Home / Events og festivaler / New York Comic Con 2008: En forårsdag i New York

New York Comic Con 2008: En forårsdag i New York

I 1995 var jeg i New York for første gang for at tage på tegneseriemesse, efter at have været i San Diego et par gange forinden. Messen var ikke lige så godt arrangeret, men det var stadigvæk en stor oplevelse og New York er nu engang New York, så der er rigeligt at tage sig til ud over selve messen. Hvis jeg husker rigtigt var messen året efter den sidste der blev afholdt, jeg husker ikke lige hvorfor, hvorefter der var en laaaaang messe tørke, bort set fra nogle små 1 dages events. Det varede til 2006, hvor nogle nye arrangører kom på banen og fik stablet en ordentlig tegneseriemesse på benene i Jacob Javits messe center. Desværre kom mængden af folk, som gerne ville ind, bag på arrangørerne, så det var en meget kaotisk messe. Folk blev afvist ved døren og kunne ikke komme ind, selvom de havde bestilt og betalt billet lang tid i forvejen. Selv folk der havde boder på messen, oplevede at de ikke kunne komme ind på messen igen, hvis de lige var gået udenfor for at ryge. Brandvæsenet vurderede, at der var for mange folk indenfor, så de ville ikke lade nogen folk komme ind, førend der var nogle der gik ud. 2007 messen gik meget bedre, da man havde sørget for at booke mere af messe centret, og det siges at man også holdt lidt igen med at sælge billetter. På trods af dette var der over 49.000 de 3 dage messen varede, hvilket gjorde den til den største messe efter San Diego. Dette leder os frem til 2008, hvor jeg i dagene fra den 18. til 20. april havde den fornøjelse at tage på messe i New York igen.

De endelige tal for messen i år er endnu ikke bekræftet, men det skulle være +64.000. Når jeg snakkede med folk på messen, var det mit indtryk, at grunden til at messen er blevet så stor så hurtigt, var at folk hungrede efter en stor messe i New York, hvor folk på østkysten kunne mødes. Det var lidt den samme følelse man havde til den første Komiks.dk i 2004 (læs mere om dette års messeher), hvor der ikke rigtigt havde været nogen større sammenkomst i den danske tegneserieindustri i en 8-10 år. Så bare det at mødes, snakke og hænge ud efter så lang tid, gav messen en rigtig ”feel good vibe”. Dette faktum var meget tydeligt i messens store Artist Alley, hvor et væld af notabiliteter som arbejdede for Marvel og DC i 60’erne, 70’erne og 80’erne var rigt repræsenteret. For folk som Joe Sinnott, Bob Layton, Keith Giffen, Joe Rubinstein, Carmine Infantino, John Romita SR, Jerry Ordway , Bob Wiacek, Jose Luis Garcia-Lopez, Jim Steranko mfl. var det at tage til messen bare et spørgsmål om at hoppe ind i deres bil og køre en lille tur (se alle gæsterne på messens hjemmeside.)

Selvom messen foregik i New York, føltes det som en meget lokal messe, da perioden hvor de førnævnte folk havde deres storhedstid, var det primært Marvel og DC man arbejdede for, og det var derfor naturligt at bo i området. Det at Jack Kirby flyttede til Californien i starten af 70’erne og arbejdede derfra, var meget usædvanligt dengang (ud over det faktum at han skiftede fra Marvel til DC). Ud over dem der havde plads i Artist Alley, eller havde boder, var der mange som bare vandrede rundt og hilste på gamle venner og arbejdskollegaer. Selv rendte jeg ind i Klaus Janson og nogle tidligere DC redaktører.

Ud over et væld af boder, der primært havde med tegneserier at gøre (meget positivt!), var der også rigtig mange foredrag. Selv gik jeg til Neil Gaiman’s panel, som var et arrangement, der støttede Comic Book Legal Defense Fund, en organisation som beskytter tegneseriefolks rettigheder. For at deltage købte man en billet til $20,-, et beløb som gik ubeskåret til CBLDF, men man kunne også vælge at købe en billet til $500,-, hvilket gav adgang til en komsammen inden foredraget. Her kunne man møde Neil Gaiman og få signeret et par bøger, samt få en del eksklusive CBLDF ting, samt sidde på de forreste rækker ved foredraget. Umiddelbart vil jeg mene, at en stor del af de 100 billetter til $500,- som var til rådighed blev købt. Man havde sat Bill Hader, kendt fra Saturday Night Live og bl.a. filmen Superbad til at præsentere Neil. Under hans meget morsomme indlæg, afslørede han bl.a. at han fik rollen som betjent i Superbad fordi han, ligesom producenterne af Superbad var Neil Gaiman fans. Her er en lille smule af hans 10 minuters indlæg, hvor han laver en parodi på Al Pacino, hvis han skulle få hovedrollen i en eventuel Sandman film (Al Pacino har aldrig været sjovere!). Herefter kom Neil på scenen til stor jubel. Han læste 3 af sine korte historier højt, noget som han er rigtig god til. Til dem som ikke har haft mulighed for at høre ham live (det var min 3. gang), kan jeg anbefale at finde nogle af de mange højtlæsnings CD’er han har lavet, hvor han læser sine egne historier. Der var derefter en kort pause, hvorefter han svarede på spørgsmål fra publikum i en 20 minuters tid til stor morskab for folk – han lagde ud med at sige ”there is something wrong with you people!”. Aftenen (det foregik fra 18.00 – 20.45) sluttede med, at han brugte en lille times tid på at læse hele 3. kapitel af hans nyeste bog The Graveyard Book, der udkommer til efteråret. Alt i alt et perfekt foredrag, hvor pengene gik til et godt formål. Læs mere om CBLDF her.

Der var en del andre betalte arrangementer i løbet af messens 3 dage, hvor man kunne undre sig over hvad ens penge gik til? Man kunne f.eks. møde nogle af messens gæster ved lukkede arrangementer og få signeret 3 tegneserier for den nette sum af $200,-! Mike Mignola & Grant Morrison havde bl.a. sådanne arrangementer, men det fremgik ikke helt om pengene gik til messen eller tegneren. Dette var en af de eneste ting ved messen, jeg ikke var så begejstret for, da det efter min mening er en kedelig udvikling. Jeg betalte dog for en signering jeg gik til med Stan Lee. Det var The Hero Initiative som havde arrangeret en signering med Stan Lee, for de 30 personer der bød højest ved en eBay auktion, hvor man vandt rettigheden til at få signeret 2 ting. Budet endte på $127,- som jeg gladelig donerede, da The Hero Initiative ligesom CBLDF er en hjælpeorganisation, der hjælper tegneseriefolk i nød. Læs mere om organisationen her.

Det er også noget af et tilløbsstykke når Stan Lee signerer. Selvom han er blevet en ældre herre på 85 år, har han nok sjældent været så populær som han er nu, hvis mængden af folk omkring ham var en indikation.

Alt i alt var det en meget positiv oplevelse, at være på messe i New York, frem for alt fordi messen havde stort fokus på tegneseriedelen. Selvom andre medier også var på banan, overdøvede de ikke tegneseriedelen, som stod stærkt med rigtig mange interessante gæster, fra klassiske Marvel & DC folk til fremtidens folk. Forhåbentlig bliver messen i 2009 ligeså god, jeg vil i hvert fald sørge for at være der og checke det selv!

Henrik Andreasen har tidligere rapporteret fra San Diego 2007 og tegneseriemessen i Baltimore.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *