NÅR JEG TEGNER… “Walk a mile in my shoes” er et velkendt udtryk på engelsk, der godt kan hæftes på læseren i forbindelse med Thomas Nøhr’s seneste bedrift, opsamlingen “Når jeg Tegner…”, på oldies forlaget desAHJn. 120 sider i stærke farver og utvetydig sort-hvid, 120 sider med godt fra skuffen, eller i dette tidssvarende eksempel, godt fra internettet. Dér befandt Nøhr sig, begik webtegneserier og skitser, og inden han trak stikket ud og lukkede helt ned, havde den fremsynede redaktør Anders Hjorth-Jørgensen heldigvis indset hvor vigtigt det var at høste og bevare for eftertiden, og nu slutteligt dele med omverdenen. Det er en dybt personlig rejse gennem Thomas Nøhr’s sind, selvbiografisk, men karikeret nok til at opnå universel relevans. Man behøver måske ikke at have…

CAPTAIN AMERICA: HVID Så rykker de igen fra sidelinjen hos Gfloy Studio med endnu en Marvel superheltetitel, hvilket vi jo ikke er forvænte med på det danske marked, så tak til folkene bag for det! Denne gang er det en af de helt gamle, ikoniske amerikanske superhelte, supersoldaten over dem alle Captain America, det drejer sig om. Det prisvindende makkerpar Jeph Loeb og Tim Sale, som tidligere har lavet ”farvebøgerne” Spider-man: Blå, Hulk: Grå, (hva’ Søren, det rimer!) og Daredevil : Gul, og i den sammenhæng, lad det være sagt med det samme, har man ikke læst disse perler, så er de hermed stærkt anbefalet sammen med Loeb og Sales også fremragende Batman ”trilogi”: Den Lange Halloween, Sort Sejr og Hjemsøgte Nætter, hvor den sidste…

SKUD FRA LIGGENDE STILLING “Life is cheap” hedder det sig på Guds Eget Sprog, og hvis dét er tilfældet, er prisen helt i bund i denne ultra-voldelige Tardi-Manchette krimi, “Skud fra Liggende Stilling”. Der pines, lemlæstes, stikkes, og skydes uden det mindste tegn på anger, uden at det får konsekvenser, ja, det er nærmest en gratis omgang for de involverede, for Jens Betjent er ude af syne, og den stærkeste har altid ret. Der er ingen moral her, ingen løftede pegefingre, det er en ond, ond verden, hvor rigtige mænd ikke gider høre vrøvl, hvor en mand må gøre, hvad en mand må gøre. “Skud fra Liggende Stilling” er en af de fire adaptioner af Manchette krimier, som panteon tegneren Jacques Tardi har begået, og…

Basserne # 31 er på trapperne og udkommer den 16. marts. Titlen er ’Når der går kage i det!’. Inden da skal vi lige kigge på en anden Bassesag, Basserne – den komplette årgang 1982, Dagstriber og søndagssider af Mort Walker. En fuldfed sag på 160 sider i sort og hvid, lige som det skal være. Læg lige mærke til, at der står striber og ikke album. Jeg nævner det, fordi jeg har forsøgt at kigge lidt anderledes på sagerne og ikke bare slå automatpiloten til. Det betyder konkret, at jeg siden posten bragte bogen til brevsprækken, hver eneste dag har læst maksimalt 3 sider. Ikke af dovenskab eller andet, men netop for ikke at få den ellers vante overdosis af løjer, som jeg ellers…

De ser mægtige ud, betagende nærmest og man får klart lyst til at nappe dem, som de står der på reolen og ser ud. Der er tre i serien og forfatteren er britisk. Ja, det er Julius Chancers eventyr af Garen Ewing og lad mig hoppe ud i det med det samme. Jeg er nemlig ret begejstret og det på trods af enkelte modhager. Lad mig, upædagogisk, begynde med dem. Jeg er nemlig til udpenslet vold og ondskab. Jeg kan lide at onde handlinger vises i al sin satans ondskab. Det er bag de lukkede øjne, at det virkeligt uhyggelige sker, har filmskaberen og mesteren Lars von Trier udtalt, og det før han rodede sig gevaldigt ud i Hitlersnavs og blev persona non grata. Og…

Mor er den bedste i verden – på Afstand. Sådan er titlen og det er Forlaget Zoom der står bag udgivelsen. Der er ikke så meget nyt under solen, men det er der heller ikke grund til. Jerry Scott og Jim Borgmann har sat i scene og hvis du, som jeg, har teenagere ubehageligt tæt inde på livet (skræk og gru i samme hus), så ved du, at det for det meste er pissehårdt. Andre gange bare ekstremt belastende. På side 39 får Filips mor, Connie, sat det hele i perspektiv. Hun giver og giver og giver, lyder det. Og hvad får hun retur? Filip giver hende en sten. En fucking sten. Det er ikke hylesjovt, nej. Men alligevel sjovt fordi duoen Scott og Borgmann…

TOSSEANSTALTER OG LUFTKASTELLER Jacques Tardi er en af de sidste aktive panteon tegnere, og hver ny udgivelse fra hans hånd nyder stor bevågenhed. Han udmærker sig ikke bare som eminent tegner, men også som ganske dygtig forfatter, en sand “auteur”. Alt, hvad han rører ved, er værd at læse, og når han bearbejder et forlæg, forstår han at vælge med omhu, og det bliver der stor kunst ud af. Som nu denne luksus hardcover på små 100 sider fra feinschmecker forlaget Faraos, nemlig 2014 adaptionen af krimi forfatteren Manchette’s 70’er klassiker, “Ô Dingos, Ô Chateaux!”, som på dansk har fået den meget sigende titel, “Tosseanstalter og Luftkasteller”. Det er Søren Vinterberg, der har oversat, og det har han gjort med humor, indsigt, og nerve. For…

Det er fredag og på DR forsøger hovedsageligt yngre mennesker at imponere dommerne i programmet X-Faktor. Ofte underholdende når skaldepanden Blackman ordonanerer og taler hårdt til deltagerne. Findes der noget bedre og mere roligt end at finde køkkenets lys og kaste sig over stakken af tegneserier, som man mangler at læse? Det er her jeg er, og mens lydene buldrer inde fra stuen, så er jeg i Lille Splint-land og jeg storgriner. Jeg er på side 42 af i alt 48, og jeg griner af dette: Splint og en kammerat kender en gartner, og har længe udspioneret ham, fulgt ham. De har noget, som de gerne vil spørge ham om. Gartneren arbejder altid. Graver og graver. Dag ud, dag ind. De to lømler gemmer sig…

Folk med hang til streger og striber har det godt i Danmark. Det pumpes godt ud til hylderne og man skal være vaks ved havelågen og have godt gang i betalingskortene, hvis man skal have det hele med. Et af de forlag der nærmest pr. automatik får smilerynkerne brede er Cobolt, og jeg skal anstrenge mig for at finde udgivelser, som jeg ikke brød mig om. For et par måneder siden udkom Den røde baron, og jeg ringede højt med faner og klokker. Den var så flot som noget kan være. Nu er der så endnu en flyversag, Angel Wings, og den kigger vi lidt i sømmene. Det første jeg bemærker er, at der atter er kælet for alt det der ekstrahejs. Og selvom det…

FÆRGEMANDEN Det må være skæbnens ironi, en kosmisk vittighed, det, man på engelsk kalder en “cruel joke”, at Hermann skulle hædres med Grand Prix i Angoulême samme år, som “Færgemanden” udkom, for det er dog det ringeste, jeg endnu har set fra den gamle belgiske mesters hånd. Det ville være lettest, og mest barmhjertigt, at give sønniken Yves H hele skylden for dette makværk, men selv Hermann virker træt, uinspireret, og henfalden til klichéer. Heldigvis redder han æren med det forrige album, “Uden Nåde”, og det seneste, “Duke”, som Forlaget Faraos har på bedding og som går som varmt brød i Frankrig. Så alt håb er måske ikke ude endnu. Det bedste, man kan sige om Hermann’s tegninger i “Færgemanden” er, at de er habile,…