Home / Archive by Category "Anmeldelser" (Page 3)

Archives

Sammy – En gorilla i buret

Sammy_33

’Aben er sur’, lød det bekymret fra en af ungersvendene i Hans Scherfigs Det forsømte forår fra 1940. Og fra gangen og ind i klasseværelset stormede matematiklæreren og snart brød helvede løs. Ak ja. Og jeg sidder nu med Zooms nyeste Sammyudgivelse, En gorilla i buret er titlen, og det er slet ikke så slemt og dumt, som jeg umiddelbart troede. Jeg havde læst en enkelt (var det vist) kommentar om albummet på Serieland, og det var ikke venligheder albummet blev til dels. Så jeg var forudindtaget, men smag er jo en løjerlig sag. Nogen vil have datteren, andre moderen, og jeg kunne sgu godt lide hvad jeg så og læste. Handlingen er denne: Der er lyn og torden, og så pisser det ned. Sammy…

Dragens tænder/Tordendragens død

franka_07-8

Af store hollandske tegnere, Toonder, Jippes, Matena, Kuijpers, er det kun sidstnævnte, Henk Kuijpers, der for alvor har fået tag i danskerne. Hans seriefigur, Franka, er blevet kåret som Hollands bedste serieheltinde gennem tiderne, og det er da også med god grund. Som med de belgiske konkurrenter Yoko Tsuno og Natacha, er der tale om en stærk, forbilledlig, kvindelig seriefigur, der med lige store dele lir/cheesecake og snarrådighed/kampånd kan appelere både til drengene og pigerne. Cobolt udgiver løbende alle tre serier, og giver dem tilmed den royale “intégrale” behandling i luksusbind med ekstramateriale. Der lægges ud med syvende og ottende bind i albumrækkefølgen, “Dragens Tænder” og “Tordendragens Død”, fra hhv 1984 og 1986. Som i de go’e gamle Tintin dobbeltbind, folder Kuijpers sig rigtigt ud,…

Blåfrakkerne – Puppet Blues

blaafrakkerne_39

’Puppet Blues’ er titlen og det er forlaget Zoom der endnu engang tager vestpå. Vi taler om Blåfrakkerne og en serie der efterhånden har en del år på bagen. De første udgivelser er fra 1968, og vi herhjemme mødte soldaterne i 1973, og når jeg indleder sådan lidt halvtungt og fesent, så skyldes det udelukkende at Puppet Blues ikke er så vanvittig interessant. Snarere tværtimod. Den er både blodfattig og inderligt ligegyldig. Øv, for jeg har ellers fået smag for serien, men lige præcis dette album er ikke lige mig. Historien er denne: En fotograf har fået til opgave at skildre soldaterlivet og især at fremme lidenskab og glød. En slags visuel hvervekampagne. Tanken er såmænd helt ok. For at skabe de rette stemninger får…

Rubine – Den perfekte by

rubine_09

Det er dog en tæskelækker forside, der pryder dette seneste Rubine album fra Zoom, “Den Perfekte By”. Smart, strømlinet, hypermoderne, og gjort i dragende farver: superkøligt, Rubine med gøbben, siddende på køleren af en hurtig bil. Jo tak, mor er tilbage, nu som overklassedame med kortklippet fruefrisure og tidssvarende buksedragt. Dette album fra 2004, “La Cité Modèle”, er det niende i rækken fra belgiske Lombard, og nu er vi så langt fremme i serien, at den faste serbiske tegner, Dragan de Lazare, har overdraget tegnejobbet til sin ven og landsmand, Boyan Kovacevic. Boyan står også for de stemningsfulde farver, og Mythic har endnu engang stået for manus, en ambitiøs historie om mønstersamfund, overvågning, ensrettethed, og industrispionage. Også ret komplekst fortalt; vi skal igennem 26 siders…

Tex Willer – Jagten

tex_willer_bog_02

Ham der Joe Kubert, kan han tegne? Ja, det kan han skam. Og i ’Jagten’, andet bind i Zooms nye Tex Willer fortsættes stilen fra første. Knubbede ansigter, barske og bidske og med skægstubbe, skæve tænder og vrede stirrende blikke. Der er stemninger i illustrationerne, og selvom der ikke ofres meget på baggrunde (i parentes er det jo nok mere realistisk end hvad der ellers findes i genren – uden at vide det, så tænker jeg ikke, at der i cowboyland var så allerhelvedes meget nips og udstyr i hverken hjemmene eller i fx en saloon), og figurerne er vel firkantede og ikke ytrer andre udtryk end vrede og arrigskab, så sætter det en gevaldig dyster grundtone af galde og hævn. Jeg er jo langtfra…

Tim & Thomas – Den hvide hånd

tim_og_thomas_31

I album rækkefølgen fra Dupuis er “La Main Blanche” (da.: “Den Hvide Hånd”) nummer 4, da Dupuis starter deres nummerering med Will som tegner. Dette Tim & Thomas album udkom i 1956, og her er der virkelig tale om en serie i sin vorden. Der skulle gå 60 år, inden dette album blev oversat til dansk, så tak til Zoom for denne. For selv om Will ikke har fundet sin Marcinelle stil helt endnu, er der dog stadig meget at hente rent visuelt. Vore to helte kommer på eventyr både til lands og til vands, i luften og helt ud i det ydre rum. Det var jo 1956, og helt i tråd med de teknologiske landvindinger er den velkendte “Atomstil” ved at komme på plads…

Manifest # 4

manifest-4-forside-211x300

Tegneseriemediet er en flaksende størrelse, og heldigvis for det. Forlaget Æther er med til at sparke os lidt over skinnebenene og erindre os om, at der er andet i tegneserieverdenen end hvad de store forlag høvler over disken eller smider i pakkepostens arme. Manifest nummer 4 er en lille lyseblå sag fyldt med sorthvide sider. Den er just ankommet og jeg har læst den. Det var hurtigt gjort. Manifest indeholder 3 små fortællinger, alle i sorthvid og på hver deres måde rokkede de lidt i mig. Først og absolut bedst er Sebastian Granebergs ’Halleluja’. Stemningsfyldte illustrationer hvor fokus er en lille pige og hendes mor. De flygter fra et krigsplaget land. Stemningen er dyster, illustrationerne ligeså. Der er forvredne og forpinte ansigter. Der er pigtråd,…

Tex Willer – De fire mordere

tex_willer_bog_01-1

Altså, jeg kan huske Tex Willer. Det kan jeg. Midt i Fart & Tempo, ænderne og Seriemagasinet, så poppede der ofte også en western op. Tænker jeg. Måske tager jeg fejl. So be it. Men de der westerns husker jeg. Ikke i detaljer eller helheder. Hverken stil eller plot har sat sig fast. Så jeg er næsten helt fri for fordomme, og det er rart. To bøger ligger foran mig. Tex Willer er tilbage og jeg har lige slugt den første. Slugt fordi den dels var ret spændende, og dels fordi handlingen er ret ligetil. Og dette er skrevet uden bagtanke. Nogen gange er ’wham bam thank you, mam’ bare det bedste og rigtigste. I 70’erne hadede jeg italienske film, og havde kun foragt overfor…

Rovdyrenes klub

rovdyrenes_klub_01f

Rovdyrenes klub er en barsk sag. Her gik man og troede, at forlaget Zoom er søde og rare og venlige, og at deres udgivelser var som julens glæder og vaner. Men så kommer der denne rå udgivelse, rå og modbydelig ja, der fra allerførste side rammer direkte ind hvor jeg er mest sårbar. Der hvor uretfærdighed og modbydelighed overfor især børn springer direkte op i fjæset på mig og ind i den mudrede midtbane, hjernen. Jeg synes, at Rovdyrenes klub er et fremragende værk, og jeg glæder mig til 2’eren. Valérie Mangin har skrevet historien, og Steven Dupré illustreret. Det er et godt team og især sidstnævntes dystre tegninger er svære ikke at holde af. Pennen sidder godt på ham, og anvendes både brutalt og…

Red Kelly 1969 – 1972

red_kelly_1969-1972

Greg og Hermann. Det ligger godt på tungen, og det skaber en vis forventning om kvalitet af ganske særlig støbning. Jeg taler om forlaget Zooms nye Red Kelly og for mig et det er kært hensyn. Jeg har skam et par album et eller andet sted, men for mig startede det hele i 70’erne i ugebladet Fart & Tempo. Men det er en anden historie. Kender du Red Kelly? En westerneserie med rod i sluttresserne. Skrevet af Greg og tegnet af Hermann. Et makkerpar som også stod bag Bernard Prince. Der i slutresserne var der andre gode cowboyhistorier, og for ikke at ligne de øvrige for meget (Blueberry og Jerry Spring), valgte makkerparret at gøre Red Kelly til en simpel cowboy med base på en…

1 2 3 4 5 48