Jeg har tidligere her i bloggen nævnt, at Bill Woggons klassiske pige tegneserie, “Katy Keene”, er blevet genoptrykt i sh i de australske Archie blade, og jeg har også skrevet en adresse i indlægget, hvor I kan købe disse blade, men hvorfor nøjes med “Katy Keene”? Der er masser af amerikanske golden, silver, og bronze age tegneserier, der er blevet genoptrykt i Australien, og for den sags skyld også i England og Canada! Og der er penge at spare ved at købe disse udgaver. Her er de første to numre af det australske blad med “The Phantom”; denne serie har altid været utrolig populær i Australien, så populær, at de australske fans ligefrem samler på de gamle danske pocket bøger med “Fantomet” af Ray Moore fra Interpresse!   fra http://www.deepwoods.org/mirror_comics.html  The…

Golden Age good girl tegneren Matt Baker er kendt for sine mange fine kærligheds-serier, og her er en pragtfuld forside, som han har tegnet til bladet “Pictorial Confessions” #1, september 1949, på forlaget St. John Publishing. Der udkom kun tre numre af “Pictorial Confessions”, og Matt Baker har tegnet forside til #1, samt tegnet noget af indholdet af #1, og tegnet og inket indholdet af #2 og #3. Dyrk lige denne følsomme forside tegning af de to dydige unge, der får farmands vrede at føle: I Januar 1950 ændrede St. John Publishing blad titlen til “Pictorial Love Stories”, så fra #4 i januar 1950 til #24 i marts 1954 fortsætter bladet med denne titel. Matt Baker har tegnet til de fleste af numrene. Forlægger Archer St. John havde ansat Matt Baker i slutningen af 1948, og byggede nærmest…

Jeg har været inde på det fede forlag Fantagraphics’ hjemmeside for at se, hvad der er på vej af oldies genoptryk. “Our Gang” fortsætter og “Humbug” er ude og er et absolut must, da Harvey Kurtzman er en Pantheon tegner, den tredje bedste serietegner nogensinde. Fantagraphics har lanceret den med længsel ventede komplette “Humbug” genoptryks-boks i New York. To af de fem tegnere på “Humbug” dengang, Al Jaffee og Arnold Roth, deltog i lanceringen i en samtale med Fantagraphics forlægger og The Comics Journal redaktør Gary Groth, en mand, der har gjort utrolig meget for tegneserie arven i USA og tegneserie kritik i det hele taget. Der blev også vist en dokumentar kortfilm om den tossede tegner fra “MAD”, “Humbug”, og “Little Annie Fanny”, Will Elder. Nøj,…

Cinebook er et godt forlag, og det har vind i sejlene. Jeg har tidligere her i bloggen nævnt “Bulder og Hans Hund” af Jean Roba (eng. “Billy & Buddy”), “Splint & Co.” af Tome og Janry, og “Iznogood” af Goscinny og Tabary, alle oversat til engelsk og udgivet af dette fede engelske forlag. Og nu er der to til euroklassiker albums på vej, et “Iznogood” album, vi har fået i tre udgaver på dansk, og så et “Blake og Mortimer” album, vi har haft på dansk, og som Lexer til kr. 200,-, “SOS Meteor”. Desuden er der også fire “Lucky Luke” titler på vej, alle udkommet på dansk og vist ikke så dyre brugte. “Lucky Luke” er en serie, jeg helst vil samle på dansk. Og Yoko Tsuno albummet “Vindens…

“Neuvième Art” er et bredt favnende fransk tidsskrift om tegneserier, der udgives af CIBDI (la cité international de la bande dessinée et l’image), et forskningscenter og bibliotek for tegneserier, der rummer Frankrigs største offentlige samling af albums, 16.000 stk., samt tidsskrifter og deslige.  Det nye nummer af deres tidsskrift, “Neuviéme Art” #15, er på 224 sider og udkom i forbindelse med Angoulême festivalen i januar, den 35. i rækken. Bladet koster 19 euro og er pengene værd, da det er et tykt nummer spækket med fede artikler: fra http://www.cnbdi.fr/index.php?option=com_content&task=view&id=1137&Itemid=43 Un dossier Dupuy et Berberian qui rassemble deux longues interviews séparées revenant sur trente ans de carrière, et des articles sur leurs principales séries, (Monsieur Jean, Henriette, Bienvenue à Boboland…). Pour tout savoir sur les maîtres de…

Superheltene kæmper næsten alle for det gode og er så retskafne, at de kunne tænkes at have et forhold til religion eller være troende. Alligevel er specifikke henvisninger til religon sjældne hos disse figurer. Nu har jeg opdaget, at The Thing fra Fantastic Four, Benjamin Jacob Grimm, er jøde, som navnet også indikerer. Stan Lee og Jack Kirby er selv jøder, og det var naturligt for dem at lade Ben Grimm være jødisk. Ben Grimms Lower East Side Yancy Street kvarter i New York er også et jødisk kvarter. Men i 60’erne var det et tabu at nævne heltenes religioner i tegneserierne, og det var først i “Fantastic Four” vol.3, #56, august 2002, at Ben Grimm afslørede sin religon, i historien “Remembrance of Things Past”, skrevet af Karl…

Og så var der Marvels No-Prize Hvis I læste Marvel blade i 70’erne og 80’erne og måske også lige skulle have læserbrevene med, kan I måske huske, når en læser fik tildelt en “No-Prize” af redaktionen. Spøgen var, at man ikke fik noget, andet end æren. Sådan har jeg altid forstået den. Denne ikke-pris opstod i brevkasserne i Marvels blade i 1964, og blev først tildelt fans, der spottede continuity fejl, så blev den siden tildelt fans, der kunne forklare, hvorfor visse continuity fejl alligevel ikke var fejl, og nu er den nærmest blevet en merit pris for både fejl spotning, fejl forklaring, og andet input i Marveldoms ånd. No-Prizes blev så eftertragtede, at læserne begyndte at spørge, hvorfor de ikke fik en fysisk pris. Så i 1967 besluttede Stan Lee at sende…

Ja, der er VIP køen til “Very Important Persons”, og så er der VID køen til “Very Important Dorks”. Stil jer bare op i en kø, og husk, Stan Lee signerer kun ét blad pr. person! Hvad gør man, når man har fået Stan the Man til at signere med guld markeren? Man giver ham hånden og bliver ved med at klemme kærligt og oprigtigt og længe, mens man ser ham dybt i øjnene og fortæller ham, HVOR meget han har betydet for én. Og er man rigtig overstrømmende, kan man være heldig at få Stans berømte “dobbelt håndtryk” til gengæld! En Stan Lee autograf skal selvfølgelig pryde det bedste Marvel blad af dem alle, “Amazing Fantasy” #15, også selv om man kun har haft råd til et…

Disney markerer ikke Anders Ands 75 års fødselsdag Anders And fylder 75 år den 9. juni i år, men i modsætning til 50 og 60 års fødselsdagen, har Disney valgt ikke at gøre noget ud af Anders Ands 75 års fødselsdag. Børnene, som er Disneys eksistensgrundlag, må simpelthen ikke forbinde Anders And med alderdom. 75 år er jo en bedstefar alder, og det går jo ikke, når man henvender sig til børn. Hos Egmont har man valgt at lave et forsvindings-nummer med Anders And, det blad er vel guf for samlerne, men jeg har nu altid betragtet hele Egmonts egenproduktion af Disney serier som fuldstændig apokryf. Vil man læse “Donald Duck” i dag, skal man have fat i Gemstones “Walt Disney’s Comics & Stories”, med 10-siders…

70’erne bliver ofte betragtet som et krise årti for tegneserier i USA, men der var altså stadig udbredt kiosk distribution, og markedet for tegneserier, vel at mærke 32 siders four color comic books, var stadig varieret og stærkt nok til at f.eks. Marvel kunne eksperimentere med realistisk drama som serien “Night Nurse”. Jeg vil endda påstå, at der var mere variation fra Marvel i første halvdel af 70’erne end der er nu, uden at jeg dog har sat mig ned og sammenlignet. Det er bare mit indtryk, tåget af tiden og farvet af sød nostalgi. Fire numre blev det til af “Night Nurse”, med de tre dejlige sygeplejersker, Georgia Jenkins, Christine Palmer, og Linda Carter (hende i øverste venstre hjørne af forsiderne), og de måtte godt se…