”Jeg vil gerne læse den igen. Den er sjov”, lød det. Bag ordene gemmer sig en 11-årig pige fra Østerbro. Jeg havde givet hende albummet ’Den lille Splint præsenterer Min gymnastiklærer’. Hun sad så i stuens blødeste og eneste lænestol og indtog Tome & Janrys ord og billeder, foreviget af Forlaget Zoom. 48 sider i farver, der tidligere har været trykt i Den lille Splint serie. Rammen er denne: Omkring et hyggeligt aftenbål sidder Lille Splint sammen med at par kumpaner. De har leget indianere og cowboys og fordøjer nu dagens møje, alt imens Splint fortæller. Han er god til det, om end ungerne synes at han lyder lidt som de voksne. Splint beretter om gymnastiklæreren Hr. Hørhm og hvorfor han er så knotten og…