Så er det Viggotid. Titlen er denne gang Go’nat Viggo og det er lidt misvisende, for der soves ikke, eller slappes af på en eneste af de i alt 48 farvestrålende og ret hæsblæsende sider. Inden albummet for alvor kommer i gang er der dog lidt snorkelyde hvor man ser Viggo i en for ham typisk positur, sovende på kontoret og drømmende at han blunder på forskellige underlag. Og nej, det gør ingenting. Jeg flueknepper bare… Det gør nemlig ingenting for VV er jo velkendt af de fleste og noget SKAL albummet jo hedde. Kun når vi når omkring juletid og de forskellige forlag udgiver juleudgivelser, så GØR det noget, for de udgivelser skal helst handle om jul. Synes jeg. Nå, nok om det. Vakse…