Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 2)

Archives

Zits: Mor er den bedste i verden – på afstand

Zits_11

Mor er den bedste i verden – på Afstand. Sådan er titlen og det er Forlaget Zoom der står bag udgivelsen. Der er ikke så meget nyt under solen, men det er der heller ikke grund til. Jerry Scott og Jim Borgmann har sat i scene og hvis du, som jeg, har teenagere ubehageligt tæt inde på livet (skræk og gru i samme hus), så ved du, at det for det meste er pissehårdt. Andre gange bare ekstremt belastende. På side 39 får Filips mor, Connie, sat det hele i perspektiv. Hun giver og giver og giver, lyder det. Og hvad får hun retur? Filip giver hende en sten. En fucking sten. Det er ikke hylesjovt, nej. Men alligevel sjovt fordi duoen Scott og Borgmann…

Tosseanstalter og luftkasteller

Tosseanstalter_og_luftkasteller

TOSSEANSTALTER OG LUFTKASTELLER Jacques Tardi er en af de sidste aktive panteon tegnere, og hver ny udgivelse fra hans hånd nyder stor bevågenhed. Han udmærker sig ikke bare som eminent tegner, men også som ganske dygtig forfatter, en sand “auteur”. Alt, hvad han rører ved, er værd at læse, og når han bearbejder et forlæg, forstår han at vælge med omhu, og det bliver der stor kunst ud af. Som nu denne luksus hardcover på små 100 sider fra feinschmecker forlaget Faraos, nemlig 2014 adaptionen af krimi forfatteren Manchette’s 70’er klassiker, “Ô Dingos, Ô Chateaux!”, som på dansk har fået den meget sigende titel, “Tosseanstalter og Luftkasteller”. Det er Søren Vinterberg, der har oversat, og det har han gjort med humor, indsigt, og nerve. For…

Den lille Splint: Det er skønt

Den_lille_Splint_12_2

Det er fredag og på DR forsøger hovedsageligt yngre mennesker at imponere dommerne i programmet X-Faktor. Ofte underholdende når skaldepanden Blackman ordonanerer og taler hårdt til deltagerne. Findes der noget bedre og mere roligt end at finde køkkenets lys og kaste sig over stakken af tegneserier, som man mangler at læse? Det er her jeg er, og mens lydene buldrer inde fra stuen, så er jeg i Lille Splint-land og jeg storgriner. Jeg er på side 42 af i alt 48, og jeg griner af dette: Splint og en kammerat kender en gartner, og har længe udspioneret ham, fulgt ham. De har noget, som de gerne vil spørge ham om. Gartneren arbejder altid. Graver og graver. Dag ud, dag ind. De to lømler gemmer sig…

Angel Wings 1: Burma Banshees

Angel_Wings_1

Folk med hang til streger og striber har det godt i Danmark. Det pumpes godt ud til hylderne og man skal være vaks ved havelågen og have godt gang i betalingskortene, hvis man skal have det hele med. Et af de forlag der nærmest pr. automatik får smilerynkerne brede er Cobolt, og jeg skal anstrenge mig for at finde udgivelser, som jeg ikke brød mig om. For et par måneder siden udkom Den røde baron, og jeg ringede højt med faner og klokker. Den var så flot som noget kan være. Nu er der så endnu en flyversag, Angel Wings, og den kigger vi lidt i sømmene. Det første jeg bemærker er, at der atter er kælet for alt det der ekstrahejs. Og selvom det…

Færgemanden

Færgemanden

FÆRGEMANDEN Det må være skæbnens ironi, en kosmisk vittighed, det, man på engelsk kalder en “cruel joke”, at Hermann skulle hædres med Grand Prix i Angoulême samme år, som “Færgemanden” udkom, for det er dog det ringeste, jeg endnu har set fra den gamle belgiske mesters hånd. Det ville være lettest, og mest barmhjertigt, at give sønniken Yves H hele skylden for dette makværk, men selv Hermann virker træt, uinspireret, og henfalden til klichéer. Heldigvis redder han æren med det forrige album, “Uden Nåde”, og det seneste, “Duke”, som Forlaget Faraos har på bedding og som går som varmt brød i Frankrig. Så alt håb er måske ikke ude endnu. Det bedste, man kan sige om Hermann’s tegninger i “Færgemanden” er, at de er habile,…

Uden nåde

Uden_nåde_Hermann

Sidste års modtager af Grand Prix i Angoulême, Hermann, har en forkærlighed for western genren, hvor hans barske realisme virkelig kommer til sin ret. Hovedværket “Red Kelly” (fr.: Comanche) tænker man straks på, men også i de senere år er det blevet til spredte albums i denne genre. Den gamle mester er måske sløjet lidt af på den, men fortsætter ufortrødent med at sprøjte albums ud, to om året, som en anden atomdrevet dynamo. Han er en af Belgien’s kæmper i den realistiske stil, og i det nye one-shot fra Faraos, “Uden Nåde”, mærkes det med tydelighed, at han stadig kan sit kram, den gamle. Sønniken Yves H., som ellers ofte bliver udskældt og mødt med skepsis, har begået en stram fortælling, der nøgternt beskriver…

Thorgal – Skarlagenilden

Cobolt II

Thorgal er en satan. Da jeg sad med albummet første gang, så tænkte jeg, at jeg ville gøre mig umage og vitterlig sætte mig 100 % ind i skidtet. Det virkede lidt som om, at det nærmest var nødvendigt. Albummets bagside bringer et kort og overskueligt rids af indholdet, men prologen er anderledes tung. Ikke at det er tilsigtet selvfølgelig, for det er klart ment som en hjælp for nye eller nyere læsere, men det får bare en slags dum slagside. Jeg følte i hvert tilfælde, at det var et svært album at dykke ind i. Og med prologen mener jeg den håndsrækning der findes lige umiddelbart inden Thorgal 35 indtages af øjnene – den står, nej den indgår vel nærmest i kolofonen. Med fremhævet…

Nøglevogterne 2 – Verdensvogternes hverdag

Cobolt I

Natten har lagt alle ned, og mørket trængt ind i børneværelserne. Skyggerne er lange og øjenlågene hos de små ligeså. Og der står en far og fortæller. Hans stemme er mørk og han trækker især de uhyggelige ord ud og lader gyset hænge i luften. De hader og elsker det, de små. For gys virker og har altid gjort det. Hvis man dertil hælder en god cocktail fortælleglæde, ramasjangeventyr og en erfaren fortællers fantasi, rystet skidtet og skvulper indholdet over i en tegneserie, så er der jubel i børneland. Ja. Jeg sidder med Niels Rolands 2’er, du ved nok, Nøglevogterne som har fået titlen Verdensvogternes hverdag. Jeg og mine unger var vilde med forgængeren, og nu er det så tid til den berømte lakmusprøve. Holder…

Tim & Thomas – Chok vender tilbage

Chok_vender_tilbage

All right, vi er et stykke tilbage i tiden, 1957 for at være klar i spyttet og titlen er ”Tif et Tondu: Le Retour de Choc”, og det kan man sagtens fornemme. Den danske titel er Tim og Thomas: Chok vender tilbage, og det er igen forlaget Zoom som forkæler deres voksende fanskare og købere ved at være flittige med udgivelserne. Der er udgivet en hulens masse albums nede sydpå, og der har været flere tegnere og forfattere inde over. I Danmark er der ikke så meget slør. Will, som døde i 2000, alias Willy Maltaite, står som forfatter i samtlige danske udgivelser, og også dette. I albummet er der ingen dikkedarer. Vi kunne smække en klassisk novelleanalyse ind over albummet. Der er anslag, point…

Soda 4 – I nat døde Gud

Soda_04

To yderst ihærdige mænd er på en mission. Den ene vil tage et liv. Den anden vil forhindre det. Den ene er lejemorder. Den anden vores helt og hovedperson, panserpræsten Soda. Sådan helt overordnet kunne man beskrive handlingen i Zooms nyeste, den fjerde i alt, Gazotti og Tomes Soda. Titlen er ’I nat døde Gud’, og det er faktisk et rigtigt godt og spændende album. Men handlingen er naturligvis lidt mere kringlet end som så. En lang række mennesker møder os på de indledende sider. Der er ingen umiddelbar fællesnævner mellem dem, men det kommer der, og inden længe vil en af disse personer dø. Lidt som et kædebrev florerer en seddel, en $100 seddel. Og det er den forbistrede seddel som er skyld i…

1 2 3 4 48