Onsdag den 4. februar drog jeg af sted på en 6 dages tur til New York, for at tage på den 4. udgave af tegneserie messen New York Comic Convention. Jeg har flere gange været i New York, men denne gang fik jeg endelig taget mig sammen, og fik arrangeret et møde med den herboende danske tegner Henrik Rehr, der har haft New York som sin faste arbejdsplads siden 1995. Vi skulle mødes når jeg ankom om onsdagen, men som i sikkert ved går det ikke altid som man har planlagt. Henrik fik en hasteopgave, og jeg blev forsinket mere end 4 timer i Bryssel. I stedet aftalte vi at mødes om mandagen, hvor messen var overstået og jeg skulle rejse hjem igen (men først sent om aftenen). Mere om det til sidst.
Da jeg først var på mit hotel efter 19.00 nåede jeg ikke mere end at checke ind og gå ud og få noget at spise. Messen er en 3 dages messe, der starter fredag og slutter søndag. Jeg havde ud over mit pressekort også fået et kort som udstiller, da jeg havde aftalt med min ven igennem mange år, David Spurlock fra Vanguard Productions, at jeg skulle hjælpe ham med at sætte hans bod op, og tage den ned igen om søndagen. Jeg var derfor allerede nede på messen om torsdagen, hvor man startede med at sætte boderne op i messecentret. Da jeg først skulle hjælpe sent på eftermiddagen, havde jeg god tid til at gå rundt at lede efter tegneserier på min søgeliste i alle de andre boder, samt snakke med nogle af de andre udstillere. Det er altid utrolig hyggeligt, at gå rundt og snakke med de andre udstillere inden messen starter op. Forventningens glæde er stor, og det er nemt at komme rundt, da der ikke er åbnet op for almindelig besøgende.
Efter at have hjulpet med at sætte boden op (hjalp også lidt fredag morgen), gik turen videre til Dave & Buster’s bar, hvor messen havde en åbningsreception/fest. Dette var et nyt tiltag fra messens side, for at give de fans som kom til messen et fælles sted at hænge ud om aftenen når messen lukkede. Et ganske fint tiltag, da New York jo er en ganske stor by, med et utal af barer og cafeer, så det er meget fint at vide, at hvis man går et sted hen, er der mulighed for at møde ligesindede der er i byen af samme årsag. Receptionen blev arrangeret sammen med støtteorganisationen H.E.R.O. Initiative, der samlede donationer ind via et lotterispil. En af piger ved mit bord vandt bl.a. en kæmpe statue designet af Frank Cho. Jeg blev der et par timer og snakkede med nogle af mine venner, inden jeg tog videre til en anden fest ligeledes arrangeret af en støtteorganisation, nemlig The Comic Book Legal Defense Fund (CBDLF). Igen spenderede jeg et par timer i gode venners lag, inden klokken nærmede sig midnat og jeg tog tilbage til mit hotel.
Fredag åbnede messen kl. 10.00 for professionelle, mens der først blev åbnet kl. 13.00 for almindelig besøgende. Så igen var der nogle timer, hvor det var til at gå rundt i fred og ro, men så var freden godt nok også slut! Da først den store umælende masse af fans væltede ind på messe området, blev det en del sværere at bevæge sig rundt. Sidste år var der 64.000 besøgende og da jeg havde læst, at de forventede en hel del flere denne gang, undrede det mig, at de ikke havde booket mere af messecentret – så vidt jeg kunne se. Da der så kom 77.000 besøgende, kan de fleste nok forstå at det blev lidt trængt med pladsen. Men der er jo et eller andet fascinerende ved, at så mange befinder sig på samme sted med den samme interesse.
Der var dog rigeligt for de mange besøgende at se på og tage sig til, da messen bugnede af boder med alskens ting til salg (dog primært tegneserier heldigvis), interessante foredrag, samt signeringer med de fremmødte tegneserie skabere.
Som jeg bemærkede i min messe rapport fra sidste år, er der på New York en tendens til, at der er et prisskilt på alt også autografer. Det er lidt en balancegang med at tage penge for at signerer noget, hvor noget er forståeligt, mens andet er lidt mere uldent. Neal Adams har haft sin storhedstid, men er dog stadigvæk relevant med de mange fine genoptryk af hans tidligere værker fra DC, hvoraf det nyeste er DC Universe Illustrated by Neal Adams vol. 1. Han har i et par år signeret 1 ting gratis, mens alle efterfølgende ting kostede $3,- pr. stk. Dette havde han nu ændret til $5,- for alle signaturer, hvilket jeg havde det ok med, da jeg selv kun havde en enkelt ting med, og han er en vis tidligere arbejde jeg værdsætter meget. Gene Colan som de sidste par år har været hårdt ramt af sygdom, og var på en større messe for første gang i 1½ – 2 år, tog $3,- pr. signatur, hvilket jeg i høj grad syntes var helt fint. Han har været igennem et længere sygdoms forløb og deraf følgende store omkostninger med hospitaler, hvor man på et tidspunkt frygtede det værste. Men ved en stor hjælpe indsats fra støtteorganisationen H.E.R.O., samt Marvel der udbetalte ham en del penge på forkant for genoptryk af nogle af hans ting, bl.a. Tomb of Dracula Omnibus, har han det nu meget bedre. At han så vælger at tage sig $3,- betalt for sin signatur når han møder frem på en messe, for at tjene nogle penge til al den dyre medicin han bruger, så betaler jeg glad og fro for det. Jeg er stor Gene Colan fan, og de penge jeg betalt efter at have fået en større bunke tegneserier signeret, var nok nogen af de bedste penge jeg brugte på messen. I den anden ende af skalaen har du så Carmine Infantino, som godt nok var en bagmændene bag tegneseriens sølv alder (Silver Age), men hvis arbejde jeg aldrig har været specielt begejstret for, og som intet nyt har lavet i rigtig rigtig mange år. Når han så vil have $10,- for en signatur, så vælger jeg at gå lige så stille og roligt videre. Det skal så dertil siges, at størstedelen af de fremmødte tegneserie skabere kvit og frit signerede den ene bunke tegneserier efter den anden.
Når man som jeg er vokset op med Marvel og DC tegneserier, så får man næsten fråde om munden når man går gennem en Artist Alley som den i New York, hvor man blandt mange andre kunne møde folk som; Joe Sinnott, Herb Trimpe, Gene Colan, Josef Rubinstein, Walter Simonson, Michael Golden, Peter David, Marv Wolfman, Bob Wiacek, Scott Hanna, samt nyere navne som Olivier Coipel, Leinil Francis Yu, Mike Deodato Jr., Jim Lee, Phil Jimenez, Rags Morales og mange mange flere. Jeg har sjældent set et så stort opbud af kvalitets tegnere samlet på et sted. Ren fornøjelse!
Folkene bag messen skal også have stor ros for deres hjemmeside. Den er fint inddelt i emne områder, og de er normalt ude med information om dem der kommer, og hvilke events der finder sted på messen i rigtig god tid. Det at man kan planlægge på forkant, hvilke foredrag man gerne vil til, hvornår en bestemt tegner signerer, gør det lidt nemmere at nå de ting man gerne vil. Man kan også blive positivt overrasket, hvilket jeg blev, da jeg løb listen igennem over hvad der skete rundt omkring i de forskellige boder. Der så jeg til min glæde, at i Rampantart Press boden, ville den tidligere Marvel redaktør og tegner Al Milgrom være til stede om lørdagen, for at tegne og signere i forbindelse med Cleburne albummet han havde arbejdet på. Han var blevet lidt rundere med årene, men lignede ellers ret godt den karikatur han lavede af selv i bl.a. Marvel Age og Marvel Fanfare tilbage i 80’erne. En rigtig sympatisk fyr, som signerede de tegneserier jeg havde medbragt, samt lavede en fin tegning til mig kvit og frit.
Senere om lørdagen så jeg den sidste del af Jim Shooter’s panel, der hed How To Write, Draw and tell the Story. Grunden til at jeg ikke fik set mere, var at jeg kom 5-10 minutter for sent, og da panelet var overbooket blev døren simpelthen lukket, og der blev kun lukket folk ind når der var nogen der gik, hvilket ikke rigtig skete. På et tidspunkt blev døren dog lukket op, og forblev åben, så jeg og de 8-10 andre der stod uden for kunne lytte med på et rigtig interessant foredrag. Jeg fik dog rig mulighed for at snakke med Jim Shooter efter foredraget, da jeg tog ud og spiste aftensmad sammen med ham, hans kæreste og nogle andre venner. Vi spiste på hans italienske stam restaurant Volare og havde en rigtig hyggelig aften. Inden aftenen var helt færdig rundede jeg lige en privat fest i en times tid, hvorefter det gik hjem til mit hotelværelse.
I løbet af søndagen lykkedes det mig, at få mødt de resterende tegneserie skabere jeg havde håbet at møde. Så efter frokost gik jeg stille og roligt rundt i Artist Alley og snakkede med folk jeg kendte, indtil en af mine venner pludselig fortæller mig, at han lige har snakket med en dansker i Wizards Of The Coast’s bod, der påstod at han kendte mig. Da jeg ikke havde nogen anelse om hvem det kunne være, gik jeg derfor hen forbi deres bod. Jeg spurgte om de havde en dansker i deres stab, hvilket de sagde at det havde de skam, men at han holdt en pause lige pt. og var tilbage kl. 16.00 Da jeg kom tilbage klokken fire, kunne jeg konstatere at det var Jesper Ejsing som sad i boden. Vi fik en ganske hyggelig snak, mens han signerede posters for hans fans. Da messen lige var ved at lukke, og jeg skulle over og hjælpe David Spurlock med at pakke hans bod sammen, fik vi ikke snakket så meget, men det ville vi gøre noget ved til San Diego messen her til sommer, hvor Jesper skulle deltage for første gang. Jesper ved ikke hvad han går ind til, men det skal han nok opdage!
Efter at hjulpet med at pakke boden sammen, gik det hjem til hotellet til et hurtigt bad og omklædning, da jeg skulle ud sammen med nogle venner og slutte messen af på en ordentlig måde. Ikke alt hvad vi foretog os tåler dagens lys, men da jeg gik hjem ved 01.30 tiden var der stadigvæk gang i festen på den bar vi var, men messen var slut for mit vedkommende. Nu ventede der bare en god nats søvn og en masse pakning.
Efter jeg var checket ud om mandagen, tog jeg ned og besøgte Henrik Rehr. Ham og hans familie bor ganske hyggeligt på den nedre del af Manhattan, på trods af, at der er et større byggerod lige rundt om hjørnet fra hvor han bor. Da jeg sidste gang var forbi pladsen for et par år siden var det et stort hul i jorden, og det så ikke ud til at det var kommet meget længere, hvilket er lidt trist. Men Henrik og jeg fik en hyggelig sludder, hvor han fortalte om det at bo i New York og hvad han arbejdede på for tiden. Han er en travl mand, og der en masser at se frem til fra hans hånd på sigt.
Herefter gik turen til lufthavnen og videre hjem til Danmark. Modsat turen over var der ingen forsinkelser på vejen hjem, og jeg tror endda jeg landede et kvarter før tid. En perfekt afslutning på en perfekt tur. • New York Comic Cons website