Det er et crash-course i tegneseriemageri på ti kapitler Palle har stykket sammen, og hvert kapitel bliver offentliggjort med en til to måneders mellemrum. Kapitlerne er logisk delt op i emner som manuskriptskrivning, layout, karakterdesign, baggrunde, farvelægning osv, og hvert kapitel er en lille video for sig selv på 7-8-9 minutter.

Der er selvsagt ikke tid til virkeligt at dykke ned i materien med den form for spilletid, men Palle strør om sig med gode råd der uden tvivl er guld værd for den opmærksomme nybegynder – og måske kan en gammel hund også lære en ting eller to, eller i hvert fald ser ting med et nyt perspektiv.

Men det er først og fremmest de nye talenter kurset henvender sig til – det hedder da også ”Comics for Beginners”. Hvis du vil være sikker på at kunne se alle videoerne gratis, skal du tilmelde dig Palles nyhedsbrev nu, for på et tidspunkt lukker tilmeldingen, og så skal man betale for indholdet.

Hvis du følger Palle Schmidt’s Comics for Beginners på twitter (og Facebook) får du med jævne mellemrum små tips og citater, der kan hjælpe eller inspirere til nye projekter.

Den nyeste video i rækken er kapitel 3, og kan ses på hans Youtube-kanal HER … og lige under her!

Palle Schmidt, som er højaktuel med Stiletto der udkom til Copenhagen Comics tidligere på måneden, er bl.a. kendt for hans internationale crime-tegneserie Blodets Konkubine, eller The Devil’s Concubine, som den kom til at hedde på engelsk, da den blev udgivet af IDW Publishing.

LINK: Comics for Beginners
LINK: … på Facebook
LINK: … på Twitter
LINK: Writing with Pictures

Med det sagt, så skal jeg også være ærlig og sige, at Superman har et specielt varmt sted i mit hjerte. Han var den første superhelt jeg lærte at kende, og vil altid stå som den store, noble og retskafne forkæmper for retfærdighed for dem der ikke selv kan. En rigtig helt.

Selvom mit generelle forhold til superhelte er anstrengt, så kan jeg ikke lade være med at se de filmatiseringer Hollywood spytter ud i disse år. Der er nok lidt en masochistisk tendens ind over det, for jeg VED jeg bliver så slemt skuffet. Filmene ér typisk lige som useriøse, flade (trods eye-popping 3D) og enfoldige som jeg husker tegneserierne er.

Det er faktisk kun Batman-reboot’en der i løbet af det sidste årti ikke har været en komplet kreativ fiasko. Og da det er Goyer/Nolan der har skrevet manuskriptet til Man of Steel, tænkte jeg at det KUNNE JO VÆRE, at vi her fik en Supermanfilm der var værd at se.

Meeeen nej. Selvfølgelig gjorde vi ikke det.

Jeg var vild med Zack Snyders filmatisering af Frank Millers 300. Den var rå, voldsom og billedskøn på sin egen lettere homoerotiske og blodsprøjtene måde. Da han senere gik i krig med Watchmen, var det en mindre skuffelse. Ikke så meget fordi jeg havde et stærkt forhold til tegneserien (det havde jeg ikke), men fordi de billeder der var på tryk, bare ikke gjorde sig godt på film. Og så lavede han selvfølgelig også den tåkrummende dårlige Sucker Punch. Det er i dén grad gået ned af bakke for Zack Snyder.

Man of Steel ligger et sted mellem Watchmen og Sucker Punch – kvalitetsmæssig.

Filmen lægger ud med de sidste dage på Krypton, og planeten ligner et skizofrent miskmask af Lord of the Rings, Dune, Avatar og Matrix. Jor-El er ikke længere bare videnskabsmand, men nu også lidt actionhelt, der flyver rundt på øgler mens han undviger eksplosioner og skyder onde soldater.

Den måske største ikoniske scene som vi kender fra den klassiske Superman-oprindelse, er der hvor Jor-El og Lara sender deres nyfødte søn af sted ud i rummet og væk fra Krypton, mens de står og omfavner hinanden mens planeten går til grunde. Dén scene får vi ikke her, fordi det er åbenbart vigtigere at Zod slår Jor-El ihjel (så Kal-El har et moralsk hævndilemma at slås med senere i filmen, som dog ikke rigtig bliver udnyttet, til andet end ”Slog DU min far ihjel? … nå nå.”). I stedet må Lara stå alene og kigge på Kryptons endelige. Knap så ikonisk.

You can save them all, Jesu- I mean, Superman!!!

Der er ingen tvivl om at Krypton er ved at gå under, men alligevel mener det kryptonske højråd, at der er fin tid at tage de rebelske krigere under ledelse af General Zod, smide dem for en hurtig domstol, nedfryse dem (i noget der kun kan ligne en flok overdimensionerede dildoer) og sende dem direkte ind i Fantomzonen – for derved at redde deres liv. Smart.

Herefter følger scener med Clark Kents unge år i Smallville. Personligt synes jeg der er lidt for mange sporadiske flashbacks, der ikke rigtigt overbeviser mig om det eksistentielle dilemma både Clark og hans adoptivforældre står i. Kevin Costner levere en stjerneforestilling som Clarks far, og det er virkelig synd og skam han skal ende sine dage bare for at ville redde en køter i en tornado. Og det foregående skænderi i bilen, viser i hvor høj grad Zack Snyder IKKE mestre det personlige drama. Et problem han slås med i alle hans film.

Henry Cavil er en fuldstændig ligegyldig skuespiller, som på ingen måde indeholder noget af det der repræsentere en Superman (bortset fra den pumpede overkrop) – ej heller formår han at formidle helt simple følelser, så det ikke virker som en tvivlsom skoleforestilling. Hverken efter han ser rumskibet i isen første gang, da han møde en holografisk repræsentation af sin far eller da han får Kryptons historie fortalt formår han at gøre andet end at stå med den samme spejlblanke mine i ansigtet. Så vil jeg skidt-fløjte-mig heller have Brandon Routh (Superman Returns) tilbage. Eller Tom Velling (Smallville) … eller endda Dean Cain (Lois & Clark).

Amy Adams spiller en nuttet version af Lois Lane, som bestemt har værdier (som at se lækker ud i en three-piece), men jeg tror aldrig på hende som en hårdtslående Pulitzerprisvindende journalist.

One Zod to Rule Them All

Mht valget af Michael Shannon til rollen som General Zod (overgearet og usympatisk på den dårlige måde), kan jeg ikke gøre andet end at drømme om hvordan det havde set ud, hvis det var Viggo Mortensen der havde spillet Zod, som man kan læse flere steder, at han havde været i betragtning til. Han kunne måske have bragt lidt underspillet klasse til forestillingen.

Allerede i de første minutter af filmen kunne jeg godt se hvor det bar hen ad. Man of Steel ville ikke give mig den store filmoplevelse med overraskelser og fornyelser jeg havde håbet på. Det blev et rod af gamle klichéer og misforstået overflødighedshorn af state-of-the-art cgi så det var til at brække sig over. Før filmen var halvvejs ovre, sad jeg og kedet mig, og ventede på om den ikke snart var færdig (præcis på samme måde havde jeg det da jeg så Ang Lees Hulk).

Men der er også plads til ufrivillig humor. Som da Zod spørger Jor-El om hvad han har gjort, og Jor-El svare: ”We had a child”. Den måde han siger det, får det til at lyde som om det er Jor-El og Zod der har fået et barn. Og så er der selvfølgelig hele det der med de flyvende dildoer.

Som i alle superheltehistorier er moralen at vold skal bekæmpes med vold. Og vold er der masser af. Man ser ikke rigtig konsekvensen af alle de mange, mange smadrede bygninger i Metropolis, men et forsigtigt slag på tasken siger et dødstal på omkring 20-30.000 (tegneserieforfatter Mark Waid mener i DETTE BLOGINDSLAG at dødstallet snarer er i millionerne!).

Hun var lækker…

Vi kender godt det der med at køre en tur i bilen en varm sommerdag, og i spandevis af insekter blive splattet ud på forruden. Gad vide hvor mange mennesker Superman splatter ud, når han enten selv fare igennem den ene bygning efter den anden, eller når han smider sine modstandere samme vej?

Hvis der er én ting der skiller Superman af fra resten af superhelteslænget, så er det hans stærke moralske overbevisning om ikke at slå ihjel. Derfor er det også skuffende at se ham knække nakken på Zod. Men igen, det er en del af den moderne amerikanske kultur og selvforståelse: det er ok for good guys at slå bad guys ihjel.

Jeg ved ikke om det er Zack Snyder skyld det hele, eller om konstellationen Goyer/Nolan bare ikke virker mere, men Man of Steel var en ligegyldig skuffelse. Stor og bombastisk rent visuelt, men fladt og banalt rent historiemæssigt … lidt ligesom superheltetegneserierne var dengang jeg holdte op med at læse dem. Er det virkelig for meget at forvente, at se en superheltefilm der har noget på hjerte, andet end rent tju-bang?

Det første nummer af Fantasmagori udkom for tre år siden, i 2010, og ud over de ti numre af antologien, er det også blevet til en lille håndfuld solo- og temaudgivelser fra forlaget.

I dette 10. nummer kan du stifte bekendtskab med to helt nye navne i OFV sammenhæng: Rodrigo Mendoza, a.k.a. Romen, der med ‘Natten er ung’ tager os med på en forførende rejse gennem stenbroens pulserende natteliv, mens horrorforfatter og illustrator Patrick Leis fantaserer over, hvordan tidløs ondskab stadig lurer den dag i dag rundt om i storbyens anonyme boligkvarterer.

Fantasmagori-veteranen Rikke Loft har gravet en eftertænksom anekdote om frihed og fælleskab frem fra barndommens hønsegård, Johannes Havelund tager konflikten mellem jagt og naturbeskyttelse til helt nye højder og Peder Riis (der har haft en historie med i samtlige Fantasmagorier!) kroner sin imponerende track-record med en en rå og veldrejet beretning fra bunden af storbyens økosystem, hvor en ulmende, etnisk bandekonflikt fortsætter på tværs af generationer.

Som det eneste forlag i Danmark, giver OFV dig, som en selvfølge, lov til at læse ALLE deres antologier ganske gratis. Både de tre år gamle, og de helt spritnye. Tjek deres ARKIV ud her!!! … men til en pris på blot 40 kr. kan man næsten ikke være bekendt andet end at købe hæftet på tryk!

Som sagt er dette det sidste nummer af Fantasmagori – men, kunne man fristes til at sige, det er selvfølgelig ikke det sidste vi hører fra Vatikanet. Til efteråret debuterer de med en helt ny antologi. Stay tuned!

Note: There is a poll embedded within this post, please visit the site to participate in this post’s poll.

Filmen tog tolv dage af lave, og egentlig var det mere et ”pilot afsnit” af en kommende TV-serie, Adventures of Superman, end en decideret film, men den knap én time lange film blev vist i biograferne, med George Reeves i rollen som Superman.

Den første rigtige Superman film kom i 1978. Filmen blev instrueret af Richard Donner og er den til dato mest indtjenende Superman-film nogensinde. Manden af Stål blev spillet af den veloplagte Christopher Reeve, som sidenhen blev synonym med rollen.

Det blev til fire Superman film med Reeve som Superman. Selvom den første film stadig står som et fyrtårn, blev de følgende film desværre blot ringere og ringere. Og det var da også den første Supermanfilm Bryan Singer havde brugt som udgangspunk, da Superman Returns fik premiere i 2006. Faktisk var Singer så stor fan af filmen fra 1978, at Superman Returns faktisk kan ses som en direkte efterfølger til den.

Nu er Superman så tilbage i biograferne.

Fredag d. 14 juni får det nyeste skud på stammen premiere over hele verden, denne gang med Zack Snyder som instruktør, og den forholdsvise ukendte Henry Cavil (set i diverse TV-serier) som Superman. Nu er der ikke så meget smoke-and-mirrors, men state-of-the-art 3D cgi og et budget på estimeret 225 millioner dollars.

Som det jo så populært er i Hollywood i disse år, så bliver bøtten denne gang vendt på hovedet, og vi får endnu en reboot af et kendt franchise. Det er den kendte konstellation David S. Goyer / Christopher Nolan (dem fra Batman-rebooten) der har skrevet historien – så forventningerne er høje.

Zack Snyder som instruktør er lidt et wildcard. Han har allerede to filmatiseringer af tegneserier på samvittigheden, 300 (som han er ved at lave en efterfølger til) og Watchmen, som begge var forholdsvis vellykkede, men han har også skabt pinligt makværk som f.eks. Sucker Punch.

I Man of Steel starter vi helt ved begyndelsen. Planeten Krypton står foran sin undergang, og for at redde sin nyfødte søn Kal-El’s liv, sender videnskabsmanden Jor-El (Russel Crowe) ham af sted i en sonde til det eneste sted han kan – Jorden. Præcis som vi kender historien bliver rumbarnet fundet og adopteret af bonden Jonathan Kent (Kevin Costner) og hans kone Martha (Diane lane).

Skurken som Superman skal prøver kræfter med i eye-popping 3D er ingen ringere end General Zod. En karakter der først blev skabt i de kulørte blade tilbage i 1961, men som også var hovedskurken i den anden Superman film i rækken, fra 1980.

DC har udtalt at Man of Steel bliver den første film i en ny række af superheltefilm der kommer til at foregå i et ”delt univers”, som vi kender det fra de mange, mange Marvelfilm. Allerede i 2015 skulle den første Avenger-film være klar.

Hvis man klikker sig lidt rundt på biblioteket, kommer man på et tidspunkt forbi de sparsomme tegneseriehylder, og her vil den opmærksomme lægge mærke til flere danske tegneseriealbums, bl.a. Glimt af Rikke Bakman, Sortmund af Allan Haverholm, Bill Nash af Johan Pedersen og Tribeca Sunset af Henrik Rehr.

Så tillykke med de formentlige første danske tegneserier på Goolge Street View.

LINK: Direkte link til tegneseriehylderne på Hjørring Bibliotek

Forud for startskuddet kørte en entusiastisk og sprudlende debat på Danske Tegneserieskaberes forum, hvor det blev besluttet at samle materiale til en ny dansk tegneserieantologi, der skal udgives i forbindelse med Copenhagen Comics i 2013 (1.-2. juni 2013) – altså om godt ni måneder. Det bliver en tema-antologi, der kommer til at handle om noget så smukt og fantastisk som: virkeligheden!

For at skabe en antologi med en skarp profil, er der blevet udstukket én gylden regel, som er rygraden i hele konceptet, og som alle serieskaberne SKAL leve op til:

[box_light]DU er hovedpersonen, og historien skal foregå i DIN virkelighed! Historien skal være baseret på DINE autentiske og ægte oplevelser/tanker.[/box_light]

Decideret ’fiktion’ er altså ikke tilladt. Hvad deltagerne vælger at ville dele med omverdenen er altså helt op til dem selv. Der kan tages udgangspunkt i noget fra deres barndom eller ungdom, noget de frygter eller glædes over. Det kan handle om forhold, nostalgi, sex, rejsebeskrivelse eller noget helt, helt andet. Bare det er baseret på SERIESKABERNES egne autentiske og ægte oplevelser.

Selvom intentionen med dette foretagende er at eksponere danske tegneserieskabere via tegneserier af høj håndværksmæssig kvalitet, er det et rent ’con amore’-projekt. Der er ikke penge til at belønne bidragsyderne, og et evt. overskud fra salg, vil gå til fremtidige lignende udgivelser. For at finansiere udgivelsen, vil diverse relevante fonte og legater blive søgt, og på et tidspunkt vil der formentlig også blive iværksat en ’crowd funding’-kampagne.

For at generere så meget hype og opmærksomhed omkring projektet som muligt allerede fra start, er projektet rykket ind på Facebook, hvor man i de kommende måneder kan møde nogle af de tegneserieskabere der agter at deltage, samt se små bidder af deres bidrag. Senere vil et helt dedikeret website gå online.

Det er vigtigt at understrege, at efter deadline vil der blive foretaget en kritisk gennemgang og udvælgelse af de indsendte bidrag. Det er altså ikke nødvendigvis alle bidrag der kommer med i udgivelsen, hvis de ikke lever op til en forventet historie- og håndværksmæssig standart, eller passer ind i antologiens helhed, og det forventes at de deltagende serieskabere har tæt kontakt med redaktøren for at sikre netop dette.

Hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at deltage, er du meget velkommen til at kontakte antologiens redaktør og tovholder, Kim Lyng Larsen, på mail: udgang99@gmail.com

[box_light] Deadline for indsendelse af materiale er: 15. april 2013. (Hvilket er pt. om ca. 7½ måned!) [/box_light]

LINK: Under Huden på Facebook

https://www.facebook.com/underhuden

DR’s nyhedsprogram Horisont har for nyligt haft et sommerspecial, hvor de viste dokumentaren Wham! Bam! Islam!, der handler om Al-Mutawa prøvelser for at få sin tegneserievision bragt til live i en meget konservativ del af verden.

Du kan se hele det ét-time langt programmet HER.

Samtidigt startede også en jagt i antikvariaterne og tegneseriebutikkerne på de gamle udgivelser, men det blev hurtigt klart for de fleste, at enten var der ikke noget at komme efter, eller også var priserne røget i vejret med raketfart.

Nu kommer Forlaget Faraos så os med de ukomplette samlinger til undsætning. De har netop indgået aftale med Giraud-boet om hele otte udgivelser, i en snarlig fremtid:

”Vi har netóp skrevet kontrakt med otte Mobius titler som kommer i to bokse og lur mig om der ikke bliver en tredie boks lige om snart:) Boks I vil inkludere Universets vidundere inkl Arzak. Boks II (Major Grubert) vil inkl Det kåde kyk, Manden fra Ciguri og Den hermetiske garage.”

Christopher Ouzman fortæller til Serieland, at de vil prøve at få boksene ud til julehandlen i år, men mest sandsynligt er det nok, at de først er klar til næste år. Så kryds fingere for at alt klapper!

Hver gang man svarer rigtigt (og først!) får man ét point, og den der har fået flest point når quizzen slutter, sidst på sommeren, har vundet, og får tilsendt en mindre bunke fede tegneserier!!!

Det første spørgsmål bliver postet på Facebook i dag til middag.

Held og lykke, og må den største tegneserienørd vinde!