Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 2)

Archives

Soda 6 – Fader, jeg har syndet…

Soda_06

Så er der fart over feltet. Zoom har gjort det igen. Soda 6 er på gaden og den er endnu engang yderst velkommen. De to belgiere, Philippe Tome og Bruno Gazzotti, er en fin duo som smeder en ret fascinerede og ikke mindst hæsblæsende historie sammen. Det er lige ud af landevejen med plottet. Ikke de store dikkedarer i den overvejende lineære fortælling. Og den sidder lige i skabet. Soda 6 er god, spændende og ikke mindst hæsblæsende. Handlingen er, at en lejemorder er på spil. Et helt almindeligt menneske som udfører ugerninger for at hjælpe sønnen med skoleopholdet. Sympatisk ja, men så alligevel naturligvis ikke. Han er nemlig kynisk og anvender eksplosioner og ild… Selvfølgelig, nærmest ved et slump, render Soda durk ind i…

Pondus – Nogle fatter bare ikke ordet “lukketid”!

Pondus_16

Boxing Day. Åh jeg husker de herlige dage hvor det var legalt at se fodbold. Hvor julen blev sat lidt på stand bye og juleguffet og gaverne blev afløst af White Hart Lane, Anfield Road og hvad de ellers hed, ens yndlingsstadions fra det engelske. Jeg starter sådan, fordi Zooms nyeste Pondus ender med en utvetydig hyldest til vennerne fra England, dem i korte bukser og med SWUNG i tacklingerne. Ja sgu. Tv’et og fussball er helligt. Og husk, at i Norge og også herhjemme overtog vi også briternes glæde ved legen med læderet. Pondus er altså tilbage på de danske hylder. Titlen er ‘Nogle fatter bare ikke ordet lukketid’ og vi er i vante rammer. Det betyder fodbold, underspillede skærmydsler i familien, en enkelt…

Blåfrakkerne – For 1500 dollar mere

Blåfrakkerne_1500_dollar

Det er slet ikke så tosset at være tilbage i Blåfrakkeland. Zooms nyeste er tegnet af Salvérius og forfattet af Cauvin, og det er blevet til en ganske udmærket historie. Det er samtidig første gang at historien ser dansk lys. Hvad er det så for en sag? Jo, det første der ligesom slår mig, er klart to ting. Dels er der væsentligt mere fut i fejemøget og et væld af peaks der ville få enhver berettermodel til at svulme af glæde, dels er der i betydeligt højere grad hyggeleget med ruderne, så i stedet for de vante 3 x 4 eller 2 x 4, så varieres der meget mere. Det giver et herligt flow og især nogle ret flotte stemningsfyldte ruder. Jeg taler om tog…

Fremtidens araber – En barndom i Mellemøsten (1985-1987)

Fremtidens_araber_3

Når jeg kigger på reolerne, så er der enkelte værker som skiller sig markant ud. Det er de bøger som på en eller anden måde har givet mig noget særligt. Da jeg første gang læste Karen Blixens Vejene omkring Pisa fra Syv fantastiske fortællinger, var jeg målløs og euforisk. Da jeg læste Peer Hultbergs Byen og verden stod tiden stille, og da jeg blev færdig med Jan Kjærstads Forføreren var jeg lykkelig og overvældet. Tegneserier har også præget mig. Igen, nogle mere end andre. Måske mest i mine yngre dage, men fra tid til anden dukker der også en lille guldklump op. En sådan er så ubetinget Riad Sattoufs Fremtidens araber. Det er forlaget Cobolt der udgiver og vi er nu nået til bind nummer…

Spirillen – Viva Palombia!

Spirillen_20

Jeg er lidt for gammel til Cobolts nye Viva Palombia! Så er det sagt. Der er for meget spræl og for meget fjolleri og alt sammen alt for løssluppent for et træt anmelderhoved. Men jeg har en søn som er anderledes frisk i låget, og han er min fokusgruppe. Om aftenen pløjer vi album efter album igennem, og har jo det ritual, at hver bog køres igennem en hel uge. Det skaber genkendelighed og meddigtning og giver os begge en herlige fælles referenceramme. Jeg anbefaler det. Osvald, som han jo hedder, er ret glad for Viva Palombia! Især er han glad for Spirillen som han således mødte for første gang. Det han er mest glad for, og storgriner af, er de talrige gange hvor Spirillen…

Orbital 1: Nærkontakt

Orbital-1 - Nærkontakt-p

Åh ja. Science fiction. Denne herlige genre. Mange, rigtigt mange gode læseoplevelser er det blevet til i denne genre. Både på det store lærred og i albumformat. Og nu bringer forlaget Cobolt så endnu et kapitel i form af en flot hardback, Orbital 1: Nærkontakt, en sværvægter på 100 sider. Orbital er skrevet af den belgisk-svenske forfatter Sylvain Runberg og tegnet af franskmanden Serge Pellé. Det er et fortrinligt samarbejde for både plot og tegninger spiller fint sammen. Albummet kan synes lidt vanskelig at komme ind i, mange ord og efter den ret intense og uhyre flotte prolog også en del karakterer der volder kvaler. Men det vænner man sig hurtigt til og efter et par sider var jeg totalt opslugt. Handlingen er denne: Vi…

Lille Røde Hætte

Lille_røde_hætte

LILLE RØDE HÆTTE    “Lille Røde Hætte” er titlen på det seneste graphic novel udspil fra Forlaget Fabel. Denne titel er så en lettere omskrivning af den klassiske titel, eventyret om “Den Lille Rødhætte og Ulven”.   Dette eventyr fik de fleste af os i en vis alder velsagtens ind under huden fra barns ben af. Det er det mest berømte eventyr, det mest omskrevne, fortolkede, og overleverede. Eventyret, der ikke engang starter ved Brødrene Grimm, men menes at gå mindst 300 år tilbage, nedskrevet i Frankrig og siden modificeret og omskrevet utallige gange udfra skiftende tiders moral.   I bund og grund er det én lang metafor for en piges indtræden i puberteten, indlysende symboliseret ved den røde hættes associationer til menstruation. Mens mødet…

Fraternity – Bind 2 af 2

Fraternity_2

Så er der afslutningen på Fraternity fra Shadow Zone. Manuskriptet er af Juan Díaz Canales og tegningerne af José Luis Munuera, en spansk duo.   Jeg har tilbragt en del somre i Spanien og kan sagtens genkende farverne, især de dunkle når solen hviler sig. Vi er nu ikke i Spanien men i den amerikanske nordstat Indiana under den amerikanske borgerkrig, og spændingerne ulmer.   Her findes kolonien New Fraternity, et minisamfund som har frasagt sig alle tidligere normer, herunder også kristendommens lys og lænker. Der prøver man så at finde harmonien, men udefrakommende trusler trænger sig på. Helt konkret da føden ikke længere strækker, og sulten er reel. For hvordan er det med det ideelle samfund? Tankerne og visionerne har det trangt når virkeligheden…

Duke 1: Mudder og blod

Duke_1

Duke 1: Mudder og blod Hermann’s seneste udspil er samtidig lanceringen af en helt ny western serie, “Duke”. Christopher Ouzman fra Faraos Cigarer har sagt, at bind 1, “Mudder og blod”, er første del af en trilogi, så det lover jo godt for en panoramisk fortælling. Det er atter sønniken Yves H., der har forfattet, og det er han sluppet helt godt fra, selv om han trækker lidt rigeligt på western ærketyper fra film og tegneserier. Det hele er fortalt i et adstadigt tempo, med mange prægnante pauser, og så de pludselige og hidsige udbrud af vold, skuddrab, så blodet sprøjter. Det hele er meget drabeligt, og kvinder og børn bliver ikke skånet heller. Duke er hovedpersonen, en vicesherif, enspænder, med et forhold til en…

Valerian: Skyggernes ambassadør

Linda_og_Valentin_06_film

Han modtog et brev som 15-årig, afsenderen Hergé og i brevet stod der: ’Bliv ved med at tegne’. Jeg sidder med tegneserietidsskriftet Strip og det har 8 år på bagen. En artikel har fanget mine øjne, Christian Monggaards visit i den flotte franske hovedstad, Paris, og mødet med mesteren Jean-Claude Méziéres. Jeg vidste, at jeg havde gemt tidsskriftet, for artiklen havde bidt sig fat. Det er ikke altid at artikler eller nyheder bliver hængende, men Monggaards blev, både fordi den er velskrevet, men nok især fordi den omhandler den ene af Linda og Valentins fædre. Den anden, som nok de fleste tegneseriefans er bekendt med, er forfatteren Pierre Christin. Og det var altså som 15-årig at Méziéres fik et brev fra Hergé, og bestemt var…

1 2 3 4 54