Anmeldt af Antaeus Det nye forlag Umff er kommet ud med tre udgivelser, det ene er samlebindet Word War X, som består af tre album og det første album er det eneste album som før har været udgivet på det danske marked. Samlebindet er en lækker udgave i høj kvalitet. Indbindingen er i hardback med tykt pap og med en forside som sammen med titlen tydeligt illustrerer hvilken slags historie man står med. Bagsiden er dog ikke særlig spændende og der mangler et endpaper, hvis det skulle være perfekt, men til hver historie er der en flot farvelagt forside i fuld størrelse som det hører hjemme i ethvert samlebind. Tegningerne er godt tegnet af Peter Snejbjerg med mange enkle tegninger af personerne tæt på, men…