Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 2)

Archives

Rovdyrenes klub 2 – Festen

Rovdyrenes_klub_02

Så landede Rovdyrenes klub II i postkassen. Titlen er ’Festen’ og som i Thomas Vinterbergs roste og ret vellykkede familiedrama fra 1998, så er der lig i lasten. Her i albumformat en del faktisk og både gyset, stemningerne og grusomheden er som forgængeren, Bogeyman. Vi er i London og vores to hovedpersoner, Jack og Elizabeth, er fanget i et frygteligt spind. Dels på et meget barskt og reelt plan, hvor de har en modbydelig viden, som klart skriger på handling, dels på et indre plan også, for begge har mistet deres far. Jack allerede i 1’eren, og Elizabeth på vej til det, da hun jo har erfaret en skræmmende anden side af farmand. Hvor Jack er en handlingens karl er Elizabeth mere sløv og stillestående….

Allan Falk 1987-1988

Allan_Falk_1987-1988

Navne der hurtigt ætsede sig fast i min barnehjerne var Knud Meister og Carlo Andersen. Duoen bag Jan-bøgerne som vel var den første rigtige drenge-serie (af mange) som jeg slugte råt. Jeg elskede simpelthen alt, lige fra coverets røde og hvide striber i den samling som min far købte til mig, til de senere versioner hvor den blå farve var dominerende, dog uden helt at droppe det røde. Navnet Jan var altid i rødt. Og der var ingen tvivl. Jan og Erling skulle nok klare ærterne. Kvaliteten var helt i top og duoen har stjernestatus i min barndoms litterære rygsæk. Nu, 1000 år senere, er jeg naturligvis meget klogere. Det var noget seriegøgemøg. Metervare skåret ud fra en fast skabelon og stort set uden personlig…

Tim & Thomas – Kæmpen vågner

Tim_og_Thomas_12

Den er små 50 år gammel og virker stadig. Jeg sidder med Tim og Thomas og læser højt for min knægt. Egentlig er han alt for lille og umoden til at forstå og skelne, men han følger spændt med og er totalt indfanget af stemningen. Jeg læser ikke alle talebobler eller forklarende tekst for ham, men meget og bestemt nok til at han synes godt om det. Det er Zooms nye Tim og Thomas’ Kæmpen vågner, og den fungerer fint på sådan en regnvejsdag som i dag. Jeg læste den selv i går, og nu i dag for ham. Begge læsninger var fine og jeg var godt underholdt. Først som voksen og så, især nok, i dag som far. Men altså – 50 år gammel….

Soda 5 – Du skal elske din næste

Soda_05

Det er sjovt med tegneserier. Når man har læst tilstrækkeligt mange, så har man sikkert fundet sine yndlinge og dem man ikke læser mere end en enkelt gang. Man finder sine genrer og sine figurer. Og så læser man én, er godt inde i den og synes, at den er ret god. Så tager man en anden, læser den og kommer også godt ind i den, og så er den forrige pludselig glemt. Glemt men også gemt i knolden. Jeg har læst Soda 5 – Du skal elske din næste, og den er altså ret god. Plottet er ret ligetil. En gangster skal vidne og frygter for sit liv, klart nok. Han har mistet alt og ser frem til et liv i evig frygt. Men…

Uvisheden

rsz_rsz_uvisheden_1

Det kribler og krabler i skovbunden og går man tættere på, kan man se at myretuen er et virvar af bevægelse. Frem og tilbage. Et sandt mylder. På afstand kaos og vrimmel. Tættere på, og med vores viden, så er der mening med galskaben. Nok skov. Men hold fast i tanken om kaos og virvar. Den er nemlig essentiel. Hvis du er et vanemenneske som mig, så er Malte Burups debut, Uvisheden, en torn i øjet. Den stikker og er ikke som alle de andre. Jeg har taget mig selv i, flere gange endda, at bladre formålsløst i den og så altid ende som de andre gange, nemlig at sætte den op på hylden igen. Og der er den så, alene med alle sine farver…

John Blake – Mysteriet om spøgelsesskibet

UdklipaD

Hm. Det bliver vanskeligt det her. Foran mig ligger en bog fra Gyldendal. Titlen er John Blake – Mysteriet om spøgelsesskibet. 160 sider i farver. Det er en rigtig bog, en graphic novel for de 12-årige og op. Forfatteren er britisk, Philip Pullman, som vi kender fra den fremragende Det gyldne kompas, og jeg ved ikke hvad jeg præcist skal synes om bogen. Der er flere ting i den som trækker op, og enkelte ting som flår den ned. Selve titlen gør, at jeg aldrig selv ville nappe den. Det lyder lidt for Enid Blytonagtigt uden dog at det er negativt. Jeg elskede hendes bøger og har slugt dem alle. Men altså – det er jo et stykke tid siden, og jeg er ikke et…

MAD – De største tegnere 1: Don Martin

Mad_De_største_tegnere_01

”Kig lige lidt i den her”, sagde jeg og skubbede MAD – de største tegnere 1: Don Martin, som forlaget Cobolts nye flotte serie rettelig hedder, over bordet og skyndte mig ovenpå for at lade vandet. Der gik vel 3 eller 4 sekunder, så kunne jeg høre hendes latter. Hun er mit sandhedsvidne og lyver aldrig, forestiller aldrig og hendes latter buldrede op ovenpå og så vidste jeg, at hun havde med en stor mester at gøre. Se, det vidste jeg i forvejen, for jeg havde nemlig læst og hygget mig undervejs med bogen, og så havde jeg jo endnu en fordel i kraft af min tegneserieopvækst. En viden og et kendskab hun ikke besidder. Hun er kun vokset op med ænderne fra Andeby og…

Siegfried

Siegfried_1

Skru lidt ned, er De så venlig? Du er ikke i operaen, og heller ikke i teater. Du sidder i en lænestol og der er helt ro. Nå ja, det er der jo ikke, for du lytter til Wagner og er godt i gang med første akt. Den får ikke for lidt, musikken og især førstetenoren brager flot igennem. Og så banker det på døren. Virkeligheden melder sig. Zoom har travlt i år, og udover en masse standardalbum, metervarer om man vil, med velkendte figurer, så popper der af og til noget op, som går lidt imod strømmen og er anderledes. Ikke anderledes anderledes, for Siegfried er skam et helt almindeligt album med lydord, ruder og den slags. Det er bare noget andet og dette…

Blåfrakkerne – De blå på flugt

Les_Tuniques_Bleues_41

De blå på flugt er så forsættelsen af Stråmænd, og har du ikke læst det album, så kommer her en yderst kort spoiler: Vores duo er brikker i et større spil og flyves i en ballon bag fjendens linjer. Og så starter løjerne. Hvem ved hvad og hvem stoler på hvem? Men som du nok kan regne ud, så må vores venner, Chester og Blutch flygte. Hvem flygter de fra? Ja, det røber jeg ikke. At være på flugt er stressende og kan tære på alt. Både venskab og ens egne overbevisninger. Jeg nævner det, da disse overvejelser også spiller ind i dette album, som ellers er væsentligt mere farverigt end fx første del, Stråmænd. Blandt andet fordi et omrejsende cirkus spiller en betydelig rolle….

Blåfrakkerne – Stråmænd

Blåfrakkerne_40

Hvis du kender og elsker skak, så ved du, at man engang imellem ofrer en brik for at bringe sig selv i en mere gunstig position. Det kan være en bonde eller en officer, og for den mindre rutinerede spiller kan trækket se besynderligt ud, og man hapser glad brikken for så, få træk senere, at blive klar over bøffen. Foran mig ligger Zooms nyeste Blåfrakkerne, to album i alt. Titlen på det ene er ’Stråmænd’, det andet ’De blå på flugt’. I det første er vores gode venner, Chester og Blutch, brikker i et større spil. Desværre for dem, kan man sige, men det er der skam kommet et ganske hæderligt album ud af. De skal sendes bag fjendens linjer og er blevet godt…

1 2 3 4 53