder deres liv. Af sted for så blot endnu engang at være i fare. Vores venner er uvidende om de farer, de suser ind og ud af, og alting ender godt. Meget mere er der vist ikke at sige. Gutterne, Simon og Daniel, må have haft det forrygende med at skrive og tegne, og derudover,…

4 stjerner

Så er der saltvand og sejl for alle pengene. Zoom forkæler deres læsere, og deres nye Rødskæg er et hit her på bjerget. To fuldfede saltvandshistorier intet mindre. Djævelen fra Caribien samt De syv haves konge er titlerne, og begge samlet i en flot rød indbundet bog på 128 sider i farver. Jeg husker Rødskæg fra min barndom, og denne udgivelse er imødeset med forventning. Og hovedet på blokken – jeg nød begge historier. Jeg røg tilbage i barndommens vilde land og åd både plot og tegninger, og min knægt med, da vi sammen læste og så billeder og drak kakao forleden. Men hvorfor? Hvorfor kan disse ret simple fortællinger tryllebinde? Hm. Svarene er ligetil. Først og fremmest fordi selve genren rammer noget i mig,…

1 2 3 4 74