Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 3)

Archives

Splint i Berlin

Ha. Hvor kan man blive overrasket. Jeg taler om Cobolts nye Splint i Berlin, der simpelthen er et supergodt album. Overrasket ja, for sådan umiddelbart bedømt på coveret og bagsiden, så så den noget skidt ud. Det var naturligvis vanen og fordommene der talte, og dem skal man ikke altid lytte til. Men lad mig starte et helt andet sted. Nemlig på Grønland, hvor Fætter Højben var enten på vej til, eller just ankommet. Hjemme sad Anders And og mæskede sig, og godtede sig over, at nu havde han taget røven på sin enormt anstrengende og bizart heldige fætter. Bedst som maven fyldes, så kommer Anders til at tænke dybere og især de frygtelige mulige konsekvenser, uheld fx og døden for fætteren. Den dårlige samvittighed…

The Tempest – The League of Extraordinary Gentlemen

Captain Universe! Vull the Invisible! Satin Astro! Zom of the Zodiac! For første gang samlet i superheltegruppen Seven Stars! Lige hvad du har drømt om! Eller ikke? Navnene siger næppe danske læsere meget. Personlig har jeg aldrig stødt på dem uden for det særlige univers, som League of Extraordinary Gentlemen foregår i. De stammer fra britiske superhelteserier fra 1950’erne og 1960’erne, og den slags nåede ikke langt uden for imperiets grænser. ”Tempest” hedder bogen, der er den erklæret sidste i serien. Den samler en miniserie på seks hæfter, ligesom de foregående skrevet af Alan Moore og tegnet af Kevin O’Neill. Det er altså Moores anledning til at samle alle løse ender og lukke af for universet en gang for alle. Og der er nok at…

Angel Wings – 5. Black Sands

Vi gør det alle sammen. Vi kan ikke lade være. Og det er altså os alle. Unge som gamle. Tykke som tynde. Mænd som kvinder. Kigger op på Guds himmel, når lydene er uvante og en helikopter eller et fly højt oppe suser forbi. Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er naturstridigt, at mennesket kan flyve, og fordi det samtidig er så smukt og betagende, og fordi det er så forbistret fascinerende, at mennesket nærmest er Gud, og behersker teknik og kan få tonstunge maskiner på vingerne. Det er et stykke tid siden, at jeg sidst var på vingerne med Cobolts flotte Angel Wings serie. Jeg kan huske, at jeg var glad og tilfreds, men at jeg aldrig nåede læsehøjde….

Gammelpot – Smuglerborgen

Så er vi ved album nummer 10 i serien om Gammelpot, helten der bestemt ikke minder om andre helte, endsige ligner en. Smuglerborgen er titlen, og vanen tro et fint og absolut godkendt album. Jeg sparker ikke flere eller større ord afsted, da forordet denne gang er ret kedeligt og selve historien, ja – den er da god og lidt spændende, men vi når aldrig helt derop, hvor Gammelpot for alvor sparker røv, røv som duoen Roep og Wijn nogle gange ellers har gjort. Beklager, men der er ikke meget at komme efter i Smuglerborgen. Spoiler alert På en vandretur i stormvejr falder Gammelpot ned af en skrænt, da det er umuligt at klatre op, går han til venstre og møder til sin forbløffelse en…

Kors og klinge

Så skal vi ha’ fat i kappe og kårde, måske ikke så meget kappe, men kårderne, dem bliver der brug for! I E-vokes Kors og Klinge fægtes der vildt og voldsomt, gerne med to klinger, én i hver hånd, Der tales også en del, og det kan ved første gennemlæsning godt gå ud over flowet, da der er meget, læseren skal forholde sig til en del informationer samt holden styr på flere handlingsforløb og karakterer, men det klarer man med en eller to gennemlæsninger mere. Tre i én om man så må sige, og det er jo altid godt! ”Trediveårskrigen hærger i det centrale Europa, som er én stor slagmark, der præges af brutalitet og hungersnød. Under disse farlige omstændigheder krydses en ambitiøs prins, en…

Storm – Kommandør Grek

Hvis du tager det absolut bedste fra de tidlige James Bond film, smider det i en blender og tilsætter alt det vilde fra nogle af de gamle klassikere, Willy på eventyr fx samt ikke så få sprøjt ramasjang og derudaf, så har du et ganske godt billede af E-vokes udgivelse, Kommandør Grek, som er forløberen for Storm, og som totalt slog benene væk under mig. Jeg var, skal det siges, ganske forbeholden, for der er enkelte genrer, jeg har det anstrengt med, herunder science fiction og fantasy. Kommandør Grek var således bagud på point inden læsningen, men det ændrede sig hurtigt… En forløber for tegneserien Storm, ja og som sådan får albummet tallet 0, og jeg får således min Stormmødom taget. Ikke ringe, skulle det…

Scotland Yard – De blodige dukker

Der er noget uhyggeligt over dukker! Selvom børn og andre barnlige sjæle, som virker uskyldige, leger med dukker, så er der dukker, der ikke virker spor søde og uskyldige. Da jeg var dreng, havde min mor en nissedukke, som heldigvis kun blev hentet frem ved juletid. Den så vred og sur ud og dermed skræmmende og uhyggelig i denne anmelders sarte barneøjne. Senere lærte jeg at holde af ham, men det har nok mere noget med højtiden at gøre. Dukkers ”skræmmeevne”, om man så kan sige, har noget med de døde øjne eller det fastfrosne udtryk i ansigtet, det at dukken bare stirrer lige ud i luften, tror jeg. Forskellige fabrikanter kan selvfølgelig også lykkes mere eller mindre heldigt med dukkens fremtoning. Dette med dukker…

Lucios skat

Lucios skat er en grafisk roman på 150 sider. Det er en ganske sympatisk udgivelse, som handler om baskeren Lucio Urtubias liv. Det er forlaget Det poetiske bureaus forlag som står for udgivelsen, og oversættelsen har Lars Troels Møller taget sig af. En barsk og romantisk rammefortælling, hvor fortællingen er i højsædet, de mange dramatiske optrin i Lucios liv formidles og skildres i tegninger med liv. Uvæsen, uretfærdigheder og det at kæmpe for noget, der er større end en selv. Som en slags Egon Olsen eller Robin Hood tog Lucio sig friheder på kant med, og på den anden side af loven. Spændende er det at læse, om end jeg ikke helt er solgt eller overvældet. Farverne er lidt for tunge og dystre, og den…

Jonathan 13 – Smagen af Songrong

Den har ligget alt for længe, har den, men nu er den læst og næsten fordøjet. Det sidste ord er vigtigt, for det er et værk, der bliver ved med at rumstere i min hjerne. Smagen af Songrong er titlen og Forlaget Fabel står bag. Tekst og illustrationer står schweizeren Bernard Cosendai, som ingen aner hvem er. Men synonymet Cosey er nok mere alment kendt. Og lad det blive sådan. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg til fulde forstår den. Den er poetisk, smuk og grum, fyldt med ord og billeder, som er fjernt fra alt, som jeg er vant til, og så har Smagen af Songrong et rart stille tempo der gør, at man næsten smager på ordene, får mulighed og tid…

Fantomgangsterne og sabotage

Fantomgangsterne & Sabotage Det er spændende at følge det nye forlag, E-voke, der har fået en flyvende start og er blevet vel modtaget af fandommen. Det er ikke de mest åbenlyse ting, de vælger at udgive, og man tænker, “what next?”. De kommer helt ud i krogene og bringer serier på banen, der enten lukkede for tidligt i Danmark eller som aldrig har været prøvet af herhjemme. F.eks. har de ikke valgt Victor de la Fuente, men i stedet broderen Ramon de la Fuente. Jeg mener, jeg vidste ikke engang, Victor havde en bror! Nu har jeg så læst første samlebind af “Al & Brock”, en flot hc med de første to historier om disse kugleskøre kriminalbetjente. Jeg har undret mig over, at serien er…

1 2 3 4 5 83