Der sad vi så og nød en kop kaffe. Vi havde stjålet et par timer, og var på den sidste inden yngste skud på stammen skulle hentes i vuggestuen. Og jeg havde taget en lille sag med, bogen Os to fra Forlaget Damgaard. Jeg havde læst den, og ville lige præsentere et par anslag for min kæreste, ja, og egentlig også vise hende bogen, der hurtigt havde fundet mit hjerte. Hun sukkede dybt og tungt, som hun ofte gør, når hun præsenteres for mine laster og lyster, men lod sig alligevel overtale og tog imod bogen. Da jeg kom tilbage efter turen på det lille hus, sad hun såmænd og klukkede. Ikke højlydt og brovtende, men stille. ”Den er god”, sagde hun og jeg nikkede….