En af fordelene ved at ældes er at mange ting bliver så genkendelige. Jeg er dog endnu ikke så gammel, at alt er déja vue, og Zooms nye Navlerne er et godt eksempel. Jeg har været i Navleland før, og nydt det. Nok især fordi jeg til daglig bevæger mig i teenagetøseland, et frygteligt farligt dynd fyldt med nedrighed, selvoptagethed, rullende øjne og en tøjstil på grænsen til det absurde. Men jeg har glemt det, Navlelandet i albumformat. Glemt det fordi det ikke var værd at huske, måske, men måske snarere fordi disse gags ikke skal lejres med blot ind og ud. Ikke nogen dikkedarer der. Forgængeligt og rart når det står på. Præcis som stort set alle andre humoristiske serier. Som at fylde en…

Dybets dronning er et af de tre Yoko Tsuno-album der tilsammen indgår som ramme i forlaget Cobolts samlebind # 5 med den overordnede titel ’Vinea i Fare’. De øvrige titler er Lyset fra Ixo og Titanerne. Hver især afsluttede historier som kan læses uafhængig af hinanden. De to sidstnævnte albums ruder med en eftertænksom og nærmest moraliserende Yoko. Jeg nævner det, da jeg sidder tilbage med en eller anden ikke gennemtænkt tanke om at albummene har villet mig noget, og ikke kun tænkt i underholdning. Jeg har det fint med begge dele. Jeg kunne bedst lide Dybets dronning. Måske fordi jeg læste samlebindet som man nu læser bøger i vores kultur, fra venstre mod højre og oppefra og ned. Følgelig læste jeg også de tre…

      Så er der nye boller i suppen. Julien Berjeaut (Jul) er ny forfatter på serien om Manden som er hurtigere end sin egen skygge. Vi taler om Cobolts nys skud seksløberen, en 48 siders Lucky Luke med titlen ’Det forjættede land’. En slags minifortælling om den jødisk-amerikanske kulturhistorie jævnfør pressemeddelelsen, eller måske mere bastant en roadmovie på prærien. Mulighederne er mange. Rammen er ligetil i dette Lucky Luke-album. Manden som ikke længere ryger, men konstant gumler på et halmstrå, får en lige ud af prærien opgave. Han skal eskortere en jødisk familie til det forjættede land, trodse farer i et barskt og farligt miljø, og det er alt sammen trygt og velkendt. Og det er både godt og skidt. Godt fordi skidtet…

Mira, en lækker grafic novel fra Gyldendal på 104 sider er skåret til pigebørn som min papdatter. Da hun var færdig med den, og vi havde talt om den, så var jeg selv blevet ret nysgerrig. Hun fortalte nemlig godt og lovende om den, og alle hendes superlativer kan jeg gøre til mine. Mira er faktisk ret god til målgruppen. Bogen har den der friske lysegrønne ’tag mig-farve’ og har et lækkert lamineret softcoveromslag. Og på bagsiden en fin tekst der bestemt vækker ens interesse. Og med en skinnende glittertitel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af. Mira er en lille eftertænksom og dagbogsskrivende tøs på omkring de 12. Hun har en bamse i sengen og har en fod i legelandet og…

DAN FRISK af Holger Philipsen Her kommer så den korteste og samtidig måske den længste anmeldelse på Serieland nogensinde; indtil videre i hvert fald. Denne publikation gør mig glad! Det er genialt, at den er udkommet! Køb den! Slut! Vi lader den lige stå et øjeblik. Jeg er, som det måske er gættet, meget begejstret. Lige siden jeg opdagede Dan frisk var udkommet, har jeg været glad. Det er dæleme en billig humørpille, når man tager i betragtning, hvor lang tid, den virker, og det startede endda, inden jeg havde læst den. Jeg opdagede bogen i lørdags i sommerhuset, hvor jeg læste Fantasks nyhedsbrev. Her så jeg, at Dan Frisk var blandt nyudgivelserne. Så fik jeg lige et chok. Jeg havde om fredagen stået med…

Under Kinas himmel   Blandt euroklassikere finder vi tre vigtige pigetegneserier: Natacha, Franka, og Yoko Tsuno. Disse tre har vist sig at være sejlivede og de når ud til et bredt publikum, både her tii lands og i deres hjemlande.   Natacha og Yoko Tsuno er belgiske, fra den sene guldalder i 70’erne; Franka er hollandsk, også fra 70’erne, og nyder særlig popularitet her i Danmark. Disse tre serier kan nydes af unge piger såvel som unge drenge, og er vel i det hele taget mere ungdomsserier end egentlige børneserier. Forlaget Cobolt har alle tre på udgivelsesprogrammet, og de sælger godt.   Af de tre er Yoko Tsuno den bedst tegnede, Franka den (senere hen) mest voksne, og Natacha den sjoveste og mest charmerende. Så…

Tankespil er titlen og suppleres med følgende ord: Ekstraordinære fortællinger inspireret af Sherlock Holmes. Det er forlaget Fabel som er udgivere og som har sat rammen for bogen. Deri er der så samlet 15 mindre fortællinger, nogle i farver og andre ikke. Nogle er gode og andre ikke. Længden varierer og det betyder at Tankespils sidste bidrag, Cobraens øje skrevet og tegnet af Jacob Thybo, kun er på en enkelt side hvorimod fx Peder Riis for alvor giver den gas med 13 sider. Sådan er det med antologier og frie rammer, og det er fint nok. Udover de 15 forskellige bidrag er der et fint lille forord af Christian Mongaard. Han er filmredaktør på Dagbladet Information og medlem af Sherlock Holmes klubben i Danmark. Hele…

En væg med skældsord og bryske ytringer. Det er det absolut første, forside og bagside undtaget, og sidste visuelle indtryk, og hvis du holder af ord og især de karske af slagsen, så vil du bruge tid til at dvæle over denne væg. En væg og en ordlyd der ville gøre Kaptajn Haddock mundlam, næsten. Jeg synes, at det er herligt. Og det VILDE er, at i denne tids politisk korrekte samfund, faktisk ikke er hverken opspind eller fjol, men helt konkrete ord, der er kommet fra en mand om andre, oftest kritikere eller direkte modstandere. Jeg taler om verdens mægtigste mand, Den 45. amerikanske præsident, Donald John Trump. Eller snarere. Jeg taler om forlaget Cobolts herlige udgivelse, Enorm! Hvad er nu det for noget?…

Knægten var træt og bogstaveligt talt til rotterne. Tårene trillede og søvnen lurede lige om hjørnet. Men først godnathistorierne, og her sluttede vi af med Cobolts nyeste ’Porten til Østen’, og den fik liv i knøsen. Som en trold af en æske var han pludselig lysvågen og snakkede og kommenterede og da fortællingen så var slut, var han en lytteoplevelse rigere. Vi læser jo i serier herhjemme, og det betyder at hver historie læses flere gange (lige så længe jeg gider og det giver mening) henover flere aftener. Her til aften var det så Gammelpot som jo så skal læses igen i morgen og de følgende dage med. Jeg er spændt på hvor meget der sidder fast. En del, tror jeg, for han kender sine…

I dag sad jeg i vores kolonihave. Der var ukrudt og højt græs, og rundt omkring mig trængte lyde sig på. En motorsav, folk der summede, fugle der lettede og kvidrede. Der sad jeg stille og betragtede ingenting. Nu sidder jeg atter i Finland og fra dette smukke land er der godt nyt. Det er forlaget Forlæns der endnu engang spænder ben for mine vaner, og forfører mig med en ordløs tegneserie på 160 sider. Alle de superlativer og gode følelser jeg beskrev i min forrige anmeldelse, ja de kan nærmest copy/pastes herover. Simpelthen Samuel er titlen, og den er forrygende. Den får mig til at tænke på timerne på græsset i kolonihaven. Den får mig til at tænke på bølger og stjerner, på skvulp…