Lad mig starte med at sige, at udgivelsen af en bog som denne er et rigtig godt initiativ. Man finder ikke megen tegneserielærdom, der udgives på dansk, så allerede i kraft af, at Batman: Masken og manden – en biografi er blevet udgivet, burde danske Batfans’ interesse være vakt. På forsiden findes et passende dystert billede af vores alle sammens Nattens Ridder, og bogens lille format signalerer en velkommen overskuelighed, som diverse tegneserieuniverser ellers ikke ligefrem er kendt for. Bogen er desuden krydret med helsides sort/hvid gengivelser af sider fra diverse Batman-tegneserier. Men før man går i gang med læsningen, er der én omstændighed, der får en til at skrue skepsisen på overfor denne nydelige lille bog. På forsiden står Søren Hemmingsen og (Marvel) Morten…

En forkælet arving fræser gennem byen i sin prangende sportsvogn med en fart, der sender både sagesløse skraldespande og aviskiosker en tur i grøften. KA-BAM! Ulykken er uundgåelig, og både arving og bil ender som iturevne vragdele. Men rigmandsfaderen har ikke sådan i sinde at opgive sin søn, og hidkalder derfor den mystiske kirurg, Black Jack, der dog får brug for et par reservedele fra et andet menneske, hvis han skal redde drengen. Rigmanden trækker straks i alle tråde, og vupti er en uskyldig skrædderlærling dømt til døden for at have været årsag til ulykken – og Black Jack får dermed leveret alle de lemmer, organer og nerveceller, han nu måtte have brug for til at lappe ynglingen sammen igen. Nogenlunde sådan indledes den første…

På bagsiden står der allerøverst, at bogen anbefales for 12-årige og voksne. Ja, det står der. Anbefales ligefrem. Og jo – det kan jeg sagtens skrive under på, for som 12 årig har man forladt barndommens alfer og feer, og man ved godt, at der dybt i os alle ligger betændte sår der gnaver. At tilværelsen ikke ligefrem er så idyllisk og rosenrød, som vi ellers alle ville ønske. Når man en gang har trådt ind i de voksnes verden, med skygger, gåder, ufred og hemmeligheder, så er der ingen vej tilbage. Og kan man ikke bekæmpe sine monstre, så skal man gå dem i møde og tage kampen op. Vi har alle vores indre dæmoner, og bliver man for en stund træt af at…

Afbildning af erotiske scenerier er noget der altid har fascineret mennesket –  helt tilbage fra de første hulemalerier og frugtbarhedsfigurer til malerier på potter og krukker fra antikken og tynde træsnit fra østen – ja, vi kan godt li sex, og vi kan også godt li at se billeder af det. Så det er nok ikke den store overraskelse, at tegneserien – et medie hvor en talentfuld kunstner kan skabe alle de vilde og eskapistiske historier han (og en sjælden gang ’hun’) kan finde på – er et sted med en rig kulturarv af erotiske publikationer. Tim Pilcher har opdaget dette, og har skabt intet mindre end en fabelagtig smuk og spændende visuel historisk gennemgang af alle de store erotiske tegneserieskabere og –serier. Værket er…

Han var skaldet, rå og havde dårlige manerer og det var ham der tog min mødom. Det er mange år siden nu, og jeg husker stadig episoden, som var det i går. Mødom lyder så brutalt og bringer sikkert forkerte associationer, for det er ikke romantik eller den seksuelle debut jeg taler om, næ, noget meget mere vigtigt og langtidsholdbart, nemlig min passion for det vilde vesten. Navnet er Telly Savalas, og de fleste kender ham sikkert bedre som Kojak, den skaldede slikkepindspisende charmetrold, der henrykkede os i 70’erne på monopolets station om lørdagen. Og det var The scalphunters fra ’68 der gjorde dette uudslettelige indtryk på mig. Siden da har jeg elsket en god western, omend det ikke er den genre, hvor der produceres…