Nå. Så fik jeg jo lige tegnekrise… hvad gør man så? Giver man op, sætter man sig ned og tuder eller accepterer man nederlaget? Ingen af delene, hvis man er bare halvt så stædig som jeg er… (noget jeg havde håbet blev udvandet med generationerne, men næh-nej, jeg har selvfølgelig fået to små englepiger, der er stædige og hidsige, så man tror det er løgn…). Nåmen, så bare for lige at bevise for mig selv, at jeg kunne, så lavede jeg en hel sides blyantsskitse på tre dage – samtidig med børnepasning, besøg i den stores nye børnehave, madlavning og lidt rengøring og oprydning. Nu ved jeg, at jeg kan, så behøver jeg jo ikke at have så travlt… Nåmen, vil I se den? Hva’,…

Så var det som sagt gået op for mig, at jeg ikke rigtig kom nogle vegne ved at sidde og vente på det magiske øjeblik, hvor jeg var klar til at begynde på blyantsstregen til tegneserien. Jeg besluttede mig for at starte med at tegne side 1 og 2, da det også var noget af det første, jeg fik den visuelle idé til, og da de står sådan lidt for sig selv som en slags indledning til tegneserien. Men som jeg også fik som et godt råd fra D-Cay i debatforummet, så behøver man selvfølgelig ikke at starte med at tegne fra side 1 og kronologisk frem, når man har et komplet storyboard; det kan faktisk være en idé at gå lidt frem og tilbage…

Nåmen. Så var jeg jo gået i stå. Det burde jo ellers være nemt nok, når man nu har hele sit storyboard klar – men som jeg lagde ud med at fortælle, laver jeg jo ikke den slags til daglig – jeg har altid tegnet, men ikke professionelt, så derfor ramte tvivlen: kan jeg overhovedet finde ud af det her? Tegner jeg egentlig godt nok til at stable en tegneserie på benene? Skulle jeg ikke øve mig noget mere først? Her var det så, at Seriejournalen faktisk blev min redning. Lige efter jeg var færdig med storyboardet i oktober, så jeg, at der blev afholdt tegneseriemarathon. For de uindviede gælder det kort fortalt om at tegne 24 siders rentegnet tegneserie på 24 timer – ALT…

Nå. Så sad jeg jo som sagt der med en rodet samling af små sekvenser, ideer, tegninger og andet godt, med samt en overliggende storyline til min tegneserie. Mange tegneserier bliver produceret efter en model, hvor der først skrives et manuskript, nærmest som til en film. Det er altså ren dialog og scenebeskrivelser uden billeder. Det er jo rart at have en sådan beskrivelse, når man skal til at tegne, men jeg følte, at jeg havde behov for at få mere overblik over præcis, hvordan hver side skulle se ud. Desuden er jeg meget ”visuel” når jeg finder på, og jeg kunne ikke lade være med at se hver frame for mig, når jeg forestillede mig en scene. Løsningen blev at lave et udførligt side-for-side…

Bare for at gøre det helt klart, så er denne blog mine personlige erfaringer med at lave en tegneserie, så når jeg giver tips til, hvordan det kan være smart at gribe noget an, så er det altså ikke en eller anden genial universalløsning, men bare min egen personlige tilgang til lige netop den slags tegneserie, som jeg er i gang med at lave. Nå hvor kom vi til… Jo! Jeg var blevet enig med mig selv om, at jeg ikke led af en ny slags konfabulerende personopdigtende tegnepsykose, men at det i stedet var mit kald at lave tegneserier. At komme i gang med en historie: Til at starte med, begyndte jeg så at skrive ting ned om personerne og tegne små storyboard-sekvenser og…

Jeg hedder Tatiana Goldberg. Til daglig læser jeg på overbygningen af psykologi-studiet ved Københavns Universitet. Jeg er gift og har to piger fra henholdsvis 2006 og 2008. I fritiden tegner jeg, læser tegneserier og træner karate (dog ikke samtidig, forstås…). Så er præsentationen vist på plads. Velkommen til min blog. Sådan en fætter SKAL man jo nærmest have i vore dage, men så kan man jo ligeså godt skrive om noget fornuftigt. Da jeg kastede mig ud i mit igangværende tegneserieprojekt, kunne jeg nemlig godt have brugt noget helt nede på jorden konkret input omkring, hvordan man laver tegneserier. Seriejournalens “Tips til tegnere” forum kom mig selvfølgelig til hjælp, og her har jeg da også fået masser af gode råd (og skønne gakkede kommentarer). Men…

Så er det den sidste store tirsdag i år på ‘lopperne. Og der var da også en god stor bunke til mig, og rigtig godt blandet: Først albums, der var to Corto Maltese, de to første i den hvide serie fra 80erne, godt nok i 2. opl. men hva, det er s’gu en (superlativ) serie, at tænke sig den blev bragt i det franske ‘Pif’!?! Så var der et Blueberry og et Red Kelly samt et par Fr/Blg mere og Batman mod Ra’s al Ghul af Neal Adams. Hæfter, der var en håndfuld Stjerne-klassikere, dem har jeg ikke set så tit de senere år, en håndfuld Marvel-klubben og et enkelt Stålanden på nye eventyr. Og to Mammutbøger. Også en god stak bøger fik jeg: Rune…