Du kender det sikkert. En eller anden, eller et eller andet gør dit humør bedre. Det kan være en sød lille unge, en ældre medborger med et erfaringsfuret, rynket, men livsbekræftende ansigt, et sødt kærestepar eller fuglefløjt, når du åbner vinduet om morgenen i januarmørket for at lukke nattens dæmoner ud! Et eller andet, der tanker dig op? Og det gælder heldigvis ikke kun ovennævnte, men også på tegneserieområdet. Det, at komme ind i sin yndlingstegneseriebiks, og her skal vi ikke skændes om hvilken, men det, at kommer derind en hvilken som helst dag. Pusle lidt rundt, kigge på hylder, bladre lidt, handle lidt og gå opløftet bort. Afhængig? Pfff! Ikke en pind! Eller da jeg kom cyklende forbi et antikvariat på Østerbro, stoppede op…
Archives
Holmes – Blodets bånd
En forsinket julegave til dig selv eller en tegneserieven kunne være anden del af Turbine forlagets triologi og Sherlock Holmes. En graphic novel med titlen: Holmes – Blodets bånd. Den udkom den 12.december, og er lig forgængeren smukt tegnet, fyldt med ord og til samme pris. Bogen står fint alene, og man behøver således ikke have læst første bog. Men kort fortalt er vores gode ven, den ypperste master mind, Sherlock Holmes død, og han har tilsyneladende taget sin værste fjende med i graven. Det løjerlige er, at man ikke har fundet liget af hverken den ene eller den anden. Seriens virkelige hovedperson, Dr. Watson, er naturligvis både trist og i chok, men ikke mere end at han i 1’eren, og også i denne efterfølger,…
Glædelig jul!
Så er der ikke længe til, at de gaver, du har købt bliver åbnet. Og du åbner måske også en gave eller to. Spændende om det falder i god jord, og der er al den dejlige julemad, eller har du fået nok af fed mad? Under alle forhold ønskes du en rigtig glædelig jul herfra Robins blog – sidekick views! Måtte du få nogle hyggelig stunder sammen med familie, gode venner eller hvor’n du nu hygger dig bedst med eller uden tegneserier! mvh.
Previews pluk for december 2014
En forholdsvis lille måned, meget stille fra rådvilde DC, de kan ikke finde hoved eller hale på deres bagland, alle de dejlige westerns, romancer, og krigsserier, der bare venter på at blive genoptrykt, gerne i farver og trade! Marvel kan kun lige overkomme et bronzealder masterworks genoptryk, og dark horse holder også lidt igen. Det er såen måned, hvor det er godt at sætte sig ned og reflektere, hvad har man nået, og hvad skal der nåes endnu? George Wunder er lidt lissom John Prentice. Efterfølgeren til ophavsmanden, og evigt stående i skyggen af denne. George Wunder’s Terry genoptryk fra Hermes Press til formedelst 60 dollars, er den slags ting, man egentlig ikke behøver, egentlig ikke er nødvendig, men bare er så pokkers fristende, fordi…
Pope Hats 2
Nå, hvor Pope Hats 1 stod lidt i stampe, så er det anderledes med 2’eren. Og især Frances fylder på den gode måde. Sådan da – for ingen kan holde til det hun udsættes for. Der er kommet mere substans på hendes karakter, og man føler, at hun langsomt med sikkert suges ind i et liv, hun vitterligt ikke ønsker. Høgen, som Pope Hats den anden indledes med, ender nok med at få hende ned med nakken. Pope Hats to er mere vidtløftig i og med at karaktererne får mere at arbejde med. Hvor Frances suges ned, men samtidig stiger op (bliver forfremmet og er indirekte med til at andre fyres), så er Vickie på en lidt anderledes rutchetur. Hun forsætter stilen med druk og…
Pope Hats 1
Der er sten i skoen, og så er der sten i skoen. Den første af slagsen irriterer og gør ondt. En lille satan af en sten, der forhindrer mig i at gå videre og nyde gangen. Den anden irriterer også. Den er lige så lille, men den kilder og prikker, og selvom også den gør min gang besværlig og foden visse steder hudløs, er det en god sten. For den minder mig om mine fødder. Og mine fødder er mine rødder. Pope Hats er en af disse sten. Faktisk begge. Irriterende fordi Pope Hats står stille og ikke helt ved, om vi sammen skal vandre videre, eller bare stå stille. Gør en lille smule ondt fordi jeg konstant holdes i venteposition. Jeg læser og læser,…
Ønskeseddel
Så er det ved at være på de tider igen. Somme vil endda mene, at fristen er oveskredet. Det la’r sig ikke skjule – vi skal atter til at jule! Man bli’r jo helt højstemt. Og med til hele dette tabernakel hører uomtvistelig ønskeseddelen. Det ER smukt at læse andres og så give dem en eller to ting fra listen, men det er også smukt at modtage. Tænk, familie, venner og bekendte har gjort sig umage og lagt sig i de røde juleseler for at finde ud af, hvordan de så ville kunne glæde netop dig i denne ellers så mørke og kolde tid, som vi lever i, som nationalskjalden Kim Larsen så smukt udtrykte det en gang i en af sine sange. Lad os…
Kvinden der ikke kunne huske!
Hver anden weekend kommer mine piger, og så er vi, i vores sammenbragte familie, mange i stuen og mange om at få tingene til at fungere. Hver aften, når vi er så mange, arrangerer vi læsehygge i stuen, og så kan man drikke the, tegne og male, klippe og nogen gange klistre, og jeg forsøger altid at indoktrinere ungerne til at læse tegneserier. Så jeg har en stak med, nye som gamle, og lader dem som regel bare ligge i en lille bunke. Da det nu efterhånden er blevet en slags tradition, så går de altid bunken igennem og kæmper normalt om de samme udgivelser. Smølferne er der altid rift om, samt Elverfolket, og den ro og den stemning vi sammen skaber, er at regne…
The Lost Art of Ray Willner: The Adventures of Robin Hood
Utroligt at man efter så mange år i eens hobby stadig kan gøre nye opdagelser i det gamle guld, og golden age tegneren Ray Willner må så absolut være een af tegneseriemediets bedst bevarede hemmeligheder. Men så har vi jo Lost Art Books, der specialiserer sig i at grave de gamle drenge frem fra glemslen; Ray Willner arbejdede sporadisk i golden age, men landede så et fast job hos Brown Shoe Co., hvor han tegnede syv numre af hæftet The Adventures of Robin Hood i 1956. Serien gik ind, som så meget gjorde i de turbulente hetz år, hvor de kulørte hæfter fik nådesløs kritik, og offentlige afbrændinger var helt almindelige! Willner bliver i Robin Hood inket af EC giganten Reed Crandall, og Crandall er så stærk en…
Under stjernerne
Spol et par år tilbage, og genkald dig en af scenerne fra American beauty, du ved, den der herlige Oscarvindende sag med blandt andre Kevin Spacey. Scenen jeg især tænker på, er der, hvor Kevins datter besøger naboens dreng, har der foreviger øjeblikke med sit videokamera. På et tidspunkt har han ’skudt’ et stykke papir der tages af vinder, hvirvler rundt og rundt blandt sammen med brune blade. Op imod en mur, ud igen, så ned, så op. Hele tiden i langsom bevægelse. Og vist for Kevins datter, og os, der ser filmen. En film i filmen. Af et stykke papir i bevægelse. Jeg sidder med John Porcellinos Under stjernerne, og er påvirket af blandede følelser. Første gang jeg havde fingrene i den, skimmede jeg…