Jeg havde ikke været til en tegneserie messe i London, siden jeg tog til UKCAC helt tilbage i 1995. Som jeg husker det (jeg kan tage fejl) var UKCAC begyndt at blive mindre og mindre, så bortset fra nogle tegneserie begivenheder og nogle enkelte en dags events, havde London ikke haft en ægte tegneserie messe i en hel del år. Hvilket er ret bemærkelsesværdigt, da en stor mængde af de bedste tegneserieskabere, som arbejder for det amerikanske marked, bor i Storbritannien. Dette har været tilfældet i mange år lige siden Alan Moore banede vejen for British skabere tilbage i 80’erne. Jeg vil ikke begynde at gætte på, hvorfor Lucy & Sarah Unwin besluttet at skabe Kapow, men jeg er sikker på, at tanken om at have så meget kreativt talent så tæt ved og ikke have en international tegneserie messe i en by som London syntes absurd (det var det, og er stadig for mig). Uanset hvad deres begrundelse kan have været, er jeg glad for, at de har skabt Kapow og jeg er sikker på, at jeg ikke er ene om at mene dette.
Efter at have taget til amerikanske messer i mange år har jeg vænnet mig til, at tilbringe en masse tid med at flyve. At skulle flyve mindre end 2 timer for at komme til en international messe med tegneserie tegnere/forfattere jeg vil gerne møde, hvoraf en hel del er jeg så heldig at kunne kalde venner, er ren luksus. Hvilket bringer mig til mængden af tegneserie skabere messen havde inviteret. Hvis vi lige ser bort fra de lokale tegnere havde man inviteret John Romita Jr. & Leinil Francis Yu som nogle af hovednavne. Desuden bød messen på en lang række af kunstnere, der sjældent kommer på en messe, hverken i England eller USA. Tegnere/forfattere som Bryan Hitch, Melinda Gebbie, Frank Quitely, Patt Mills, Kevin O’Neill, Peter Milligan, Doug Braithwaite og mange mange flere. Det levner stadig plads til tegnere/forfattere som Gary Frank, Paul Neary, Dave McKean, Grant Morrison, John Bolton, Jamie Delano mv, som ikke deltog, hvilket bringer mig tilbage til det faktum, at mængden af talentfulde britiske skabere er forbløffende!
Kapow messen foregik i weekenden den 9. & 10. april. Da jeg skulle rejse så kort for at komme dertil, tog jeg ikke af sted før fredag eftermiddag. Dette gav mig udfordringer tidsmæssigt, da mit fly blev forsinket. Det positive ved det var, at jeg fik et par timer til overs til at gå rundt i lufthavnen, hvor jeg så Tina Dickow. Hun laver lækker musik og er også ganske lækker in real life. Det negative var, at jeg kun lige akkurat ankom i tide til at nå, at spise aftensmad fredag aften med nogle venner. Men det hele gik, og vi havde nogle gode timer sammen, hvor vi snakkede og spiste god mad. Lørdag morgen åbnede messen lidt over 9 (og sluttede ikke før 19). Som presse var jeg heldig nok at have en separat indgang til messen, især i betragtning af, at køen for dem som havde købt en almindelig billet var over en ½ km lang. Det virkede som om samtlige 5000 fans (messen blev udsolgt et par dage før den begyndte) ønskede at komme ind på messen på samme tid. Men jeg havde venner som stod i denne kø, og ifølge dem gik det temmelig hurtigt og problemfrit med at komme ind.
Programmet for messen nævnte ikke, hvem som sad Artist Alley, eller navnene på alle de udstillere, som var på messen. Men det tog heldigvis ikke lang tid at gå rundt og få en fornemmelse for, hvor alle var. Selvom det kan være rart at vide på forkant hvad man kan forvente at se, var det nu også meget rart til en forandring, at man selv skulle gå rundt og gå på opdagelse.
Omkring halvdelen af gæsterne havde en plads i Artist Alley, hvilket gjorde det lettere at møde dem, end til de fastsatte signerings tider de havde i signerings området, der bestod af 4 borde. Signeringsområdet var placeret i den bagerste del af messen området på en sådan måde, at køen til hvert bord kunne holdes væk fra alle salgs boderne, og dermed sørge for, at folk der stod i kø ikke ville komme i vejen for de forskellige boder. Dette var meget smart gjort, da køerne til næsten alle signerings køerne var ekstremt lange.
Jeg har været til mange messer og mødte en enorm mængde af forskellige tegnere til forskellige messer, og vil mene at jeg normalt har en god idé om, hvor lang en kø en bestemt tegner vil have på en given messe. Imidlertid blev al min viden gjort til skamme, da næsten alle som signerede, havde afsindig lange køer, hvilket betød, at for at imødekomme så mange fans som muligt, løb en hel del af signeringer meget over tiden. Men det hele gik temmelig smertefrit (jeg stod i flere af disse køer), pga. personalet, som gjorde et godt stykke arbejde med forvaltningen af køerne. Jeg er sikker på, at ikke alle der ventede var tilfredse, men i betragtning af størrelsen af nogle af køerne, og at dette var første gang det meste af personalet og organisationen bag har gjort dette, vil jeg mene, at de gjorde det så godt som overhovedet muligt.
Kapow var også vært for en prisoverrækkelse, nemlig den første årlige Stan Lee Awards, som blev afholdt lørdag eftermiddag. De fleste mennesker har opfattelsen af, at prisoverrækkelser kan være en smule kedelige og langtrukne (jeg elsker dem dog), men jeg tror ikke nogen ville bebrejde Stan Lee Awards for at være kedelig. MC var en stand-up komiker ved navn Billy Kirkwood, som jeg ikke var bekendt med, men han gjorde det fremragende. Han fyrede jokes af i et væk, kombineret med et usædvanligt grimt sprog – hvad mere kan man ønske sig! Jeg kom desværre en smule for sent, da jeg fik en drink i hotellets bar med en af de gæster, der, som det viste sig skulle præsentere en af de første priser – undskyld! Men det hele gik og de fans som var mødt frem til prisuddelingen syntes at være tilfredse med de fleste af de annoncerede vinderne. Personligt var jeg meget glad for at se John Romita Jr. vinde en pris for bedste tegner, der til min store overraskelse var hans første pris nogensinde (bortset fra hans Inkport Award).
Stan Lee vandt også en af hans egne priser, da han fik prisen for “Årets Mand eller kvinde”, som han takkede for i et forud optaget video klip, hvor han sluttede sin takke tale med at udbryde ”Excelsior!”
Den komplette liste over vinderne i dette års Stan Lee Awards er som følger;
Best Writer: Grant Morrison
Best Artist: John Romita Jr.
Best Series: The Walking Dead
Best Superhero or SciFi Movie: Inception
Best Trade: Blackest Night
Best Limited Series or Story Arc: Batman & Robin Must Die
Best Comic Hero: Batman
Best Newcomer: Jonathan Ross
Best Publisher: Marvel
Best TV Show: The Walking Dead
Best Game or Toy: Red Dead Redemption
Man or Woman of the Year: Stan Lee
Der var også folk fra Guinness World Records til stede ved prisoverrækkelsen, for at uddele nogle af deres eftertragtede certifikater. En af dem gik til Watchmen, for at være den bedst sælgende GN med 1,8 millioner solgte eksemplarer indtil videre. Dave Gibbons accepterede på vegne af Alan Moore, John Higgins og sig selv.
Prisoverrækkelsen var overstået på mindre end en time, og jeg tror alle følte at de havde hygget sig gevaldigt (der blev i hvert fald grinet meget der hvor jeg sad).
Hele lørdagen arbejdede i alt 62 tegnere hårdt for at forsøge at skabe en 22 side tegneserie (Superior) fra start til slut på en dag. Om søndagen overrakte Guinness World Records folkene et certifikat for at dokumentere, at de havde haft held til at gøre det i rekordtiden 11 timer 19 min 38 sekunder. Mark Millar var hjernen bag dette rekord forsøg, og han havde følgeskab af tegneserie superstjerner som John Romita Jr., Frank Quitely, Olivier Coipel, Duncan Fegredo, Doug Braithwaite og mange mange flere. Alt overskud fra udgivelsen af dette særlige nummer vil blive doneret til Yorkhill Children’s Foundation.
Kapow forsøger også at ligge sig i slipstrømmen af San Diego Comic-Con, ved at have sin andel af film og tv-stjerner deltage. Da jeg kun var der for tegneserie delen af messen, fik jeg ikke set eller mødt nogle af tv stjernerne. Jeg så dog, at køerne for at komme til at møde skuespillerne fra tv serierne Merlin & Skins, samt skuespillerne som spiller Thor og Loke i den kommende Thor film var meget lange. Så en masse fans kom helt klart for at møde disse gæster. De havde også en film premiere på messen om søndagen, hvor de viste den kommende film Super. Ingen vidste dog på forhånd hvad de ville se, da filmen var mærket Movie X.
Selvom du er inde hele dagen på en messen er det ikke desto mindre rart, at have godt vejr, og London præsenterede sig fra sin bedste side med smukt forårsvejr, sol og en klar blå himmel og næsten 20 grader. Islington Business Design Center var også et perfekt sted for en tegneserie messen, så forhåbentlig vil de bruge den igen til næste år.
Det eneste problem vil være, hvis messen har planer om at vokse hurtigt, da den nuværende location sandsynligvis ikke kan rumme meget mere end de 5000 mennesker, der deltog i dette år. Men uanset hvad de måtte bestemme sig for, vil jeg helt sikkert deltage i messen igen næste år. Mandag morgen spiste jeg morgenmad med en god ven, før jeg checkede ud af mit hotel og tog tilbage til Danmark. Jeg kan ikke forstille mig en bedre måde, at afslutte en fantastisk weekend i London på.