Normandiet, en graphic novel om D-dag, skrevet og illustreret af Wayne Vansant, og udgivet på Turbine forlaget. En umiddelbar lidt halvkedelig sag med uinteressante illustrationer. Ikke en tegneserie i gængs forstand, snarere en slags historiebog for udskolingen med illustrationer. Hvis man har DEN hat på, så tegner der sig et anderledes positivt billede, for jeg kan sagtens se disse sløve elever fra fx 8. eller 9. klasse få denne bog i hænderne, frem for de mere vante historiebøger. Wayne Vansant, amerikansk tegner og forfatter, har gjort det til lidt af en livsgerning at omsætte krig og historie til bøger, og det gør han ganske godt. Illustrationerne minder lidt om tegnede ’fotos’, en slags illustrerede stillbilleder. Så jeg vil gøre det kort, denne gang. Normandiet er…

Warp er titlen på en lille samling fortællinger, fire i alt, fra Ondskabens Flydende Vatikan. Med kærlig reference til George Lucas og de fantastiske Stjernekrigsfilm fra slutningen af 70’erne, og på samme måde som disse film indledtes med en ’I en galakse’ rulletekst til pompøse John Williams toner, således også Warp dog uden førnævnte lyd. Men der står:   I et lille land, på en lille planet i Mælkevejen, sidder de tinge danske tegneserieforlag hårdt på det skrøbelige marked. Men et lille forlag kæmper fortsat for at bringe deres egne serier ud til de hungrende fans! Det lille forlag, Ondskabens Flydende Vatikan, samler deres skarpeste skyts og lancerer en antologi med 4 helt nye science fiction-historier. Et nyt håb er på vej! Men vil det…

Ok – så fik man lige en herlig overraskelse. Umiddelbart ser den ikke så vanvittig interessant ud, G. Floy Studios Daytripper, og er nok sådan en bog de fleste nærmest ikke bemærker og blot spurter henover. Forsiden ser halvtrist og uvedkommende ud. Kedelig, med andre ord… Men det er den ikke. Langtfra. Daytripper er en af de større positive oplevelser her på bjerget, og jeg har nu haft fornøjelsen at dykke ind og ned i bogen et par gange. Og hver gang får mine øjne øje på noget nyt, lidt som at skrælle et løg. Man fjerner lag på lag, og duften sætter sig på fingrene og belaster ens syn. Daytripper belaster ikke, og dufter heller ikke. Men den sætter sig. Den fæstner sig, og…

  En af de sætninger, der altid får mig til at pisse ved siden af kummen, er denne:   – Jamen, tilfører albummet noget nyt til tegneseriemediet?   Senest anvendt i DR’s Smagsdommerne, da der havde Cobolts Daisy under luppen. Det mente de kloge personer ikke, og spyttede efterfølgende med skarpt. Det må de gerne gøre, og fred i øvrigt med det og dem.   Foran mig ligger årets sidste udgivelse fra Cobolt, en institution inden for vores kære niche, nemlig Trudeaus Doonesbury – Plantehviskeren.   Og det ligner en svanesang, for både albummets innersleeve samt pressematerialet beretter, at der sandsynligvis er tale om en afslutning. En afslutning efter næsten et halvt menneskeliv, samfulde 45 år, og nu lakker det altså mod enden. Ikke fordi…

Det er lidt sjovt at sidde med Maren Uthaugs ‘Den lyse side’, der udkommer I morgen fredag. For mit FØRSTE indtryk, da jeg for et par dage bladrede bogen igennem, var ikke positivt. Langtfra. Men nu, hvor jeg atter har bogen fremme og kigger mere nuanceret og grundigt i den, så ser jeg ikke helt det samme, som jeg så og følte forleden. Langtfra. Den er nemlig forrygende morsom. Jeg fandt mig selv flere gange siddende og smågrine, og det er den ondelynemig et stykke tid siden, at hverdagsstriber har haft den effekt. Åh jo, jeg har da klukket lidt hist og pist, men der er noget ganske andet over Den lyse side. Her sidder jeg med en grundlæggende god fornemmelse I kroppen. Jeg er…

Så er det I dag at den store Storm P bog udkommer. Et digert værk på i alt 240 sider sprængfyldt med spillopper, finurligheder, nostalgi, gøgl, satire samt et langt forord af Matthias Wivel, som veloplagt og informativt beretter om multimennesket Storm. Der jo ikke sådan lader sig rubricere. I pressematerialet lader man manden selv forklare mekanikken bag det hele. Det lyder: – Hvad er egentlig en såkaldt vittighed? – Jo, ser du. A siger noget til B, og så siger B noget til A, og så ler man af det. Bogen er, som ovenfor skrevet, et digert værk, og det er bestemt ikke en underdrivelse. Langtfra. Det er en sværvægter i mere end en forstand. Tyk og tung, og fyldig og indeholdende en masse,…

Skulle du befinde dig I Mikkel Bryggers gade I morgen sådan henad 4-tiden om eftermiddagen, så kig ind til Lust. Der er nemlig et væld af spændende sager, og skal du forkæle tøsen derhjemme, så kan du finde alt lige fra lækre dildoer, det vildeste indenfor bdsm samt uniformer der kan få enhver impotent sjover til nærmest at danse fandango. Men hov, hvad er nu det? Der er skam pæne mennesker derinde. Ikke sådan nogen lurvede typer med store frakker eller chicks med piercinger overalt. Og der er vin. Hvad ER det dog for noget? Det er simpelthen en bog release arrangeret af forlaget Cobolt i samarbejde med LUST. Samfulde to udgivelser kommer på gaden, og jeg har set lidt nærmere på de to frække…

En dansk forfatter, der ofte læses og læses højt for tøserne her på bjerget, er Dan Turell. Ham har jeg været begejstret for næsten lige så længe, som jeg har været voksen. Ikke alt han skrev var godt, men meget var, og det virker som om, at manden aldrig slappede af, men hamrede i tasterne eller skrev i lommebogen. Altid på arbejde. Altid skrivende eller researchende. Jeg har lidt det samme indtryk, når jeg tænker på Frank Madsen og Sussi Bech. Og det på trods af, at jeg faktisk har oplevet begge på halvslap line ved flere festlige lejligheder. De to arbejder, og arbejder meget. Jeg har besøgt dem i domicilet i Birkerød ved flere lejligheder, og jo, også der fik man det indtryk, at…

  Om ikke så få dage, på lørdag den 1. november faktisk, udkommer Martin Kellermans Rocky og Edith. Det er en lille kompakt sag på samfulde 352 farvelagte sider, indbundet med forord af Karl Ove Knausgård, der, i sin hyldest til Rocky også formår at høvle lidt ned på tegneserier. Knausgård har skam læst tegneserier, beretter han, i barndommen hvor Anders And, Asterix, Tarzan, Fantomet, Superman, Batman, Edderkoppen, Green Lantern, Modesty Blaise, Rip Kirby, Allan Falk, Jonah Hex og hvad de ellers hed, og senere i ungdommen, med ’finere’ tegneseriealbums, men efterhånden som manden blev ældre og mere moden, så forduftede interessen. Den fes ud, som han skriver, for ’hvorfor læse Eisner, når der findes en Tolstoy? ’. Men hans daglige rutine med smøger og…

Et voldsomt lyn sætter en afgørende stopper for kærligheden, og vil med garanti få børn og unges hjerter til at gibbe. Døden har det med at komme uanmeldt, og det får vores venner at føle til sidst i albummet ’Den sidste jagt’. Vi er i færd med afslutningen på en, tør jeg godt sige, gigantisk serie, der har givet så meget godt til især sine yngre læsere. Tøserne her på bjerget har læst serien flittigt, og de strålede som små glade elverpiger, da de så Wendy og Richard Pinis smukke foreløbig sidste epos forleden. Men inden vi kommer til lynet og døden, så indledes albummet med en fødsel. Og undervejs på de farvestrålende 62 sider, følger vi delvist den knægt, som Den sidste jagt indledes…