Home / Events og festivaler / Boston Comic-Con 2012

Boston Comic-Con 2012

Når jeg tager på messe er det normalt en kombination af flere ting, der bestemmer grunden til at jeg tager på en specifik messe. Det kan være noget ferie før eller efter messen sammen med venner, hvornår og hvor messen bliver afholdt, hvor interessant gæstelisten er mv. Men jeg har aldrig taget på messe, hvor formålet udelukkende var at møde en bestemt tegner, som det var tilfældet med denne tur til Boston. Joe Sinnott tager ikke på mange af de store messer mere, men holder sig til de mindre lokale 1-2 dages messer. Jeg har i mange mange år været en stor fan af Joe Sinnott, og havde i et stykke tid kommunikeret med hans søn Sam omkring, hvilken messe han ville tage på i foråret. At han valgte Boston passede mig rigtig fint, da jeg aldrig havde været der før, og Boston messen var en messe jeg i et par år havde overvejet at tage til, da jeg syntes de altid havde en rigtig god gæsteliste. Boston er også en rigtig interessant by, med et væld af universiteter og masser af kulturelle tilbud. Ikke fordi jeg nåede at se så meget af det, men lidt har også ret! Jeg ankom sent torsdag til Boston, og nåede ikke meget mere end at checke ind på mit hotel og få lidt aftensmad. Fredag tog jeg ud til området omkring Harvard, hvor jeg vandrede lidt rundt, fik frokost og besøgte to tegneserie butikker, som lå i området. Den ene butik var en afdeling af New England Comics, som har 8 forskellige butikker spredt rundt om i Boston. En ganske fin butik, godt indrettet med et stort udvalg af tegneserier, der dog primært var Marvel & DC.

Den mere organiserede del af Million Year Picnic butikken.

Den anden butik var Million Year Picnic, der havde et rigtig stort og varieret udvalg, og nok klart den bedste butik af de to. Men den lå i en kælder, og selvom der var en fornuftig udstilling af tegneserierne, bar en del af butikken præg af at være en rode bunke.

Tilbage i selve Boston gik jeg lidt rundt på Boston Common, som er en mini park midt i byen, hvor der ligger mange historiske bygninger. Det var ganske afslappende og behageligt at gå rundt på Boston Common, da det var solskin og 20 grader varmt.

Boston Common: Så er der dømt ferie og afslapning!



Messen fredag eftermiddag.

På vej tilbage til mit hotel gik jeg forbi messecentret, hvor jeg kiggede indenfor i en ½ times tid, da messe arrangørerne var så venlige at lade mig gå lidt rundt, selvom det egentligt kun var dem som udstillede på messen som havde adgang. Jeg var forbi ved 4-5 tiden om eftermiddagen, og på det tidspunkt var der kun meget få butikker, som havde sat deres stand op. Når jeg så kiggede rundt i det lokale som messen skulle afholdes i, med en masse tomme borde, i et lokale med kedelige hvide og grå beton vægge, var det svært at forestille sig at der næste dag ville være en farverig og sprudlende tegneseriemesse. Heldigvis blev min bekymring gjort til skamme, da jeg ankom til messen næste dag ved 9.30 tiden. For det første var der en ret lang kø, der snoede sig rundt om messecentret, som forblev meget lang indtil ved 2 tiden, hvor man kunne komme ind på messen i løbet af et par minutter. Indtil da skulle man regne med 45 min. ventetid for at komme ind på messen, selvom personalet arbejdede på højtryk for at få folk hurtigst muligt ind. Det fortæller lidt om, hvor velbesøgt messen var, specielt om lørdagen. Det første jeg gjorde da jeg ankom, var at styre direkte hen til hvor Joe Sinnott sad. Han så frisk og glad ud da jeg nåede derhen, men den stakkels mand viste heller ikke hvad der ventede ham! Man kan altid diskutere, hvem som er de største, ud fra hvad de har lavet, hvem de har arbejdet sammen med, og om de ting de har lavet er langtidsholdbare. Uanset hvordan man vægter sådan noget, kan der vist ikke herske tvivl om, at Joe Sinnott er en af de største Silver Age rentegnere nogensinde. At han i en alder af 85 år stadigvæk er frisk og rørig og meget ydmyg omkring hans bidrag til tegneserie industrien er bare endnu mere imponerende. Specielt set i lyset af, at man for et par år siden skabte en pris inspireret af hans arbejde, der hædrer de bedste rentegnere i branchen. Prisen hedder Inkwell Awards og du kan læse mere om den her.

Joe Sinnott med en af de mange tegninger han lavede til sine fans.



En blyants tegning af Silver Surfer som jeg fik lavet af Joe Sinnott.

Jeg var i hvert fald glad for at kunne få signeret en del af de af hans ting som jeg værdsætter som læser. Ud over det betalte jeg også gladelig 2 x $50 for 2 tegninger, en af Silver Surfer og en af Thor. Han tegnede ikke større ting, men kun hurtige head sketches, hvilket i hans terminologi betød at han ”kun” brugte 20 min. på en tegning. Så man fik noget for sine penge!

Bare så folk ikke skal tro, at Joe Sinnott var den eneste gæst på messen, så lad mig lige nævne nogle af de andre gæster. Tim Sale, Jim Cheung, Steve Epting, Peter Bagge, Paolo Rivera, Jill Thompson, Michael Golden, Bernie Wrightson, min gode ven Herb Trimpe samt mange flere. De tegnere som havde de største køer i løbet af weekenden var Ed McGuinness (en meget sjælden messegæst), Simon Bisley & Kevin Eastman, som alle havde time lange køer.

Ed McGuinness var en meget populær gæst og jeg fik også selv signeret et par tegneserier af ham.



Kevin Eastman var også utrolig populær blandt sine fans i Boston.



Al Jaffee var med sine 91 år messens alders præsident, og havde også rigtig mange fans som ventede lang tid på hans signatur.

Men alt blev afviklet på en rolig og hyggelig facon, selv om lørdagen hvor der var mange mennesker på messen, hvilket oftest er kendetegnet ved mindre messer, og noget som jeg værdsætter. Jeg havde også god tid til at kigge efter back-issues i de mange stande på messen, hvor jeg bl.a. fandt et nummer af Tales To Astonish jeg har ledt efter i en 5-7 år, samt en Joe Kubert GN jeg aldrig havde set et fysisk eksemplar af før. Alt i alt et meget tilfredsstillende resultat.

Fredag og lørdag aften var jeg ude og spise med Marc Nathan & venner. Marc arrangerer Baltimore Comic-Con, som er blevet min favorit messe at besøge, og det er altid hyggeligt at gå ud sammen. Hotel baren nåede jeg også lige at runde lørdag og søndag aften, uden at det blev voldsomt sent, men hyggeligt var det absolut!

I godt selskab lørdag aften i hotel baren, sammen med min gode ven Herb Trimpe (tv) og Bernie Wrightson (th).

Boston og i særdeleshed Boston messen er absolut et besøg værd og jeg havde en rigtig hyggelig weekend.

Man går op i sin udklædning, når man som pige rager så meget af håret af, for at ligne Evey fra V for Vendetta.



Batwoman. Er der mere man kan sige?



Lak og læder går forhåbentlig aldrig af mode.



Revolverne var ikke så godt lavet, men resten af udstyret var ikke så ringe endda.


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *