Home / Events og festivaler / Hands-on/off tegneseriedag på Frederiksberg Hovedbibliotek

Hands-on/off tegneseriedag på Frederiksberg Hovedbibliotek

Tegn og Fortæl – Tegneseriedag på Frederiksberg Bibliotek

Den 22/9 er der den helt store tegneseriedag på Frederiksberg Hovedbibliotek. Anledningen er at Peter Madsen og Thierry Capezzones nye bog “Tegn og fortæl” er udkommet.

Løjerne skydes i gang allerede kl. 10 med tegneworkshop med Thierry Capezzone, der øser af sin store viden om tegnehåndværket. Workshoppen tager udgangspunkt i den nye bog og er fokuseret på udvikling fra skitse til færdig tegning
Kl. 11 starter endnu en workshop med Dan R. Knudsen og Svend Amstrup Jeppesen. Workshoppen handler om hvordan, man kommer fra ide til faktisk at få en tegneserie ned på papiret.

Når man har fået vasket de værste blækklatter af fingrene er der pause med lidt vådt og tørt der henholdsvis kan drikkes og spises kl. 13.30 (Men SÅ meget bliver det heller, ikke så sørg for at spise en solid morgenmad 😉

Kl. 14 går Peter Madsen på podiet og holder et times foredrag om tegneseriens virkemidler. Med masser af eksempler af eksempler fra den nye bog.

kl ca 15 – Reception, snak, signering, bogsalg øl, vand og snacks

kl ca 16 er der TegneserieShowOff: Et kamera, en projektor og 5 tegnere (Jesper Ejsing springer til og giver en hånd) i veloplagt dialog med publikum.
Der dystes på discipliner som “Tegn ordet” hvor tegneren skal sætte streger på ord fra publikum, “En trekant, en stang” hvor frivillige fra publikum starter en tegning og tegnerne gør den færdig og “Gæt et lydord” hvor bolden spilles op med vanvittige lyde og tegnerne skal så forsøge at rekonstruere begivenhederne der producerede lydbilledet.

SplamSquashKafuts….frlllllllmmmnnnnn…..!

Det er gratis at komme ind – men der skal bestilles billetter! Det gøres her og der kan læses mere (eller næsten det samme) på Frederikberg Biblioteks hjemmeside her.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *