Home / Events og festivaler / En efterårsdag i New York 2013

En efterårsdag i New York 2013

New-York-Comic-Con-2013-002
For at reklamerer for New York messen i dagene op til messe start, havde man fået 4 biler malet med diverse tegneserier. Hellboy bilen var helt klart den mest cool.

For at reklamerer for New York messen i dagene op til messe start, havde man fået 4 biler malet med diverse tegneserier. Hellboy bilen var helt klart den mest cool.

New York messen er nu nået til den udfordring som San Diego messen kom til for 5-6 år siden, nemlig hvad gør man når man har udnyttet alle m2 i det messe center som man bruger til at afholde sin messe? Messen har siden sin begyndelse for 8 år siden, markeret sig som messen på østkysten, hvor der ingen begrænsning var, er, på hvor store og hvor mange navne man kunne tiltrække som gæster. Ligesom San Diego messen, sælger billetter med adgang til alle 4 dage ud i løbet af ingen tid, samt alskens versioner af VIP adgange til messen og alle dens muligheder, sælger også ud lige så snart de bliver sat til salg. Dette til trods for at nogle af VIP billetterne har en ganske høj pris. Sidst år tiltrak messen 116.000 fans, hvor der endnu ikke er noget officielt tal for i år (som jeg har kunnet finde), men der blev talt om at messen måtte have passeret 120.000. En ting er i hvert fald sikkert, der var sort af mennesker lige meget hvor man bevægede sig hen. Om lørdagen brød rulletrapperne, som gik fra selve messeområdet ned til indgangsområdet sammen (hvorfra man kunne komme til Artist Alley, autograf området etc). Dette gjorde det ikke nemmere at komme rundt på messen. Modsat San Diego messen, er der ikke særlig meget liv omkring messe centret, men bare tomme byggegrunde og lidt let industri. Heldigvis er man ved at bygge en undergrundsstation lige overfor messecentret, der gerne skulle stå klar i 2015. Dette vil kunne hjælpe gevaldigt på mulighederne, for at afholde messe relateret ting rundt omkring i byen, som vil være nemt at komme til, hvis man som fan måtte ønske at deltage i ting både på messen og udenfor. Men det er alt sammen fremtid, og som bliver interessant at følge, hvordan man lykkes med at løse opgaven med flere fans.

Dan Slott havde fået tillagt sig et fuldskæg.

Dan Slott havde fået tillagt sig et fuldskæg.

Ligesom sidste år, havde Artist Alley fået sin helt egen hal at boltre sig i. Dette er absolut et stort plus, da man ikke skal kæmpe for at komme frem, mellem fans som vil købe legetøj, plakater og andet gøgl, mens der er råbe konkurrence mellem nogle af boderne og højt musik fra andre, alt sammen for at promovere og sælge deres produkter. Det er selvfølgelig langt fra alle boder som gjorde dette, men med den mængde af boder som der er på en messe som New York, behøves der kun at være et fåtal som har denne praksis for at skabe et konstant højt støjinferno. Hvorimod den eneste støj man kunne høre i Artist Alley, var den støj som kom af at folk snakkede sammen og med alle de kunstnere, der havde deres bord/stand i Artist Alley. Der var næsten 500 kunstnere som havde et bord i Artist Alley, blandt dem en stor del af de inviterede gæster, som bl.a. talte; Jim Cheung, Mark Morales, George Perez, Josef Rubinstein, Klaus Janson, Chris Claremont, Scott Hanna, Tom Raney, Peter David, Pablo Marcos, Jose Luis Garcia-Lopez, Robert Kirkman, Michael Golden, Walter Simonson, Jill Thompson, Jimmy Palmiotti, Amanda Conner, Bob Wiacek, Joe Staton, Dave Johnson og mange flere, som man kunne møde næsten hver dag. Der var nogle enkelte gæster, der kun kom ind en enkelt dag eller to for at lave en signering. Det var bl.a. Adam & Andy Kubert, John Romita Jr. & Dan Green, der alle sammen sad i Spencer Beck’s Artist Choice bod i Artist Alley, en bod som jeg frekventerede ganske ofte alle messens 4 dage.

Artist Alley var faktisk det sted, hvor det nemmest at komme rundt.....

Artist Alley var faktisk det sted, hvor det nemmest at komme rundt…..



Dan Green i Artist Choice boden i Artist Alley.

Dan Green i Artist Choice boden i Artist Alley.



Jimmy Palmiotti (tv) og hans forfatter makker Justin Gray.

Jimmy Palmiotti (tv) og hans forfatter makker Justin Gray.

Jeg fik ikke købt så meget på messen, men var dog heldig med at få købt et par interessante ting. I San Diego havde jeg fået en signeret advance udgave af Neil Gaiman’s nye børne bog Fortunately the Milk i SC, som Harper Collins delte ud ganske gratis. Hos Cartoon Books solgte man en S&N SC ashcan udgave af den samlede RASL, hvor de første 64 sider var i farver, mens resten var i S/H. Tallet 4 er mit lykketal, og lykkes det mig at få nr. 44 ud af 400 eksemplar (nr. 4 var allerede solgt da jeg købte mit eksemplar). Cartoon Books var ikke på New York messen, men jeg bestilte den samlede S&N HC udgave i farver fra deres hjemmeside (og fik den sendt til en af mine venner i New York som jeg boede hos), og de var så flinke at tage eksemplar 44/400 fra til mig, så jeg nu har matchende nr. i både SC & HC. Hvor cool er det lige! Harper Collins som gav SC udgaven af Fortunately the Milk væk i San Diego, solgte HC udgaven på deres bod i New York (den var udkommet 14 dage før messen) og havde også denne gang fået Neil Gaiman til at signere første udgaven som de solgte til almindelige pris. Uheldigvis var så og sige alle de eksemplar de havde med beskadiget, ved at der var rifter i smudsomslaget eller stødte hjørner. Men jeg var der heldigvis lige da de begyndte at sælge af dem, og jeg fik dem til at hive nogle flere eksemplar frem fra de par kasser de havde med, og efter at have kigget 30-40 eksemplar igennem var jeg så heldig at finde et pænt eksemplar som jeg købte. At gå op i stand er ikke altid en nem ting! Det måtte jeg også sande, da jeg skulle købe mit eksemplar af Paul Pope’s ny GN Battling Boy, der udkom lige op til messen. Battling Boy bliver udgivet af First Second, hvis bod lå lige bag ved den bod som jeg hjalp lidt til i, nemlig Vanguard boden, som havde Jim Steranko & Bill Sienkiwicz som det store trækplaster. Men mere om det senere. Bogen udkom i både HC & SC, hvor jeg skulle have HC udgaven. Da Paul Pope først signerede om lørdagen i deres bod, og det så ud til at de havde masser af eksemplar, var jeg først forbi om fredagen for at købe et eksemplar, hvor jeg måtte konstaterer, at hvert eneste eksemplar de havde af HC udgaven var beskadiget, enten havde det stødte hjørner (nogle gange flere), rifter i smudsomslaget eller en kombination af begge ting. Så det lykkes mig ikke at finde et eneste ok eksemplar på trods af, at de var så flinke at lade mig kigge alle de eksemplar de havde taget med på messen igennem. Heldigvis var jeg i New York et par dage efter messen, hvor jeg efter at have travet byen tynd lykkes mig at finde et pænt eksemplar, men det var ikke nemt. Det var først da jeg var i Forbidden Planet sidst på dagen, efter at have besøgt 5-6 andre tegneserie butikker, at det lykkes mig. De fortalte, at deres chef var en stor Paul Pope fan og han havde derfor sørget for at købe godt ind. Af de 6-7 eksemplar de havde tilbage, var der 2 pæne eksemplar, hvoraf jeg købte det ene. De fleste andre butikker havde enten ikke bestilt HC udgaven, eller havde udsolgt og afventede ny leverancer. Efterfølgende læste jeg et interview med Paul Pope, hvor der bl.a. stod, at hele oplaget var udsolgt fra forlaget på 2 dage, så jeg var glad for at det lykkedes mig, at få købt et eksemplar. Jeg fik så ikke Paul Pope til at grifle i mit eksemplar, men det må så blive næste gang. Men uanset om man vil købe Battling Boy i SC eller HC så skal man bare se at få den købt, da det er en suveræn tegnet og fortalt historie der smager af mere, så det kan ikke gå hurtigt nok at få udgivet det næste kapitel i fortællingen.

Det måske mest jaget person på New York messen. Robert Kirkman forfatter og skaber af serien Walking Dead.

Det måske mest jaget person på New York messen. Robert Kirkman forfatter og skaber af serien Walking Dead.

Som nævnt overfor hjalp jeg David Spurlock lidt i Vanguard boden, som jeg ofte gør når jeg er på messer på østkysten. Vanguard delte i år pladsen med Frazetta Classics, der sælger alt relateret til Frank Frazetta, og boden blev bestyret af hans barnebarn Danielle. Det er altid noget af en oplevelse, at være i en bod hvor Jim Steranko huserede. Det blev også annonceret på messen, at IDW skulle udgive alt hans Nick Fury S.H.I.E.L.D. materiale, samt hans tre nummer af Captain America i to Artist Editions. Ud over at det skulle deles op som to styk pga. det meget materiale, så var der også en naturlig opdeling, da Marvel (ligesom resten af branchen) midt i 60’erne skiftede størrelse på det papir som tegnerne brugte til at tegne på. Det er også godt at snakke lidt med Bill Sienkiewicz, der delte pladsen i boden med Jim Steranko. Det var imponerende at se, hvor mange andre tegnere og forfattere, som valfartede til boden for at snakke med Steranko & Sienkiewicz. Ud over det gik dagene rimelig hurtigt, og jeg var godt træt da messen sluttede søndag eftermiddag kl. 17. Jeg hjalp med pakke boden sammen, hvilket gik ret hurtigt, og ved 18.30 tiden var vi på vej væk fra messen for at få lidt aftensmad.

Mike Kaluta ved sit tegnebord hjemme i sin lejlighed.

Mike Kaluta ved sit tegnebord hjemme i sin lejlighed.



Ann Nocenti (tv), Chris Claremont (midt) og Peter Sanderson svarer på spørgsmål.

Ann Nocenti (tv), Chris Claremont (midt) og Peter Sanderson svarer på spørgsmål.

Jeg var i New York et par dage efter messen, hvor jeg som overfor nævnt, travede byen tynd for bl.a. at finde et eksemplar af Battling Boy, og andre ting som jeg havde misset. Jeg var også så heldig, at jeg den ene dag var ude og spise frokost med Mike Kaluta, som jeg ikke havde set i en 10 års tid, da han ikke rigtigt er interesseret i at tage på messer mere. Men det var rigtig hyggeligt at møde ham igen, og jeg også hjemme hos ham i et par timer, hvor jeg fik set lidt af det han arbejdede på nu, samt snakket en hel masse. Mandag aften var der på Colombia universitetet premiere på en 40 minutters dokumentar, der hed ”Focus on Chris Claremont’s X-Men”. Det var en gennemgang af hans 16 år på X-Men serierne, og den havde interviews med Chris Claremont selv, Louise Simonson og Ann Nocenti, der var redaktører på X-Men titlerne, samt Jim Shooter som var chef redaktør i perioden. En rigtig fin lille film, hvor der efterfølgende var en Q&A med Chris Claremont, Ann Nocenti og Peter Sanderson, som også var ganske underholdende og informativ. Disse par tegneserie møder var en rigtig fin afslutning på min uge i New York.

Fik ikke taget så mange cosplay billeder, men her er et par stykker som afslutning.

Fik ikke taget så mange cosplay billeder, men her er et par stykker som afslutning.



Her er så Wonder Woman i en frisk udgave.

Her er så Wonder Woman i en lidt frisk udgave.