Home / Blogs / Archive by Category "Sidekick views" (Page 5)

Archives

Godt nytår!

Fem dag inde i det nye år, 2013, på en fin, lys, atypisk januar dag skal der lyde et ønske om et godt nytår. Selvom “det er hårde tider, gamle dreng” (citat: den talende hund fra A. And), så er der lyspunkter, der kan holde humøret, somme vil måske mene kunstigt, men ikke desto mindre, oppe. Julen ligger i denne omgang bag os og den næste så langt ude i fremtiden, at det kan minde om en science fiction, men julegaverne, man selv har givet, spreder glæde derude, og dem, man selv har fået, spreder STOR glæde i disse dage og dem, der kommer.  Lad mig nævne i ikke prioriteret rækkefølge nogle stykker: et par sorte Batman manchetknapper! Dem lader vi lige stå et øjeblik,…

Lidt nyt fra kiosken, bl. a. Politikens vinderhistorie i AA

Det var jo nogle strabadserende dage, altså på den gode måde. Juleaften med gode gaver og lækker julemad, 1. juledag og 2. juledag mere lækker julemad og godter! Så kan man nok trænge til lidt frisk luft, hvor turen falder forbi Superbest og deres kiosk. Det er jo ikke en rigtig kiosk, som da jeg var dreng, og der ER jo heller ikke rigtig noget, så’n som der var, da jeg var dreng. Dengang var der jo masser af sort/hvide tegneserier og nogle i farver: Batman , Superman, Superboy, Dæmonen, Edderkoppen, Fantastiske Fire, Basserne, Wild West og Prærie serier, Sheriff,- Gunfight-, og Westernserien, Tomahawk, Seriemagasinet, Illustrerede Klassikkere, Eventyr serien, Fart og tempo/Tempo, Søren Spætte, Gøg og Gokke, Fantomet, Tarzan, og senere Korak, Gigant en gang i mellem i forskellige størrelser,…

Glædelig jul!

Tillad mig også her i Robins Blog – Sidekick Views at ønske alle en rigtig glædelig jul på denne frostkolde og blæsende lillejuleaftensdag, hvor sneen står ned, så det kunne virke som om naturen vil konkurrere  med et Disney snelandskab – og vinde, selvom det er svært. Der er sørget for gaver, maden er indkøbt og delvis tilberedt og træet er pyntet – af nisserne selvfølgelig! Der har været jul over hele linjen på tegneserie og – filmfronten. Cinemateket har vist eviggrønne Disney-klassikere for hele familien i december måned, til dem, der har euroklassikere kær, er der kommet endnu en Tintin udgivelse i stort format. For superhelteelskerne har Marvel lagt op til endnu et højdepunkt med Amazing Spider-man #700, som bliver det sidste i denne…

Julekalenderen

 Julekalender og julekalender er jo mange ting. Der er den, du får/fik af dine forældre med små ting, som kunne adsprede den lange tid frem mod den tilstundende højtid. Hver dag en lille pakke hængt op på et stykke stof med lidt broderier på, til adspredelse for den forventningsfulde lille sjæl. Der er de forskellige mere eller mindre underholdende programmer i TV, der under fællestitelen “Julekalender” mere eller mindre politisk korrekt prøver at underholde, adsprede og i samme åndedrag bibringe de små såvel som store seere et eller andet stofområde, som regel historisk, med større elle mindre held. Og så er der klasikkeren: Papjulekalenderen, hvor man hver dag kan åbne en lille låge eller luge, bag hviken der så afslørere sig et lille billede af noget jule-agtigt, f. eks….

Efterår

Sandelig, det er efterår! Nogle har efterårsferie eller rettere har haft, andre ikke. Nogel rejser bort til varmere himmelstrøg, andre henslæber dagene i novemberkulden. Mange haster gennem tusmørket og de grå dage. Dage, hvor det næsten ikke bliver lyst. Hjem i varmen. Til stuerne. Til familien. Til maden. Til noget der kan adsprede og kaste lys i en mørk tid. Og hvad kan så kaste lys i så’n en evigt tilbagevendende skummel periode. Hvad kan man så bruge sådan et efterår til eller bare de stadig mørkere dage/aftener. Jo! Man kunne jo fordybe sig i et eller andet. Der er TV, aviser, Tv-aviser! Bøger, samtale, samvær, film, dvd’er, kombinationer af de førnævnte og så, se’fø’li’ tegneserier. Blot for at nævne et eller andet. Men er der så noget at fordybe sig…

Gigant

Jeg fik en mail af en af mine rigtig gode tegneseriebekendtskaber, en virkelig flink og hyggelig mand, som skrev, at han havde købt en superheltesamling med S/H Batman, Superman,  Superboy og så Gigant. Dette kæmpeblad, som jeg med skam at melde først opdagede,  da Gigant nr. 5 udkom, fordi det stod et andet sted end de andre blade hos cigarmageren, som vi kaldte kiosken. Den gang sendte man ikke så tit blade retur, så man kunne “risikere” at komme ind i en kiosk, der så havde reolen fyldt med back issues, som det nu hedder på nydansk, gad vide hvor længe det varer, før DET bliver optaget i nudansk ordbog, tænkte han surt, nå, back issues  af alt muligt: Tomahawk, Sheriff Serien, Western Serien, Lassie, sågar Fanfarehæfter, og der var ALTID…

Ud at køre med Stålanden

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at tillæggene eller gaverne/legetøjet/plastikdimserne og dingenoterne i den ugentlige Egmontudgivelse, Anders And og Co. af og til vækker følelser hos denne skribent. Især når produktet i mangel af bedre udtryk relaterer direkte til Anders Ands univers. Som tidligere nævnt kan julekalenderen, og den er der ikke så forfærdeligt længe til, få tårerne frem i mine øjne eller Onkel Joakims pengetank, Rip, Rap og Rups kasketter; og skal det være plastik, så vakte Anders Ands bil, Bedstemor Ands bil samt plastikfigurerne af Anders og Onkel Joakim stor glæde og figuren af  Georg Gearløs’ Lille Hjælper – også god! Lille Hjælper – det er egentlig sært, at jeg aldrig har tænkt på det før. Det, at han hedder Lille til fornavn…

Minder

Jeg sad for ganske nylig, i går faktisk,  og fedtede rundt på QXL´s auktionssite; ikke for at finde noget specielt, bare sådan for at få tilfredsstillet trangen til at rode i kasserne igennem hos de næsten ikke eksisterende antikvariater, en slags virtuel tilfredsstillelse af et nostalgisk behov. Så faldt jeg over en auktion med en flot forside, dansk Superboy nr. 1 fra hedengangne Interpresse, og pludselig slog det mig, at det nummer havde jeg købt hos hos boghandleren i hovedgaden i Gilleleje en fredag eller lørdag. Mine forældre havde sommerhus dér i oplandet, og  det var meget hyggeligt af mange grunde, hvoraf én af dem var, at ingen baldforhandlere i området sendte blade retur til forlagene på nær Anders And og Fart og tempo. Så der…

Et nostalgisk trip

Dem er jeg berygtet for!  Jeg bliver også ofte beskyldt for at have en bred omend meget konservativ smag indenfor tegneserier. Selv synes jeg selvfølgelig, at jeg blot er alsidig og ikke ukritisk, hmnn. Jeg har jo både læst Skipper Skræk, Linda og Valentin, superhelte (you name ’em, I’ve read ’em!), Radiserne, Fart og tempo, Poeten og Lillemor, Tintin, Carlt, Valhalla, Kong Kylie, Asterix, Anders And & Co., Zorro, Mark Breton,  Sheriff-, Western- og Gunfightserien, Lucky Luke, Basserne, Tomahawk, Steen og Stoffer, Fantomet og listen fortsætter nærmest i det uendelige, men det kender du jo fra dig selv. Så forleden dag ved et af de utallige besøg i Fantask for at afhente det ugentlige indtag, så var der lidt tid at slå ihjel og vejen faldt om…

Var der et liv før Watchmen?

…..eller fandtes Watchmen før Watchmen? Nu våses der da mere end ellers i Robins blog, tænker du måske, kærer læser. Men spørgsmålet eller spørgsmålene er nu ikke helt tåbelige efter min mening. I et stykke tid  er det på diverse tegneserierelaterede hjemmesider blevet diskuteret, hvorvidt det er helligbrøde eller ej at pille ved Alan Moore og Dave Gibbons uomtvistelige mesterværk Watchmen. DC har fået den idé, som man måske ved, at lave en stribe miniserier med fællestitlen BEFORE WATCHMEN, og der lød et ramaskrig og der blev både bandet og svovlet , da DC spændte nogle af deres allerstærkeste kræfter forprojektet både på forfatter- og tegnersiden. Jeg skal ikke hér komme ind på de forskellige synspunkter pro et kontra dette projekt, det vil føre for vidt. Man kan…

1 3 4 5 6 7 8